Guldborgsund Kommune

En læsegruppe om mere end litteratur

Del

Hos værestedet Huset mødes en gruppe borgere hver mandag i en læsegruppe. Her taler de ikke blot om litteratur, men deler også erfaringer fra eget liv. Læsegruppen er startet op som en del af projektet SLUB, der faciliteres af Bibliotek & Borgerservice.

Lilli sammen med Nick, der også er med i læsegruppen. Foto: Bibliotek & Borgerservice
Lilli sammen med Nick, der også er med i læsegruppen. Foto: Bibliotek & Borgerservice

Med projektet SLUB - læsefællesskaber for udsatte borgere, har Bibliotek & Borgerservice startet et læsefællesskab på værestedet Huset. Her mødes en gruppe af Husets brugere hver uge – ikke blot for at tale om litteratur, men også for at dele erfaringer fra eget liv. Gruppen er nemlig blevet et helt særligt fællesskab med plads til dybere snakke om livets op- og nedture.  

En af læsefællesskabets medlemmer er 80-årige Lilli, der er glad for at komme i gruppen: 

-Jeg har altid elsket at læse og jeg holder meget af, at være sammen med forskellige mennesker. Vi kommer fra vidt forskellige verdener – nogle fortæller om erfaringer med det sociale system, mens andre deler erfaringer med at rejse og bo i udlandet. Aldersspredningen er også stor. Vores yngste medlem er 28 år – og så er der mig på 80. Jeg går hjem med indsigt i liv, jeg ikke kendte til – det inspirerer mig, fortæller Lilli.   

Litteraturen som talerør 
Selvom der er tale om et læsefællesskab, fylder litteraturen kun en lille del, når gruppen mødes.  

- Vi deler noget som mennesker, fortæller Lilli og fortsætter: 

- Det vi læser, associerer vi til vores egen hverdag og liv. Her kan vi få afløb for ting og tale om lige nøjagtig dét, vi har lyst til – også det svære. 

For Lilli har det været godt med et sted, hvor tankerne kan blive afledt:

- Min mand er desværre alvorlig syg. Derfor har jeg brug for at komme ud og møde nogle mennesker og lave nogle andre ting. Her har gruppen fungeret som et godt pusterum for mig, fortæller hun. 

Et fortroligt rum
For Lilli er der særligt én ting i gruppen, der har vægtet højt.

- Vi har mange dybe og sårbare snakke, og vi taler også om svære perioder livet. Derfor er det enormt vigtigt, at vi er trygge ved hinanden, udviser gensidig respekt og kan vide os sikre på, at dét, der foregår i gruppen ikke kommer videre – at det er noget, der tilhører os. Og det har vi heldigvis været rigtig gode til at skabe, afslutter Lilli. 

Kenneth Dan Jensen, der er pædagog hos værestedet Huset, og sidder med i læsegruppen, oplever også, hvordan medlemmerne har skabt et fællesskab med samhørighed og gensidig forståelse. Kenneth fortæller: 

- Det her med at have et sted, hvor man kan sætte ord på sine oplevelser og få lov til at sige tingene højt - det er rigtig godt. Det giver følelsen af at blive set og man opdager, at andre måske render rundt med nogle af de samme tanker og følelser som en selv, fortæller han.  

Udover at være en gevinst for medlemmerne ser Kenneth også, hvordan læsefællesskabet kan gavne hans arbejde som pædagog.  

- det giver mulighed for at tale med borgerne på en ny og anderledes måde end ved den traditionelle samtale. Der bliver åbnet op for dybere emner og det giver mig endnu bedre mulighed for at komme tættere på og blive opmærksom på eventuelle problemstillinger, der rør sig i hverdagen, afslutter Kenneth. 

Om SLUB 
SLUB har til formål at bidrage til borgernes mentale sundhed gennem læsefællesskaber.  

Projektet kører i perioden 2021 - 2023 på syv biblioteker rundt i landet, herunder bibliotekerne i Guldborgsund. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Trygfonden. Foruden læsefællesskabet hos værestedet Huset, har Bibliotek & Borgerservice blandt andet startet et læsefællesskab op for veteraner.  

Målet er at læsegrupperne fremover skal drives af frivillige. 

Kontakter

Billeder

Lilli sammen med Nick, der også er med i læsegruppen. Foto: Bibliotek & Borgerservice
Lilli sammen med Nick, der også er med i læsegruppen. Foto: Bibliotek & Borgerservice
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Kulturnatten i Nykøbing Falster byder på kulturelle oplevelser for alle aldre28.9.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Oplev en kæmpestor blå jordklode i genbrugsplast oplyst indefra, kom jorden rundt med Katrine Bille fra Ramasjang, lær at male graffiti, hør skoleelever fra Guldborgsund præsentere deres egen elektroniske musik LIVE, lyt til anekdoter om danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger, smid frøbomber, mød en ægte kriminalinspektør, lyt til musik for de afdøde, oplev ’Sidste Akt’, lav fantasifulde masker, smag på fortidens og fremtidens fødevarer, deltag i familiekoncert med Trolle & Tormod, kom med ’bag scenen’ i en take-away restaurant, og bliv blæst bagover, når AKSGLÆDE indtager scenen på Torvet efterfulgt af Silent Disco med selvlysende høretelefoner til alle dansende. Alt sammen og meget mere fredag den 30. september kl. 16-22 på Kulturnatten i Nykøbing F.

Kom og besøg vores blå planet27.9.2022 10:05:35 CEST | Pressemeddelelse

Lørdag den 1. oktober kl. 11.00-15.00 på Torvet i Nykøbing F. sættes der fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og små, grønne hverdagshandlinger. Her vil GrønSkole Nykatten, REFA, Bioøkonomisk Vækstcenter og Guldborgsund Kommune stå klar til at give tips til, hvad du kan gøre i din hverdag for at gøre den lidt mere bæredygtig. Går du rundt med den bedste klimaidé og mangler et sted at bære den hen, så står Annemette S. Johnsen, formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget også klar på Torvet fra kl. 11.00.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum