En medarbejder på plejehjemmet Esehuset er smittet med corona
En medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg er i dag konstateret smittet med coronavirus efter en rutinemæssig test i mandags. Esbjerg Kommune er i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering ved påvist COVID-19 på en institution.
Det betyder bl.a., at 15 beboere på plejehjemmet, som den smittede medarbejder kan have været i kontakt med, i dag bliver testet for corona. De 15 beboere skal så vidt muligt blive i deres egen bolig og vil blive testet igen efter syv dage. De pårørende til de 15 beboere vil blive kontaktet.
Som følge af den generelle situation med corona testes alle medarbejdere på kommunens plejehjem hver anden uge rutinemæssigt for corona. Det er efter en sådan test i mandags, at en medarbejder i dag er konstateret smittet. Den smittede medarbejder er isoleret hjemme. De medarbejdere, som er på arbejde i dag, bliver testet igen i dag.
Stort fokus på at beskytte beboere mod smitte
- Ingen beboere på Esehuset har symptomer på corona. Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at beskytte beboerne mod smitte. Foruden test af medarbejdere og de beboere, som medarbejderen kan have været i kontakt med, vil der derfor også blive gjort ekstra rent på de arealer i Esehuset, hvor den smittede medarbejder og de pågældende beboere, har befundet sig. Vi har også fortsat meget stort fokus på, at personalet bruger værnemidler, når de er i tæt kontakt med beboerne, så vi kan beskytte alle beboere bedst muligt mod smitte, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.
Når flere testes, findes også flere smittede
- Det stigende smittetal i Esbjerg Kommune giver selvfølgelig anledning til bekymring og ekstra stor opmærksomhed, men vi må også forvente, at når vi tester flere, finder vi flere smittede. Gennem de rutinemæssige test af bl.a. alt plejepersonale med faste intervaller og test af grupper af personer i forbindelse med smitteopsporing vil vi være på forkant og finde så mange smittede som muligt, så vi forhåbentligt på sigt vil se et fald i smittetallet, slutter Arne Nikolajsen.
Kontakter
Arne Nikolajsen, direktør, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune modtager 3,25 mio. kr. til styrket indsats mod unges brug af opioider18.12.2025 15:26:45 CET | Pressemeddelelse
Med 3.250.000 kr. i tilskud fra Social- og Boligstyrelsen vil Esbjerg Kommune styrke arbejdet for at forebygge og reducere rusmiddelbrug blandt børn og unge, ikke mindst opioider.
Fire rådgiverteams er prækvalificeret til at skabe Det Internationale Kvarters nye hjerte17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 teams bød ind, og de fire, der bedst levede op til udbudskriterierne om cirkularitet, kvalitet og samarbejde, er nu udvalgt til at gå videre i processen med etape 3 i Det Internationale Kvarter.
Naturperle i Esbjerg Kommune er nu fredet17.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har godkendt fredningen af Marbækområdet, og unikke natur-, kultur- og rekreative værdier vil være sikret til eftertiden.
Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden15.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
