Emirates indgår codeshare-samarbejde med United Airlines
30.3.2023 12:54:11 CEST | Emirates | Pressemeddelelse

Partnerskabet mellem de to flyselskaber betyder bl.a. følgende:
- Emirates' kunder får let adgang til 155 byer i USA gennem Chicago, Houston og San Francisco og får udvidet dækning på det indenlandske amerikanske netværk, der supplerer Emirates’ netværk på 12 amerikanske destinationer, som flyselskabet flyver til fra Emirates hub i Dubai
- Interline-aftalen giver Emirates’ kunder adgang til yderligere 77 destinationer i Canada, Mexico, de Caribiske øer og Sydamerika
- Forbedret kundeoplevelse med kun én billet og boarding card samt gennemcheck af bagage til den endelige destination
- Emirates Skywards-medlemmer kan både bruge og optjene Skywards Miles, når de rejser med United Airlines, ligesom de både har adgang til Emirates' og Uniteds globale lounges, når de forbinder til codeshare-flyvninger
30. marts 2023: I dag har verdens største flyselskab Emirates og det amerikanske flyselskab United Airlines aktiveret deres codeshare-samarbejde. For Emirates’ kunder betyder det lettere adgang til flere amerikanske destinationer, heriblandt tre af de største erhvervsdestinationer: Chicago, Houston og San Francisco.
Tilsvarende har Emirates’ kunder i USA, som planlægger at rejse til Dubai og videre, også adgang til mere end 80 destinationer i Emirates’ netværk.
Loyalitetsprogrammer giver flere muligheder
Som en del af partnerskabet mellem de to flyselskaber, lanceres også et samarbejde mellem loyalitetsprogrammerne, der gør det muligt for Emirates’ Skywards-medlemmer og Uniteds MilagePlus-medlemmer at optjene og indløse Miles på tværs af det fælles netværk af mere end 300 destinationer verden over.
”Vi er glade for at kunne tilbyde endnu en mulighed for vores Skywards-kunder. Med det nye partnerskab kan man nu både optjene og bruge sine Miles, når man flyver med United. Det er en styrke og endnu en forbedring,” udtaler Morten Balk, landeansvarlig for Emirates i Danmark og fortsætter:
”For vores danske kunder, der påtænker at rejse til USA, er der fordele at hente, da man kan optjene eller anvende sine Skywards Miles, når man flyver med United i USA eller videre til Canada, Mexico, Caribien eller Sydamerika.”
Emirates’ Skywards-medlemmer optjener Miles, når de rejser med United Airlines’ netværk. Medlemmer kan også indløse sine Miles på United Economy Class (startende fra 8.000 Miles for en enkeltbillet) og United Business Class-kabine (startende fra 16.000 Miles for en enkeltbillet).
Emirates’ og flydubais populære loyalitetsprogram, Skywards, giver 30 millioner medlemmerkonkrete, eksklusive fordele over hele verden, såsom:
- Adgang til Emirates’ lufthavnslounges
- Øjeblikkelig opgradering
- Prioriteret check-in og boarding
- Gratis sædevalg
- Ekstra bagage
- Fordelagtige Cash+Miles-priser
- Gratis Wi-Fi-internet om bord.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Kæmpe biodigester hos Emirates Flight Catering skal nedbringe CO₂-udledning med 2.000 ton om året6.2.2026 11:49:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt specialbygget system er et yderligere skridt i EKFC’s indsats for at holde madaffald væk fra deponi.
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

