Dyrenes Beskyttelse

En svane på glatis er ikke i nød

Del
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog sidste år 224 henvendelser fra borgere, der mente at have spottet en svane, der var frosset fast i isen. Men raske svaner fryser aldrig fast. De sparer derimod på energien ved at sidde stille på isen og vente på bedre vejr.
2018 er det år med hidtil flest henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om svaner, der tilsynladende sidder fast på frosne søer. Men sunde svaner fryser aldrig fast. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Knopsvaner flyver ikke nødvendigvis sydpå om efteråret. De fleste danske knopsvaner bliver i Danmark og får selskab af tusinder af knopsvaner fra landene omkring os. Danske fjorde og kyster er nemlig et fantastisk godt sted at tilbringe vinteren, hvis man er knopsvane. Også de fleste danske knopsvaner søger ud til fjorde og kyster om vinteren, hvor de holder til i flokke og lever af vandplanter. Ikke alle knopsvaner opsøger dog fjorde og kyster, så når frosten rammer, er der stadig mange i søer og moser. Derfor får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 henvendelser fra bekymrede borger, der mener, at de har spottet en svane, der er frosset fast i den lokale sø.

Siden 2015 er antallet af henvendelser om svaner, der synes frosset fast i isen, steget markant, og med 224 henvendelser blev 2018 året med hidtil flest henvendelser. Men sunde svaner fryser aldrig fast. De forholder sig i ro for at spare på energien i den kolde vinter. Derfor kan de let blive forstyrret af mennesker:

”Hvis man ser en enlig svane sidde helt stille på isen en vinterdag, så er det meget vigtigt ikke at forstyrre den. Fuglen er højst sandsynligt i gang med at spare på energien, indtil vejret bliver mildere, og der er bedre adgang til maden under isen,” siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Skubber sig henover isen som Bambi på glatis

Knopsvanen er dårligt gående, da den er bygget til at flyde og svømme. Derfor er det bestemt ikke nemmere for svanen at gå, hvis det foregår på glat is.

”Når folk ser en svane, der basker vildt ude på isen, så tænker de som regel, at fuglen er i nød. Men det er sjældent tilfældet. Den er bare ligesom Bambi på glatis og i stedet for at gå, så basker og skraber den sig vej over isen,” forklarer Michael Carlsen.

En svane fryser kun fast, hvis den er meget svækket af andre årsager end frost. Er man fortsat meget bekymret for, om en svane er i nød, så bør man ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 samt sende et billede af svanen til vagtcentralen. Ud fra dette vil rådgiverne vurdere, hvorvidt svanen er i nød.

Nøgleord

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

2018 er det år med hidtil flest henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om svaner, der tilsynladende sidder fast på frosne søer. Men sunde svaner fryser aldrig fast. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
2018 er det år med hidtil flest henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om svaner, der tilsynladende sidder fast på frosne søer. Men sunde svaner fryser aldrig fast. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Download
Borgere fra region Hovedstaden ringer oftest til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om svaner, der synes at være frosset fast på en sø. Men det er sjældent tilfældet. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Sunde svaner fryser ikke fast, men sparer derimod på energien ved at lægge helt stille på en frossen sø. De må derfor ikke forstyrres. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Sunde svaner fryser ikke fast, men sparer derimod på energien ved at lægge helt stille på en frossen sø. De må derfor ikke forstyrres. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye