Deloitte

En kvart million danskere udlejer sommerhuset: Her er reglerne, du bør kende

Del

Opgørelsen af indtægterne kan have stor betydning for din skat

Richardt Tabori Kraft
Richardt Tabori Kraft

København, 22. juni 2016

Vesterhavet, Skagen, Nordfyn, Odsherred, Nordsjælland, Sydsjælland og de bøgelyse øer. Om lidt valfarter tusindvis af danskere til de populære sommerhusområder, hvor mere end 250.000 husejere står klar til at leje ud. Særligt i højsæsonen kan sommerhusudlejning give en betragtelig lejeindtægt. Skatteekspert i Deloitte, Richardt Tabori Kraft, giver her et overblik over de vigtigste regler.

- Ejer man et sommerhus, står det naturligvis en frit for at leje det ud, enten gennem privat udlejning eller via bureau. Uanset hvad man vælger, skal man dog betale skat af indkomsten fra udlejningen. Det kan ske på flere forskellige måder, siger Richardt Tabori Kraft.

Udlejer man et sommerhus, som man også selv bruger privat, vil de penge, man tjener på udlejningen, altid blive anset for kapitalindkomst. Det betyder, at man ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, samt at man kan få fradrag for de udgifter, man har haft i forbindelse med udlejningen.

Fradrag for udgifter kan opgøres efter den såkaldte skematiske eller regnskabsmæssige metode.

- Med den skematiske metode får man et bundfradrag i bruttolejeindtægten, hvilket betyder, at man kun skal betale skat af indtægter, der overstiger en bestemt grænse. I 2016 er bundfradraget på 21.000 kr. gennem bureau og 10.500 kr. ved privat udlejning. Hvad der ligger ud over disse beløb, beskattes med 60 pct., siger Richardt Tabori Kraft.

Metode nr. 2 kaldes den regnskabsmæssige metode. Her skal man lave et decideret udlejningsregnskab, som dog ikke skal indsendes til SKAT. Men man skal kunne fremlægge det, hvis SKAT ønsker det.

Når man laver et udlejningsregnskab, skal man udover selve lejeindtægten også medregne de beløb, som eventuelle lejere har betalt for fx el, gas, vand og slutrengøring. Samtidig kan man fratrække de driftsudgifter, man selv har haft ved udlejningen, herunder el, vand, varme og betaling for slutrengøring samt udgifter til vedligeholdelse af indbo og inventar.

Ved den regnskabsmæssige metode kan man også trække kommunale ejendomsskatter fra for den del af året, hvor sommerhuset har været udlejet, ligesom man kan få nedsat ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt for den periode, hvor sommerhuset er udlejet.

Ifølge Richardt Tabori Kraft er den skematiske metode mest fordelagtig, når udlejningen er kort, mens den regnskabsmæssige metode passer bedst til længere perioder.

Påtænker man at udleje sommerhuset hele året, vil udlejningen dog blive betragtet som erhvervsmæssig udlejning, og det er sjældent en mulighed, påpeger Richardt Tabori Kraft:

- Erhvervsmæssig udlejning af et sommerhus kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, og de giver som altovervejende hovedregel ikke tilladelse til helårlig udlejning.

Næst efter kør-selv-ferie er sommerhusferie den mest populære ferieform blandt danskerne.

Fakta :

5 pct. af befolkningen angiver, at de er ejer eller medejer af et sommerhus, som de lejer ud til andre.

Tallene er baseret på i alt 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Richardt Tabori Kraft
Tlf. +45 29 61 73 93
rtkraft@deloitte.dk

Billeder

Richardt Tabori Kraft
Richardt Tabori Kraft
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Richardt Tabori Kraft er partner i Deloitte og ekspert i personskat.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum