TEKNIQ Arbejdsgiverne

En god start på vejen mod flere elektriske kilometer

Del
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne man glade for, at et bredt flertal i Folketinget nu vil bruge 50 mio. kr. på opstilling af flere ladestandere til elbiler. Men der er brug for flere og løbende investeringer, hvis de politiske ambitioner om 1 million elbiler inden 2030 skal nås.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

I en tid, hvor coronakrisen forståeligt fylder alt både i medier og på Christiansborg, kan det være svært også at finde plads til andre emner – som fx den grønne dagsorden.

Derfor er det ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne meget positivt, at et bredt politisk flertal i dag kunne præsentere en ny aftale, der afsætter 50 mio. kr. til flere ladestandere til elbiler og 25 mio. kr. til at fremme grøn erhvervstransport.

”Det er et vigtigt skridt på vejen mod den elektrificering af vejtransporten, som er helt afgørende, hvis vi skal leve op til regeringens egne mål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent. Samtidig er timingen god, for opsætningen af ladestandere kan hjælpe med at hæve aktivitetsniveauet i de virksomheder, der skal udføre arbejdet, oven på coronakrisen,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han fremhæver, at dagens aftale er fint i tråd med de ønsker, flere brancheorganisationer har fremlagt, og med resultaterne af arbejdet i klimapartnerskabet for bygge og anlæg. TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterede tidligere i dag selv forslaget til en ”strakspakke” med fokus på energi og klima, som bl.a. anbefaler, at der afsættes en pulje på 200 mio. kr. årligt til at styrke ladeinfrastrukturen.

”Set i det lys er dagens politiske aftale naturligvis kun de første elektriske kilometer på vejen. Og der skal flere og større investeringer til, hvis vi skal nå målsætningen om 1 million elbiler,” siger Simon O. Rasmussen og tilføjer:

”Men det er under alle omstændigheder prisværdigt, at man fra politisk hold, selv i en meget svær tid, holder fast i den grønne omstilling,” siger Simon O. Rasmussen.

Se TEKNIQ Arbejdsgivernes forslag til en strakspakke her!

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91

Billeder

Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye