En hundesikker december: Sådan undgår du visit hos dyrlægen i julen
8.12.2021 09:44:53 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Andestegen, flæskesværene og rødkålen dufter godt. Også for en hundenæse. Og det kan være fristende at give hunden en smagsprøve, når den sidder med logrende hale og store øjne, men det er vigtigt, at man holder smagsprøverne til sig selv og sin familie. Den fede julemad kan nemlig give betændelse i hundens bugspytkirtel, også selvom der kun er tale om en enkelt aften med julemad.
Ifølge Alm. Brands skadesafdeling stiger antallet af syge hunde, når julemaden kommer på bordet.
”I den søde juletid slækker vi alle lidt på kostreglerne og bliver lidt mere afslappede, og det skal der også være plads til. Men det er vigtigt, at man holder sin hund væk fra andestegen. Fed julemad giver dårlig mave, og det er ikke ualmindeligt, at hunde får akut betændelse i bugspytkirtlen efter et fedtrigt måltid. Og hvis hunden i forvejen er overvægtig, stiger risikoen markant,” siger Maria Bitsch, skadechef for person- og specialskade i Alm. Brand.
Chokolade og andet juleslik må heller ikke stå i hundehøjde. Mørk chokolade indeholder theobromin, som er giftigt for menneskets bedste ven. Gåseskrog eller andeben er også en lækkerbisken for hunde, men benene kan sætte sig fast i halsen.
”En god huskeregel er, at hunden ikke må få ben, der starter med ”F” som fugl-, fisk- eller flæskeben. Vil du give hunden noget ekstra lækkert, kan du give den et tyggeben eller godbid,” siger Maria Bitsch.
En hundekold tid
Hvert år glæder mange sig til december, men julemåneden indeholder mange potentielle farer for vores hunde, når det bliver koldt og der pyntes op.
”Selvom din hund er udstyret med pels, kan vintervejret stadig være hårdt for den. Sne og frost er nemlig ikke hundens bedste ven. Og særligt vejsaltet er gift for hundepoterne,” siger Maria Bitsch.
Også juletræet med sin pynt skal man være opmærksom på.
”Duften af gran tiltrækker hunde, og specielt hanhunde kan finde på at tisse op ad træet. Man skal altså sørge for, at træet står stabilt, så en hundehale ikke ramme det og vælter glaskugler ned. Man skal også huske, at hunden ikke kan fordøje grannåle. Nogle hunde spiser dem gerne, mens andre er ligeglade,” siger Maria Bitsch.
Med disse gode råd kan du få hunden sikkert igennem julen
- Lad være med at give hunden fed julemad eller chokolade. Giv den i stedet en godbid, som er egnet til hunde.
- Undgå saltede veje. Saltet bider i hundens poter og trænger det ind i potens revner, kan det give grimme skader. Skyl poterne grundigt efter en gåtur, og vil du være på den sikre side, kan du smøre med en tyk potesalve.
- Hunde med kort pels kan have glæde af et varmt dækken om vinteren, og langpelsede hunde kan have glæde af et regnslag. Du kan med fordel også gøre hunden mere synlig i vintermørket med reflekser eller lys.
- Træn lyden af fyrværkeri fra videoer på YouTube. Du kan gradvist skrue op for lyden, så din hund vænner sig til lyden.
- Hvis din hund stadig er bange for fyrværkeriet nytårsaften, kan du trække gardinerne for og afspille behagelig musik, der beroliger hunden. Udover at bruge musikken som afledning, kan det være en god idé at give hunden et lækkert kødben eller en anden form for snack.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
Næsten halvdelen af danskerne har aldrig prøvet online lægehjælp30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online lægehjælp kan spare tid og give hurtig adgang til sundhedsydelser. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel, at hele 45 pct. af danskerne ikke har prøvet den digitale læge.
Hver anden dansker bekymrer sig om ubudne gæster, når de rejser22.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er ferie lig med afslapning og frihed. Men når kufferterne er pakket, melder bekymringerne sig. En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel viser, at 48 pct. bekymrer sig om indbrud, mens de er væk hjemmefra.
Alm. Brand og Andel Energi indgår strategisk partnerskab4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand og Andel Energi går sammen i et strategisk partnerskab, der giver begge selskabers kunder en række fordele.
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

