Emirates

Emirates Flight Catering åbner rekordstor vertikal farm i Dubai

Del
Det 330.000 kvadratmeter store dyrkningsanlæg, Bustanica, har kostet næsten 300 mio. kroner at opføre. Til gengæld vil det miljøkontrollerede anlæg årligt spare 250 mio. liter vand og producere en mio. kilo afgrøder helt fri for pesticider, herbicider og andre kemikalier.
Der dyrkes under så rene og kontrollerede forhold, at afgrøderne kan spises direkte fra posen. Skyl med vand fra hanen kan faktisk forringe kvaliteten og ligefrem tilføre forurenende stoffer.
Der dyrkes under så rene og kontrollerede forhold, at afgrøderne kan spises direkte fra posen. Skyl med vand fra hanen kan faktisk forringe kvaliteten og ligefrem tilføre forurenende stoffer.

Bustanica har netop indviet verdens største hydroponiske dyrkningsanlæg med en samlet investering på næsten 300 mio. kroner. Anlægget er den første vertikale farm udviklet af Emirates Crop One, et joint venture mellem Emirates Flight Catering (EKFC), en af ​​verdens største cateringvirksomheder, der betjener mere end 100 flyselskaber, og Crop One, der er brancheleder inden for højteknologisk, vertikalt landbrug dyrket under tag.

Store tal og avanceret teknologi

Det 330.000 kvadratmeter store anlæg, der svarer til næsten 50 fodboldbaner, ligger tæt på Al Maktoum International Airport i Dubai – flyselskabet Emirates' og en række andre store flyselskabers base. Anlægget er bygget til at producere mere end en million kg. bladgrønt i premium kvalitet årligt – vel at mærke med et vandforbrug, der er 95 % lavere end i det tilsvarende konventionelle, udendørs landbrug. I det hydroponiske anlæg bruger man 15 liter vand pr. kg. afgrøde mod de 317 liter vand pr. kg. afgrøde man bruger ved konventionel dyrkning. Der vil til enhver tid være én million afgrøder i det nye anlæg, hvilket giver en daglig høst på 3.000 kg. bladgrønt.

Bustanica er drevet af stærk teknologi. Anlæggets effektivitet trækker på maskinlæring, kunstig intelligens og andre avancerede dyrkningsmetoder samt et højt specialiseret team, der omfatter agronomiske eksperter, ingeniører, gartnere og planteforskere. En kontinuerlig produktionscyklus sikrer, at produkterne altid er superfriske og rene – og dyrket uden pesticider, herbicider eller kemikalier.

Passagerer på Emirates og en række andre flyselskaber kan fremover nyde godt af de højteknologiske grøntsager, der blandt andet tæller salat, rucola og spinat. Det gælder ombord på Emirates fly allerede nu. Bustanica revolutionerer ikke kun flycateringen – almindelige forbrugere i De Forenede Arabiske Emirater vil også snart kunne shoppe grønt fra anlægget i deres lokale supermarked. Bustanica planlægger desuden at udvide produktionen til frugt og grøntsager.

"Langsigtet fødevaresikkerhed og selvforsyning er afgørende for den økonomiske vækst i ethvert land og UAE er ingen undtagelse. Vi har specifikke udfordringer i vores region grundet vores begrænsninger med god landbrugsjord og klima. Bustanica indvarsler en ny æra af innovation og investeringer, som er vigtige skridt for bæredygtig vækst og så stemmer det overens med vort lands strategier for forsyningssikkerhed i forhold til fødevarer og vand," siger HH Sheik Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og administrerende direktør, Emirates Airline and Group. 

"Emirates Flight Catering investerer konstant i de nyeste teknologier for at kunne glæde kunderne, optimere driften og minimere vores miljømæssige fodaftryk. Bustanica hjælper med at sikre vores forsyningskæde og sikrer, at vores kunder kan nyde lokalt dyrkede og sunde produkter. Ved at bringe produktionen tættere på forbruget reducerer vi distancen fra jord til bord. Vi er meget stolte af Bustanica-teamet for deres utrolige resultater og for at sætte en global standard og rekord inden for dyrkningskultur," fortsætter Ahmed bin Saeed Al Maktoum.

