Vejdirektoratet

En kæmpe på 12.000 ton er begyndt sin rejse ud i Storstrømmen

Del

Fundamentet til pylonen på den kommende Storstrømsbro er nu flyttet ud på den pram, der skal sejle den ud i Storstrømmen.

Torsdag 7. oktober blev det cirka 12.000 ton tunge pylonfundament skubbet ud på prammen Boa Barge 34, som er 140 meter lang og 36 meter bred. Flytningen tog cirka 10 timer.

Gennem længere tid er der bygget et skinnesystem under fundamentet og ud på prammen. Under flytningen blev fundamentet løftet op af 48 stk. hydrauliske stempler, der hver kan løfte 500 tons. Herefter skubbede nogle andre hydrauliske stempler fundamentet ud på prammen via skinnesystemet.

Udskubningen er startskuddet til en af de helt store milepæle på projektet med at bygge Danmarks tredjestørste bro. Udskibningen og sænkningen er en af de teknisk mest komplicerede operationer på projektet, og så er den meget følsom overfor vind, vejr og strømforhold, fortæller projektchef Niels Gottlieb.

”Groft sagt handler det om at placere et 12.000 ton tungt betonelement med fem centimeters nøjagtighed, og det skal ske med både vind over havoverfladen og strøm under. Så både medarbejderne hos Vejdirektoratet og entreprenørens mandskab har med spænding set frem til dette. Og eftersom der kun bliver en enkelt pylon på den nye bro, så er det selvsagt en meget vigtig milepæl for projektet,” siger Niels Gottlieb.

Klargøres til udsejling

De kommende dage skal fundamentet på prammen have afmonteret løfteudstyr – og klargøres til at blive sejlet ud.

Når fundamentet står på prammen, så kan slæbebåde trække prammen ud i Storstrømmen.

Her skal prammen efterfølgende ”sænke” sig selv ved at fylde vand ind i ballasttankene. Når prammen er sænket og står på 21 meter dybde, så flyder fundamentet og kan trækkes væk fra prammen.

Fundamentet trækkes derefter på plads med slæbebåde, hvor det fastgøres til fire ankerblokke på havbunden. Herefter fyldes der vand i ballasttankene i selve fundamentet, som efterfølgende sænkes ned, indtil det står på havbunden.

Når fundamentet står på havbunden, er det kun de øverste 4 meter af toppen af de røde stålkonstruktioner, som er synlige sammen med pylonen af beton. Resten er under vand. Disse røde stålkonstruktioner skal bære den platform, der efterfølgende skal monteres for at skabe arbejdsplads til bygning af den 100 meter høje pylon. Stålkonstruktionerne fjernes til sidst, når selve broen med skråstagskablerne er færdige. 

Følg med i operationen

Vejdirektoratet vil undervejs lægge billeder og tekster om operationen ud på projektets hjemmeside.

Abonnenterne af nyhedsbrevet vil ligeledes få tilsendt nyheder og fotos fra processen. Får du ikke allerede nyhedsbrevet, så kan du tilmelde dig på projekthjemmesiden.

”Det vil også være muligt at følge operationen fra land ved vores infopavilloner ved Masnedø Fort samt for enden af stien ved Ahornvej på Falster. Og har man en kikkert med vil man kunne komme endnu tættere på,” siger projektchef Niels Gottlieb.

Han tilføjer, at datoerne for udsejlingen bliver meldt ud på hjemmesiden, når de er klar.

Fakta om processen

Fundamentet skubbes ud mod prammen
- Lanceringsbjælker og hydrauliske donkrafte placeres under fundamentet
- Donkraftene løfter og skubber fører fundamentet ud mod prammen

Fundamentet skubbes ombord på prammen
- Prammen pumper skiftevis vand ind og ud af ballasttankene for løbende at skabe det rette balanceniveau til at bære det cirka 12.000 ton tunge fundament

Fundamentet ombord på prammen
- Fundamentet sænkes ned på midlertidige understøtninger
- Donkrafte fjernes og fundamentet klargøres til at blive sejlet ud i Storstrømmen

Prammen sejler fundamentet ud i Storstrømmen
- En slæbebåd fører prammen ud i Storstrømmen
- I Storstrømmen er der på forhånd gravet ud til den nødvendige dybde på havbunden og lavet et solidt stenfundament

Prammen slipper fundamentet
- Prammen bliver fastgjort til fire ankerblokke på havbunden
- Prammen fylder sine ballasttanke med vand og frigør fundamentet fra prammen

Fundamentet føres ud til sænkningssted
- En slæbebåd fører fundamentet ud til sænkningsstedet

Fundamentet sænkes
- Fundamentet bliver fastgjort til ankerblokke på havbunden og sænkes
- Sænkningen sker ved at fylde ballasttanke og celler i fundamentet med vand (fundamentet er hult og består af 25 luftfyldte hulrum, som fyldes med vand)
- I hvert hjørne af fundamentet sidder en gps antenne til at styre sænkningen
- Fundamentet skal sættes på en gruspude på havbunden med 5 centimeters nøjagtighed
- Det forventes at der skal bruges mere end et forsøg for at placere fundamentet korrekt

Pylonen bygges færdig på stedet
- Et stillads opføres på fundamentet, så det kan bygges op i højden
- Den endelige pylon bliver omkring 100 meter høj over havoverfladen

Kontakter

Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3623, mail: ng@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, tlf.: 7244 3755, mail: bch@vd.dk

Billeder

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Så er vinteren begyndt - i hvert fald ifølge Vejdirektoratet13.10.2021 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Natten til onsdag kl. 02.45 begyndte vinteren officielt i Danmark. Her blev en af Vejdirektoratets saltbiler nemlig sendt på vejene for første gang denne vinter, og ligesom sidste år – og året før – var det Svingbroen over Næstved Kanal, der fik den første dosis salt. I år var det kun en enkelt saltbil, der blev sendt i aktion, og det en anelse tidligere end sidste år, hvor saltbilerne blev kaldt i tjeneste den 16. oktober. Det har ellers indtil videre været en mild oktober, men natten til i onsdag kom der en koldfront ind over landet, som gjorde det nødvendigt at salte Svingbroen for at undgå glatte kørespor. Vejdirektoratets Vintertjeneste Selve indsatsen med både saltbiler og sneplove styres af Vejdirektoratets Vintertjeneste, der har sæde i Vejdirektoratets Vintervagtcentral i Aalborg. Centralen er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåget vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene. Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller v

udsigt til travlt lørdag på vejene i efterårsferien13.10.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På fredag starter skolernes efterårsferie, og det skaber traditionelt tæt trafik ved de større byer og på E20 Fynske Motorvej, når familierne kører på efterårsferie. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at man fredag eftermiddag så vidt muligt kører uden for tidsrummet fra kl. 14.00 – 18.00. Derudover vil der også være udsigt til tæt trafik og forlænget rejsetid lørdag den 16. oktober, der forventes at blive feriens største rejsedag. Især må man forvente tæt trafik på Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, på E45 Østjyske Motorvej ved Kolding samt på ruterne mod de større sommerhusområder. Vores rejseråd er derfor, at man kører uden for tidsrummet fra kl. 11.00 – 14.00, hvis det er muligt. Feriens hjemrejsetrafik vil hovedsageligt finde sted lørdag den 23. oktober, hvor trafikanterne må påregne tæt trafik og risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring Kolding og på den vestlige del af Fynske Motorvej. I sommerhusområderne kan man også opleve en større mængde trafik på denne

Arbejdet med mangelfulde brandlukninger udskyder igen færdiggørelsen af Niels Bohr Bygningen5.10.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Omfanget af de mangelfulde brandlukninger i Niels Bohr Bygningen, der skal give forskningen og laboratorierne i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet topmoderne rammer, har vist sig væsentligt større end hidtil anslået. Tidligere vurderede Vejdirektoratet, at bygningen rummede mellem 7-8.000 brandlukninger, der ikke var udført ordentligt. Nærmere undersøgelser har dog vist, at det snarere er op mod 10.000 brandlukninger og gennemføringer i etagedæk, der ikke er blevet lavet godt nok af de oprindelige entreprenører, og som derfor skal udbedres for at bygningen kan fremstå i brandsikker stand og få de nødvendige brandgodkendelser. Derudover går det også langsommere end ventet med at udbedre de fejludførte brandlukninger til trods for, at Vejdirektoratet siden sommerferien har mere end fordoblet det antal medarbejdere hos entreprenørerne, der udelukkende arbejder med denne opgave. Disse to forhold gør, at det ikke vil være muligt at færdiggøre Niels Bohr Bygni

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum