En fantastisk motionsfest er overstået for i år

Del

DHL Stafetten i København havde i løbet af fem dage 117.000 løbere og walkere ude på de 5 kilometer. DHL Stafetten rummer alle fra de hurtigste løbere til folk med fysiske handicaps.

LindPro stillede med et walkhold og syv løbehold ved DHL Stafetten i København. netop walk-delen giver mulighed for, at langt flere kan deltage. (Foto. Sparta)
LindPro stillede med et walkhold og syv løbehold ved DHL Stafetten i København. netop walk-delen giver mulighed for, at langt flere kan deltage. (Foto. Sparta)

I løbet af de fem dage DHL Stafetten i København fandt sted, viste vejret sig fra et væld af sider. Lige fra regn og torden til smukt solskin. Vejret var med andre ord mangfoldigt, og det samme er DHL Stafetten, der i den grad er et motionsevent for alle.

"Det er 19 år i træk, jeg er med til DHL Stafetten, men det er første år, hvor jeg ikke løber. Jeg har et dårligt knæ, så det er super, at der nu er mulighed for at deltage i en walk i stedet. Det betyder også, at arrangementet bliver mere inkluderende, da det får lokket kollegaer med, som normalt ikke vil deltage," siger Roland Sørensen, der er afdelingsleder i LindPro.

Netop det inkluderende element i DHL Stafetten er også af afgørende betydning for Ulykkespatienforeningen, som i år stillede med hele 50 deltagere, hvoraf en stor del sad i kørestol.

"Det er tredje år i træk, at jeg er med, og jeg er helt vild med den gode stemning, her er. Folk klapper og hepper, og det er virkelig fantastisk," siger Carsten Hansen, der selv er kørestolsbruger. 

International opmærksomhed

DHL Stafettens evne til at inkludere alle har også vakt international opsigt, hvor man med misundelse kigger på den succes, DHL Stafetten har i Danmark. Derfor var der i år også besøg fra Tyskland, hvor man ligeledes har en stafet inspireret af DHL Stafetten.

DHL Stafetten 2019 finder sted i dagene 26.august - 30.august

Fakta om DHL Stafetten 2018 i København

Antal hold: 23.807

Antal løbehold: 18.236

Antal walkhold: 5571

Antal kilometer, der er tilbagelagt: 595.175 km

Se flere billeder fra DHL Stafetten her

Hovedsponsor

 DHL

Billeder

LindPro stillede med et walkhold og syv løbehold ved DHL Stafetten i København. netop walk-delen giver mulighed for, at langt flere kan deltage. (Foto. Sparta)
LindPro stillede med et walkhold og syv løbehold ved DHL Stafetten i København. netop walk-delen giver mulighed for, at langt flere kan deltage. (Foto. Sparta)
Download
Ulykkespatientforeningen stillede med 50 deltagere ved DHL Stafetten. (Foto: Sparta)
Ulykkespatientforeningen stillede med 50 deltagere ved DHL Stafetten. (Foto: Sparta)
Download

Information om Sparta Atletik og Motion

Sparta Atletik og Motion
Sparta Atletik og Motion
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik & Motion arrangerer op mod 20 løb årligt, heriblandt Telenor Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og DHL Stafetten Kbh. 

I Sparta Atletik får børn og unge mulighed for at løbe, springe og kaste sig ud i atletikkens discipliner. Desuden udvælges unge talenter, som udvikles til at præstere deres absolut bedste.

Derudover kan man med Sparta Motion kombinere løbetræning med socialt samvær, og der er plads til løbeglade medlemmer på alle niveauer

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Motion

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Motion

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum