En drøm gik i opfyldelse, da Luka Rohr fra Broager fik udstillet sin egen LEGO model i LEGOLAND i dag
2.4.2022 17:32:13 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

I dag blev sæson 2022 officielt skudt i gang i LEGOLAND® Billund, hvor der var inviteret til åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery, som er en helt ny byggeoplevelse i LEGOLAND, hvor man kan blive inspireret af fine LEGO® modeller bygget af dygtige LEGO byggere fra hele verden.
Til åbningsferniseringen var Luka Rohr på 10 år fra Broager med, da han havde bygget en LEGO model, som blev optaget i udstillingen i LEGOLAND Gallery.
- Jeg har glædet mig helt vildt til at komme i LEGOLAND i dag. Mange troede ikke på, at jeg skulle i LEGOLAND og have udstillet min egen model. Men da jeg fortalte, at det var rigtig nok, så synes de, at det var megasejt! Det er virkelig en vild dag at være i LEGOLAND, siger Luka Rohr fra Broager.
Udstillingen har modeller fra nogle af de dygtigste LEGO byggere i hele verden, men der var også reserveret plads til cirka 40 modeller, som LEGOLAND efterlyste blandt gæsterne i løbet af vinteren.
- Det er nogle virkelig imponerende LEGO modeller, vi har fået ind i udstillingen fra vores gæster. Vi har glædet os rigtig meget til, at vi med vores nye byggeattraktioner får mulighed for at involvere gæsterne på en helt ny måde, og at vi forhåbentligt kan være med til at inspirere flere til at bygge flotte modeller både her i LEGOLAND, når de er på besøg, og når de kommer hjem, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Brick Street danner rammen om de nye byggeoplevelser
Udover LEGOLAND Gallery åbnede LEGOLAND også den nye hovedgade for byggeoplevelser – Brick Street – hvor mange af de nye byggeattraktioner ligger placeret.
- Brick Street bliver Danmarks sjoveste LEGO® byggegade med byggeaktiviteter for hele familien. Vi får otte meget forskellige byggeoplevelser både indendørs og udendørs, og vi har tilføjet mere end 10 millioner LEGO klodser i år, så der bliver rig mulighed for at lade kreativiteten få frit løb, siger Christian Woller.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Nøgleord
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




