En drøm gik i opfyldelse, da Pelle Bomann fra Vejle fik udstillet sin egen LEGO model i LEGOLAND i dag
2.4.2022 17:34:47 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

I dag blev sæson 2022 officielt skudt i gang i LEGOLAND® Billund, hvor der var inviteret til åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery, som er en helt ny byggeoplevelse i LEGOLAND, hvor man kan blive inspireret af fine LEGO® modeller bygget af dygtige LEGO byggere fra hele verden.
Til åbningsferniseringen var Pelle Bomann på 8 år fra Vejle med, da han havde bygget en LEGO model sammen med sin far, som blev optaget i udstillingen i LEGOLAND Gallery.
- Den er bygget efter en Gary Larson tegning, og det forestiller en gammeldags rød bil med en dinosaurus, der har menneskelige træk, siger Pelle Bomann, som fik et tip fra sin bedstemor om, at han skulle deltage i konkurrencen.
- Det var min bedstemor, som sendte et klip fra avisen om, at det var muligt at få en LEGO model udstillet i LEGOLAND, og så gik vi i gang med at bygge, siger Pelle Bomann, som var meget spændt lige inden, hans model var en af dem, der skulle afsløres til åbningferniseringen.
- Det er fedt. Jeg er også lidt spændt, men jeg har glædet mig rigtig meget. Jeg har sagt det til nogle af mine venner, og de synes, det er ret sejt, siger Pelle Bomann.
Udstillingen har modeller fra nogle af de dygtigste LEGO byggere i hele verden, men der var også reserveret plads til cirka 40 modeller, som LEGOLAND efterlyste blandt gæsterne i løbet af vinteren.
- Det er nogle virkelig imponerende LEGO modeller, vi har fået ind i udstillingen fra vores gæster. Vi har glædet os rigtig meget til, at vi med vores nye byggeattraktioner får mulighed for at involvere gæsterne på en helt ny måde, og at vi forhåbentligt kan være med til at inspirere flere til at bygge flotte modeller både her i LEGOLAND, når de er på besøg, og når de kommer hjem, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Brick Street danner rammen om de nye byggeoplevelser
Udover LEGOLAND Gallery åbnede LEGOLAND også den nye hovedgade for byggeoplevelser – Brick Street – hvor mange af de nye byggeattraktioner ligger placeret.
- Brick Street bliver Danmarks sjoveste LEGO® byggegade med byggeaktiviteter for hele familien. Vi får otte meget forskellige byggeoplevelser både indendørs og udendørs, og vi har tilføjet mere end 10 millioner LEGO klodser i år, så der bliver rig mulighed for at lade kreativiteten få frit løb, siger Christian Woller.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Nøgleord
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
LEGOLAND® flytter 225.000 LEGO® klodser til Grenaa under årets sommertogt28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kongeskibet Dannebrog den 2. juni besøger Grenaa i forbindelse med det årlige sommertogt, sætter også LEGO® modellen af Kongeskibet Dannebrog kurs mod byen på Djursland.
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






