Emirates opgraderer på ruterne til Australien og New Zealand
24.1.2023 09:20:03 CET | Emirates | Pressemeddelelse

OPDATERET: Med de ekstra afgange har Emirates nu 63 ugentlige afgange til Australien - og trods alt ikke 63 daglige afgange, som nævnt i tidligere udsendte pressemeddelelse. Vi beklager fejlen.
Senest fra juni 2023 er Emirates' ruter til Sydney og Melbourne tilbage på samme høje niveau som før den verdensomspændende pandemi. Dermed er der igen masser af rejsemuligheder til kontinentet, der er et populært rejsemål blandt danskerne.
– Fra dansk side er vi meget glade for den ekstra kapacitet til Sydney og Melbourne, og at vi igen får New Zealand tilbage i Emirates' netværk. Vi har set en stor efterspørgsel på rejser til og fra Australien lige siden myndighederne igen lukkede op for ind- og udrejse, siger Morten Balk, der er landechef for Emirates i Danmark og fortsætter:
– Trafikken er et godt miks af både forretnings-, ferie-, gruppe- og studierejser. Med de nye ruter giver vi vores kunder endnu større fleksibilitet – også for dem, der vil dele rejsen op og tage et stopover i enten Dubai eller Singapore på vejen.
Emirates ser også en stor stigning i antallet af rejsende fra Australien til Danmark. Morten Balk forventer, at stigningen vil fortsætte henover sommeren, der traditionelt er højsæson for turister, heriblandt rejsende til de krydstogtskibe, der har udgangspunkt i København.
De nye ruter:
Sydney – Dubai: Fra to til tre daglige direkte forbindelser
Fra den 1. maj 2023 tilføjer Emirates en tredje daglig flyvning mellem Dubai og Sydney, betjent af en Boeing 777-300ER. Emirates fly EK416 afgår fra Dubai kl. 21.30 og ankommer til Sydney kl. 17.20 næste dag. Returflyvningen EK417 afgår fra Sydney kl. 20.10 og ankommer til Dubai kl. 04.30.
Flyselskabet betjener i øjeblikket Sydney med to daglige A380-flyvninger, hvor det er muligt at prøve flyselskabets meget roste nye Premium Economy-klasse.
Melbourne – Dubai: Fra to til tre daglige forbindelser via Singapore
Emirates tilføjer fra den 26. marts 2023 en tredje daglig flyvning til Melbourne via Singapore. Ruten flyves med en Boeing 777-300ER og vil afgå fra Dubai kl. 21.15 og ankomme til Melbourne kl. 20.35 lokal tid med et kort ophold i Singapore.
Returforbindelsen til Dubai letter fra Melbourne kl. 03.25, har mellemlanding i Singapore fra kl. 08.15 til kl. 09.40 og ankommer til Dubai kl. 13.00 lokal tid.
Genstart af ruten til Christchurch, New Zealand via Sydney
Emirates flyver igen til Christchurch via Sydney fra den 26. marts 2023 med Emirates A380. Emirates fly EK412 afgår fra Dubai kl. 10.15 og ankommer til Christchurch kl. 13.50 med en kort mellemlanding i Sydney.
Returforbindelsen via EK413 afgår fra Christchurch kl. 18.20 og ankommer til Dubai kl. 05.15 lokal tid ligeledes med et stopover i Sydney.
-
Emirates har betjent Australien i mere end 25 år og har gradvist udvidet sine ruter til Sydney, Melbourne, Brisbane og Perth og andre destinationer via sin Dubai-hub siden 1996. Ruterne er attraktive for danske rejsende, der har nem adgang til Dubai via Emirates daglige afgange fra Københavns Lufthavn.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Kæmpe biodigester hos Emirates Flight Catering skal nedbringe CO₂-udledning med 2.000 ton om året6.2.2026 11:49:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt specialbygget system er et yderligere skridt i EKFC’s indsats for at holde madaffald væk fra deponi.
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

