En kvanteswitch styret af lyspartikler
For at se dette indhold fra presscloud.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
I alle computere sidder tusindvis af transistorer eller såkaldte switche, som styrer alle de opgaver, computeren udfører. Strømme af elektroner styrer, om en switch er åben eller ej.
Hver gang du klikker på noget eller trykker på nogle taster, åbner og lukker tusindvis af switche sig - de styrer, om de bits, computerens software består af, har værdien 0 eller 1.
De mange milliarder af forskellige kombinationer af 0'er og 1'taller er det, der skaber alt det, du ser på din computer. Kombinationerne skabes via elektronstrømme og switche.
En kvantecomputer arbejder derimod med kvantebits, og hvor klassiske bits kun kan være 0 eller 1, kan kvantebits antage begge værdier på samme tid.
Det er grunden til, at en kvantecomputer kan have lige så meget beregningskraft, som alle de computere vi har i verden, og forklaringen på at en kvantecomputer vil kunne løse visse problemer, som det vil tage en almindelig computer milliarder af år at udregne.
Yi Yu fra Institut for Fotonik på DTU skal i sit postdoc-projekt arbejde med en kvanteswitch, som i modsætning til switche i almindelige computere skal styres af enkelte lyspartikler.
- Hvis vi lykkes med det her, så vil det virkelig være et kæmpe gennembrud. Jeg håber, vi kan opnå en større viden om de fysiske muligheder og begrænsninger inden for dette emne, siger Yi Yu.
En almindelig switch styres som sagt af elektronstrømme. En relativt simpel manøvre, fordi elektroner naturligt vekselvirker med hinanden, og én elektronstrøm kan styre en anden via en elektronisk transistor. Lyspartikler derimod vekselvirker ikke umiddelbart med hinanden, og det er endnu ikke lykkedes at opfinde en effektiv optisk transistor.
Det er to udfordringer, forskerne skal forsøge at løse.
- Du kan næsten se det for dig, at hvis du for eksempel tager to lommelygter og peger dem mod hinanden, så bremser den kraftigste ikke lyset fra den anden. Derfor er vi nødt til at få lyspartiklerne til at interagere med noget andet - i dette tilfælde elektroner, fortæller professor Jesper Mørk, som leder afdelingen for Nanofotonik ved Institut for Fotonik på DTU.
Man skal altså få en foton til at interagere med nogle elektroner, som interagerer med et andet foton og på den måde styrer, om en switch er åben eller lukket.
I projektet vil forskerne udforske en ny mulighed for at få fotonerne til at vekselvirke effektivt ved at udnytte såkaldte Fano resonanser. Det kan realiseres i nye typer materialer, fotoniske krystaller, hvor fotonerne, der skal interagere, kan koncentreres på et meget lille område.
Med projektet tages endnu et skridt på vejen mod at udvikle fremtidens effektive kvantecomputer.
Kontakter
Mette Lynge HansenPressekonsulent
Tlf:72318465met@ufm.dkInformation om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
45 nye forskningsprojekter styrker den kliniske behandling tættere på patienterne9.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler vi behandling, der virker for mennesker i den virkelige verden? Det spørgsmål ligger til grund for den tematiske pulje til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 45 banebrydende forskningsprojekter, der skal komme patienter og pårørende til gode.
Forskning på det specialiserede socialområde er styrket med knap 40 mio. kr.7.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt knap 40 mio. kr. til fem forskere under temaet ’Styrket forskning på det specialiserede socialområde’. Forskerne får dermed mulighed for at bidrage med praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og med kapacitetsopbygning inden for forskningsfeltet.
Forskning for 34 mio. kr. skal bidrage med ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge3.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forskningsprojekter bliver snart sat i gang med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal være med til at give mere viden om, hvorfor børn og unge mistrives, og hvordan det kan forebygges.
Ny rapport viser forskningens mange veje til værdi i vores samfund3.10.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bliver midler fra Danmarks Frie Forskningsfond omsat til ny viden, akademiske fremskridt og bidrag til udvikling af vores samfund? I en ny impactrapport samler DFF for første gang et overblik over, hvordan forskningsbevillinger fra fonden fører til forskningsresultater, samarbejder, kompetencer og idéer, der skaber værdi – både i samfundet og i den akademiske verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum