Syddansk Universitet

En af USA’s anerkendte fotoredaktører besøger SDU

Del
Alice Gabriner har de seneste årtier haft afgørende indflydelse på vores syn på amerikansk politik og krigene i verden som først mangeårig fotoredaktør på Time Magazine og siden del af fototemaet i Barack Obamas administration. Torsdag taler hun på Syddansk Universitet i Odense.

SDU og Center for Amerikanske Studier får fint besøg på torsdag 1. november, når mangeårig fotoredaktør på Time Magazine, Alice Gabriner, gæster universitetet i Odense og holder foredraget ”Photo Editing War and Politics in the Digital Era”.

Og Alice Gabriner ved præcis, hvad hun taler om, når det gælder store temaer som politik, krig og billedernes magt til at forme vores forståelse af de største begivenheder i verden. Hun har i årtier stået midt i begivenhedernes centrum som fotoredaktør på det anerkendte amerikanske magasin Time Magazine fra 1999-2009 og igen fra 2014-2017.

I sine 10 år på Time ledede hun fotoafdelingen under valget i 2008-2009 og indsættelsen af præsident Barack Obama. Hun havde ansvaret for bladets prisvindende dækning af Irak-krigen, og hun arbejdede med Time’s hold af fotografer under det kontroversielle præsidentvalg i 2000 – heriblandt Christopher Morris, hvis anerkendte dækning af præsident George W. Bush resulterede i to fotobøger.

I de første to år af Barack Obamas præsidentperiode var hun desuden assisterende cheffotograf i Det Hvide Hus.

Indsigt i verden, vi ellers ikke ser

Og da Alice Gabriner vendte tilbage til Time Magazine efter bl.a. årene i Det Hvide Hus, sagde hun følgende om det ansvar og den betydning, som fotografer og fotografiet har i vores stærkt visuelle og digitale verden:

- Fotografer har evnen til at forme vores forståelse af begivenheder, men en overmætning af billeder kan have den modsatte effekt, nemlig at folk tuner ud og vender sig væk. I dette klima af visuel overbelastning, tror jeg på, at det er virkelig vigtigt at vise et anderledes perspektiv og præsentere en unik stemme, der tilbyder en ny og anderledes indsigt i en verden, vi ellers ikke ville få øje på.

Derudover har Gabriner de seneste år været fotoredaktør på Time’s årelange multimedieprojekt ”Finding Home”, der modtog topprisen ved 2018 World Photo contest for Innovative Storytelling samt blev nomineret til en Emmy i 2018 i kategorien ”Outstanding New Approaches Documentary”.

Alice Gabriner gæster SDU og Center for Amerikanske Studier som The 2018 Honora Rankine-Galloway Lecture og holder sit foredrag 1. november 2018 fra kl. 12.15 i O 100 på SDU i Odense. Hun er i Danmark i nogle dage i forbindelse med besøget og stiller gerne op til interviews.

Kontakter

Har du brug for yderligere oplysninger om Alice Gabriners besøg eller interviewforespørgsler, så kontakt gerne:


Lektor Thomas Ærvold Bjerre fra Center for Amerikanske Studier, som arrangerer foredraget:
th.bjerre@sdu.dk, Telefon: 65503120



Kommunikationsmedarbejder Susan Grønbech Kongpetsak ved Det Humanistiske Fakultet på SDU:
suko@sdu.dk, Telefon: 65509137 Mobiltelefon: 93507252

Billeder

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye