En boblende følelse af glæde
4.8.2020 09:30:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Allerede fra barnsben var Lenore Elizabeth Nielsen glad for at tegne og male. I mange år endte ”kunstværkerne” i skuffen eller blev beundret af tålmodige familiemedlemmer. - Med tiden har jeg fundet modet til at vise dem til et bredere publikum. Og det viser sig, at mit arbejde vækker begejstring hos mange, fortæller Lenore Elizabeth Nielsen, som har været hobby-kunstner i mange år.
Materialerne skaber deres eget udtryk
Lenore Elizabeth Nielsen ynder at bruge akrylmaling og akvarel. Og når ånden kommer over hende, kan hun finde på at blande det hele med tusch, farveblyanter, kul og oliepasteller. Hun er optaget af, hvordan farverne påvirker hinanden. Ligeledes oplever hun, hvordan materialerne tager over og skaber deres eget udtryk.
Eventyr og fortælleglæde
- Jeg er glad for at male abstrakte malerier, mine tuschtegninger er levende, og mine blomsterbilleder bobler af eventyr og fortælleglæde. Ofte får mine malerier og tegninger lov til at udvikle sig uden megen bevidst indgriben fra min side. Her får jeg skabt en verden, hvor betragterne selv kan finde en mening – hvis de synes, det er nødvendigt, udtaler kunstneren og tilføjer: - Jeg synes selv, at maleriet er færdigt, når det giver mig en boblende følelse af glæde.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tag baby med til bogklub på Næstved Bibliotek5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 21. oktober kl. 10:30-13:00 inviterer Næstved Bibliotek og Mødrehjælpen Næstved til et par hyggelige timer med tips og tricks til dit barns første læsning. Her har baby også mulighed for at prøve bibliotekets nye sansehule, hvor der venter en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
Vær med til at vælge årets danske roman2.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til DR Romanklub, hvor deltagerne sammen med læsere fra hele landet kårer årets bedste danske roman. Vi mødes seks gange fra december til maj med start mandag den 7. december kl. 19.00-20.30.
1.000 års konspirationsteorier1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyk ned i sammensværgelser, hemmelige sekter og fake news når historiker, journalist og forfatter Ole Retsbo fortæller om konspirationsteorier gennem tiden. Det sker på Næstved Bibliotek torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00.
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


