Emirates

Emirates Group fremlægger årsregnskab for 2022-23

Del
PRESSEMEDDELELSE: Emirates Group, som står bag verdens største luftfartsselskab, præsenterer i dag koncernens samlede resultat samt regnskab for selskaberne Emirates, dnata og Emirates SkyCargo. Koncernen har forskudt regnskabsår, der løber fra april 2022 til marts 2023.
Emirates og Emirates Group har haft en enestående fremgang det seneste år og præsenterer sit bedste resultatet nogensinde.
Emirates og Emirates Group har haft en enestående fremgang det seneste år og præsenterer sit bedste resultatet nogensinde.

Emirates Group koncernen præsenterer i dag et overskud på AED 10,9 mia. (DKK 20,2 mia.) samt et nyt rekordresultat for både overskud og omsætning – alt i alt en betydelig forbedring i forhold til forrige regnskabsår.

  • Koncernens omsætning på AED 119,8 mia. (DKK 221,9 mia.) er øget med 81 procent som følge af en stærkt stigende efterspørgsel i forbindelse med, at størstedelen af  rejserestriktionerne er ophævet globalt
  • Regnskabsåret afsluttes med en rekordhøj kassebeholdning på AED 42,5 mia. (DKK 78,7 mia.)
  • Selskabet udbetaler en dividende på AED 4,5 mia. (DKK 8,3 mia.) til selskabets ejer ICD (Investment Corporation of Dubai)
  • Selskabet tilbagebetaler gæld på AED 3,0 mia. (DKK 5,6 mia.) optaget i forbindelse med COVID19-pandemien – tilbagebetalingen sker delvist før tid

Luftfartsselskabet Emirates, har i perioden haft rekordoverskud og det mest indbringende regnskabsår nogensinde med et overskud på AED 10,6 mia. (DKK 19,6 mia.) sammenlignet med AED 3,9 mia. (DKK 7,2 mia.) i tab i regnskabsåret 2021/22 

  • Omsætningen steg med 81 procent til AED 107,4 mia. (DKK 199 mia.) i takt med, at luftfartsselskabet genetablerede sit internationale rutenet og genindsatte stadig flere rutefly
  • Kapaciteten steg med 32 procent til 48,2 mia. ATKM – med tilføjelse af to Boeing 777 fragtfly til den samlede flåde

dnata har i 2022/23 præsteret et resultat på AED 331 mio. (DKK 613 mio.), hvilket er en markant stigning i forhold til forrige års AED 110 mio. (DKK 204 mio.)

  • Omsætningen steg med 74 procent til AED 14,9 mia (DKK 27,6 mia.) som følge af øget aktivitet efter pandemien både i UAE og globalt
  • Divisionen har desuden udvidet sin tilstedeværelse globalt med nye afdelinger i Zanzibar, Tanzania – nye fragtaktiviteter i Tyskland og Canada samt erhvervelse af al ground handling i Brasilien

DUBAI, UAE, 11. maj 2023 – Emirates Group fremlagde i dag sin årsrapport for 2022-23 – selskabets mest profitable år nogensinde som følge af stærk efterspørgsel hos alle koncernens virksomheder.

Emirates Group opnåede et rekordoverskud – og en komplet turnaround set i forhold til forrige regnskabsårs resultat. Både Emirates, selve det velkendte luftfartsselskab, og dnata oplevede betydelige omsætningsstigninger i 2022-23, i takt med, at koncernen udvidede sine luftfarts- og rejserelaterede aktiviteter, efterhånden som næsten alle pandemi-relaterede restriktioner rundt om i verden blev ophævet.

I regnskabsåret, som blev afsluttet 31. marts 2023, havde Emirates Group et rekordoverskud på AED 10,9 mia. (DKK 20,2 mia.) sammenlignet med et AED 3,8 mia (DKK 7,04 mia.) stort tab de foregående 12 måneder. Koncernens omsætning var AED 119,8 mia. (DKK 221,9 mia.), en stigning på 81 procent i forhold til forrige års resultat. Koncernens likvide beholdning var AED 42,5 mia. (DKK 78,7 mia.), den højeste nogensinde og en stigning på 65 procent i forhold til forrige år, primært på grund af øget efterspørgsel på alle koncernens kerneforretningsdivisioner og markeder.

- Jeg er stolt af Emirates Groups resultat for 2022-23 og vores bidrag til genoprettelse af luftfart og turisme på de markeder, vi betjener, herunder Dubais forbløffende 97 procent år-til-år vækst i internationale besøgende for 2022. Koncernen er den største spiller i UAE's luftfartssektor, som understøtter over 770.000 arbejdspladser og genererer et anslået bidrag til BNP på over 47 milliarder USD. Med vores vækstplaner og i tråd med Dubai Economic Agenda D33 forventer vi at øge vores bidrag til UAE's BNP markant i løbet af det næste årti gennem direkte og indirekte beskæftigelse, vores forsyningskæder, turismeindtægter og handelsfordele via transport af cargo, siger Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og Chief Executive, Emirates flyselskab og koncern.

I en kommentar til koncernens 2022-23 turnaround-præstation siger Sheikh Ahmed desuden:

– Vi havde forudset, at rejselysten ville vende markant tilbage, og da de sidste rejserestriktioner blev ophævet og udløste en bølge af kundetilstrømning, var vi klar til at udvide vores aktiviteter hurtigt og sikkert for at betjene vores kunder. Vores løbende investeringer i vores brand samt i vores produkter og tjenester var med til at drive kundernes præferencer og positionere os positivt på markedet. Som følge heraf har vi leveret et rekordstort økonomisk resultat og likviditet i vores regnskabsår 2022-23. Dette afspejler styrken af vores gennemprøvede forretningsmodel, vores omhyggelige planlægning fremadrettet, det hårde arbejde fra alle vores medarbejdere og vores solide partnerskaber på tværs af luftfarts- og rejseøkosystemet.

For at understøtte den øgede aktivitet og styrke koncernens fremtidige kapacitet, øgede Emirates og dnata rekrutteringsaktiviteten globalt i 2022-23. Som et resultat steg koncernens samlede arbejdsstyrke med 20 procent til 102.379 ansatte, der repræsenterer over 160 forskellige nationaliteter.

Store investeringer i fremtiden – og i bæredygtighed

I 2022-23 investerede koncernen samlet set i alt AED 7,2 mia. (DKK 13,3 mia.) i nye fly, faciliteter, udstyr, virksomheder og de nyeste teknologier for at sikre koncernen til fremtidig vækst. Investeringerne omfatter: et massivt program for retro-fit af flykabinerne til mange milliarder kroner; en ordre på fem nye Boeing 777 fragtfly; opførelse af et nyt center til uddannelse af piloter; åbning af Bustanica, verdens største vertikale farm i Dubai i partnerskab med CropOne; nyt træningsfly til kadetter på Emirates Flight Training Academy; dnatas køb af 30 procent aktier og fuldt ejerskab af ground handling-aktiviteterne i Brasilien samt ikke mindst opførelse af et nyt avanceret fragtanlæg i Erbil, Irak.

Emirates Group fortsatte også med at gøre fremskridt inden for sin bæredygtighedsmålsætning i løbet af året. Koncernen tiltrådte FN's Global Compact, et frivilligt initiativ, hvor Emirates og dnata vil arbejde for at gøre FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og principper til en del af koncernens strategi, kultur og aktiviteter. Koncernen underskrev også UAE Gender Balance Councils charter med henblik på at at øge kvindelig repræsentation blandt mellemledere til 30 procent inden 2025.

Blandt koncernens talrige miljøinitiativer var et centralt højdepunkt for Emirates den vellykkede demonstrationsflyvning med 100 procent bæredygtigt flybrændstof (SAF) i én motor på en Boeing 777. Dette initiativ, det første i regionen, bidrager til poolen af kollektiv industridata og peger i retning af  en fremtid med 100 procent SAF-flyvning.

Selskabet dnata forpligtede sig desuden i det forgangne regnskabsår til at investere 100 millioner USD over 2 år i at forbedre miljøeffektiviteten i sin globale forretning – en indsats, der skal sikre selskabets mål om at reducere sit CO2-fodaftryk med 50 procent inden 2030.

I løbet af året støttede koncernen forskellige samfunds- og humanitære initiativer på tværs af sine markeder, herunder nødhjælpsindsatsen for oversvømmelserne i Pakistan og jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Den fortsatte også med at deltage i innovationskuvøser og støtteprogrammer, der etablerer en pipeline af dygtige luftfartstalenter og udvikler fremtidige løsninger til industrien.

– I 2022-2023 har vi ikke kun bragt de fleste af vores aktiviteter tilbage, men også øget vores fodaftryk og kapaciteter ved at investere i mennesker, produkter og nye teknologier - hvilket viser vores smidighed og estyrke. Vi fortsætter med at lægge et stærkt grundlag for fremtidig succes og slutter os sammen med partnere for at vækste vores forretning og for at samarbejde om innovative løsninger til rejser og luftfart. Efterhånden som vores forretning udvides, vokser vores evne til at have en positiv indflydelse på de samfund, vi betjener. Vi er urokkelige i vores forpligtelse til at levere værdi til vores kunder og interessenter og samtidig minimere vores miljøpåvirkning, siger Sheikh Ahmed.

– Vi går ind i 2023-24 med stærke positive udsigter og forventer, at koncernen fortsat er overskudsgivende. Vi vil arbejde hårdt for at nå vores mål, samtidig med at vi holder nøje øje med inflation, høje brændstofpriser og politisk og økonomisk usikkerhed, slutter Sheikh Ahmed.

Emirates - luftfartsselskabet
Emirates’ samlede passager- og fragtkapacitet steg med 32 procent til 48,2 milliarder ATKM i 2022-23, i takt med, at luftfartsselskabet fortsatte med at genoprette sine passageraktiviteter i det globale rutenet – en følge af ophævelsen af pandemi-relaterede fly- og rejserestriktioner.

Ud over at lancere tjenester til Tel Aviv – relancerede Emirates ruter til seks destinationer og optrappede driften til 62 byer i løbet af året for at imødekomme en stærk kundeefterspørgsel. Inden den 31. marts 2023 omfattede Emirates-netværket 150 destinationer på seks kontinenter, herunder ni byer, der kun betjenes af Emirates' fragtfly.

Emirates indsatte også sit 'flagskib', A380-eren, til endnu flere byer i løbet af året, hvilket bragte A380-netværket op på 43 destinationer pr. 31. marts 2023.

For at give Emirates' kunder adgang til endnu flere destinationer underskrev Emirates en række aftaler med nye codeshare-partnere i 2022-23. Mest prominent står aftaler med United Airlines og Air Canada, som udvider luftfartsselskabets rutenet i Nord- og Sydamerika til over 200 nye destinationer – aftalerne giver desuden gensidige bonusprogramfordele. Emirates forstærkede også sine strategiske partnerskaber med Qantas og flydubai og tilføjede flere nye interline- og codeshare-partnere: Airlink, AEGEAN, ITA Airways, Air Tanzania, Bamboo Airways, Batik Air, Philippine Airlines, Royal Air Maroc og Sky Express.

Emirates modtog to nye Boeing 777 fragtfly i løbet af regnskabsåret og udfasede fire ældre fly, nemlig to A380'ere, en Boeing 777-300ER og et fragtfly. Emirates' samlede flåde bestod dermed i slutningen af marts af 260 enheder, med en gennemsnitlig flådealder på 9,1 år, hvilket er en ganske 'ung' flåde.

Emirates har bestilt 200 fly, herunder fem Boeing 777-300ER fragtfly – bestillinger, der blev annonceret i løbet af 2022-23. Flyselskabets langvarige strategi om at bygge driften på moderne og effektive fly fortsætter uforandret, og understøtter Emirates' 'Fly Better'-målsætning, eftersom en 'up-to-date' flåde er bedre for miljøet, bedre for driften og bedre for kunderne.

Med betydeligt forbedret kapacitet på de fleste markeder steg Emirates' samlede omsætning for regnskabsåret 81 procent til AED 107,4 mia. (DKK 199 mia.). Valutaudsving på nogle af flyselskabets store markeder, især i forhold til euroen, pundet og devalueringen af den pakistanske rupie, påvirkede flyselskabets rentabilitet negativt med 4,5 mia. AED (8,3 mia. DKK).

De samlede driftsomkostninger steg med 57 procent i forhold til forrige regnskabsår. Ejeromkostninger (afskrivninger) og brændstofomkostninger var de to største omkostningskomponenter for flyselskabet i 2022-23, efterfulgt af personaleomkostninger. Brændstof udgjorde 36 procent af driftsomkostningerne sammenlignet med 23 procent i 2021-22. Flyselskabets udgifter til brændstof steg med 143 procent til AED 33,7 milliarder (DKK 62,4 mia.) sammenlignet med året før, på grund af en højere stigning på 49 procent i takt med kapacitetsudvidelsen og en højere gennemsnitlig brændstofpris, der steg med 48 procent.

I takt med, at pandemi-relaterede rejserestriktioner forsvandt globalt, forbedrede Emirates sine økonomiske resultater væsentligt og selskabet kan derfor præsentere et rekordoverskud på AED 10,6 mia. (DKK 19,6 mia.) sammenlignet sidste års AED 3,9 mia. (DKK 7,2 mia.) store tab samt en usædvanlig overskudsgrad på 9,9 procent – den bedste præstation i luftfartsselskabets historie!

Emirates transporterede 43,6 millioner passagerer (en stigning på 123 procent) i 2022-23. Sædekapaciteten steg med 78 procent, og passagersædefaktoren landende på 79,5 procent sammenlignet med forrige års passagersædefaktor på 58,6 procent; og en 7 procent stigning i passagerudbytte til 37,5 fils (69,5 øre DKK) RPKM på grund af en ændring i kabine- og rutemix, priser og valuta.

Emirates fortsatte desuden med at investere i at levere en stadig bedre kundeoplevelse. I løbet af året lancerede Emirates blandt andet luftfartsselskabets fulde Premium Economy-oplevelse med fantastisk positiv kundefeedback. Emirates satte de første 6 af deres nyligt retrofittede A380'ere i drift med fuldstændig opdateret kabineinteriør samt slog dørene op til 'Emirates World' – en moderne konceptbutik, som gradvist vil blive introduceret på flere nøglemarkeder. Emirates annoncerede også en investering på 350 millioner USD i en ny generation af underholdningssystemer i selskabets kommende flåde af A350'ere.

Læs hele den internationale pressemeddelelse fra Emirates Group HER - den indeholder oplysninger om bla. dnata og SkyCargo.

Factsheet med nøgletal kan downloades HER

Det fulde årsregnskab kan downloades HER

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Emirates og Emirates Group har haft en enestående fremgang det seneste år og præsenterer sit bedste resultatet nogensinde.
Emirates og Emirates Group har haft en enestående fremgang det seneste år og præsenterer sit bedste resultatet nogensinde.
Download
Download

Information om Emirates

Emirates
Emirates



Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye