En skanning af hjertet kan give vigtig viden om knogleskørhed
Op til 600.000 danskere – hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år – har knogleskørhed i større eller mindre grad. Af dem har kun cirka 172.000 fået stillet diagnosen. Dermed lever de fleste med sygdommen uden at vide det.
”Ofte opdages knogleskørhed først ved knoglebrud. Knoglebrud kan være alvorlige og endda dødelige. Dog findes en effektiv behandling, som styrker knoglerne og forebygger brud. Derfor er det vigtigt at diagnosticere knogleskørhed tidligt og behandle for at reducere risikoen for nye knoglebrud,” fortæller Josephine Therkildsen fra AU og AUH.
Rutine-skanning kan afsløre knogleskørhed
Hun er en af forskerne bag en undersøgelse, som viser, at en rutine-CT-skanning af hjertet også kan bruges til at måle knoglemineraldensiteten – om knoglemassen er høj eller lav - i ryghvirvlerne og forudsige risikoen for knoglebrud.
”Måling af knoglemineraldensitet medfører ingen ekstra stråling eller ekstra tid for patienten, da skanningsbillederne allerede foreligger. Det er en unik mulighed for tidlig opsporing af sygdommen til gavn for de mange patienter, som lider af knogleskørhed uden at vide det,” siger Josephine Therkildsen.
Resultaterne er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Radiology.
Forskerne har undersøgt 1487 patienter, som alle har fået lavet en rutine hjerte-CT-skanning. Ud af 1487 patienter havde 179 - 12 procent - meget lav knoglemineraldensitet i ryghvirvlerne. Patienterne blev fulgt i lidt over tre år, 80 patienter blev diagnosticeret med et nyt knoglebrud og i 31 tilfælde var knoglebruddet relateret til knogleskørhed.
”Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Derfor er det vigtigt med tidlig opsporing og behandling,” forklarer forskeren.Vigtigt med tidlig opsporingOg det kan man, ifølge Josephine Therkildsen, når man laver de rutinemæssige skanninger af hjertet.
”Antallet af patienter, der bliver henvist til en specifik knogleskanning (kaldet en DXA), er alt for få. En henvisning kræver, at lægen får mistanke om knogleskørhed, eller at der er en specifik årsag til henvisningen. Desuden findes der ikke en målrettet, systematiseret opsporing af knogleskørhed blandt patienter med lavenergibrud,” fortæller hun.
De nye resultater viser, at kun hver fjerde patient, som var en del af studiet tidligere havde fået lavet en DXA-skanning, på trods af, at der ved CT-skanningen blev påvist meget lav knoglemineraldensitet.
”Vi har fokuseret på hjerte-CT-skanninger, men en hvilken som helst CT-skanning, der inkluderer relevante knogler, kan i princippet anvendes. Det gør metoden aldeles attraktiv, da CT-skanninger ofte bruges som billeddiagnostisk metode til udredning af forskellige sygdomme,” siger Josephine Therkildsen.
Bag om resultatet
- Studiet er et klinisk studie. Resultaterne er genereret ud fra projektet Dan-NICAD 1, som er udgået fra Hjerteforskningsklinikken på Regionshospitalet Herning.
- Samarbejdspartnere:Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Silkeborg Sygehus og Regionshospitalet Herning (Regionshospitalet Gødstrup): Josephine Therkildsen, Louise Nissen, Hanne S. Jørgensen, Jesper Thygesen, Per Ivarsen, Lars Frost, Christin Isaksen, Bente L. Langdahl, Ellen-Margrethe Hauge, Morten Boettcher og Simon Winther.
- Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Hjerteforeningen, Familien Hede Nielsens fond og Acarix A/S.
- Den Videnskabelige artikel er publiceret i Radiology.
Læge Josephine Therkildsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Led- og Bindevævssygdomme og
Hospitalsenheden Vest, Hjerteforskningsklinikken
Mail: josthe@rm.dkOverlæge Morten Bøttcher
Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling og
Hospitalsenheden Vest, Hjerteforskningsklinikken
Mail: morboett@rm.dk
Tlf.: 7843 6244
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
Dansk grundforskning bag internationalt medicinsk gennembrud: Ny oral behandling kan forebygge demens12.11.2025 12:59:02 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra DANDRITE på Aarhus Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en ny oral behandling, der som den første nogensinde har vist lovende resultater i et klinisk forsøg på patienter– et gennembrud, der ser ud til at kunne forebygge og bremse frontotemporal demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