"Efter en omfattende planlægning og konstruktion og efter at have navigeret igennem de uforudsete udfordringer, som pandemien har medført, er vi så glade for at kunne fejre denne milepæl sammen med vores joint venture-partner, Emirates Flight Catering. Det er vores mission at skabe en mere bæredygtig fremtid og imødekomme den globale efterspørgsel på friske, lokale fødevarer. Bustanica er som den første farm i den størrelse, manifestationen af ​​ den målsætning. Det nye anlæg er et bevis på, hvad der er muligt i verden," siger Craig Ratajczyk, administrerende direktør, Crop One.

Farmens lukkede kredsløb er designet til at recirkulere vand gennem planterne for at minimere vandforbruget og maksimere effektiviteten. Når vandet fordamper, genindvindes det og sendes tilbage i systemet – det sparer årligt 250 mio. liter vand sammenlignet med traditionelt, udendørs landbrug med tilsvarende høstmængde. 

Bustanica-anlægget har ikke nogle miljømæssige konsekvenser for de i forvejen sparsomme landbrugsjorde i området. Derimod kommer Bustanica til at reducere vandforbruget i UAE og sikre høst af bladgrønt hele året rundt uanset vejrforholdene og skadedyr. 

Lokale forbrugere, der køber Bustanicas grønt i det lokale supermarked, kan spise det direkte fra posen – at skylle Bustanicas grønt kan faktisk både beskadige bladene og tilføre forurenende stoffer til de rene blade.

Klik på linket herunder for at downloade et udførligt factsheet (på engelsk).

Kontakter

Billeder

Der dyrkes under så rene og kontrollerede forhold, at afgrøderne kan spises direkte fra posen. Skyl med vand fra hanen kan faktisk forringe kvaliteten og ligefrem tilføre forurenende stoffer.
Der dyrkes under så rene og kontrollerede forhold, at afgrøderne kan spises direkte fra posen. Skyl med vand fra hanen kan faktisk forringe kvaliteten og ligefrem tilføre forurenende stoffer.
Download
'Bustanica' er det arabiske ord for have eller frugthave. Det er samtidig handelsmærke for afgrøder fra verdens største vertikale farm.
'Bustanica' er det arabiske ord for have eller frugthave. Det er samtidig handelsmærke for afgrøder fra verdens største vertikale farm.
Download
330.000 kvadratmeter i tre etager, én mio. planter og en daglig høst på tre ton. Det gør Bustanica til verdens største vertikale farm.
330.000 kvadratmeter i tre etager, én mio. planter og en daglig høst på tre ton. Det gør Bustanica til verdens største vertikale farm.
Download

Vedhæftede filer

Information om Emirates

Emirates
Emirates



Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

Kaviar og Dom Pérignon: Emirates tilbyder en førsteklasses smagsoplevelse ombord4.9.2025 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse

Rejsende på First Class kan læne sig tilbage og nyde ubegrænsede mængder af særligt udvalgt kaviar ombord på Emirates-flyvninger. Kaviaren har vist sig at være en eftertragtet delikatesse i luften, og Emirates har i år serveret hele 30 procent mere af den luksuriøse spise. Kaviaren serveres naturligvis med en helt særlig Dom Pérignon Vintage-champagne, som Emirates har eneret på at servere i de højere luftlag.

Emirates sætter Joe & The Juice på morgenmenuen26.8.2025 14:41:30 CEST | Pressemeddelelse

København, Danmark: 20. august 2025 – Som en del af luftfartsselskabets Fly Better-motto forbedrer Emirates løbende oplevelsen på alle kabineklasser. Alle passagerer skal kunne se frem til en serviceoplevelse i verdensklasse, mad inspireret af regionale køkkener og masser af underholdning undervejs med ice, Emirates’ on-demand underholdningssystem. Emirates flyver til mere end 150 destinationer og Emirates’ Culinary Design- og Catering-team udvikler løbende nye menuer, der afspejler hver regions unikke smagsnuancer. Et internationalt hold af kokke står desuden for at håndplukke førsteklasses leverandører – både lokale og internationale – for at løfte madoplevelsen ombord. Joe & The Juice på morgenbakken En af årets håndplukkede nyheder er Nutty Granola fra Joe & The Juice, der nu er en del af Emirates’ morgenmadsbakker på Economy Class. Ifølge Emirates er granolaen landet der som en anerkendelse af dansk madkulturs internationale ry. De første passagerer, der vågnede til den sprøde nyh

Besøg Dubais Aquaventure World med Emirates19.8.2025 14:45:14 CEST | Pressemeddelelse

København, 19. august 2025 – Emirates er igen klar med et spændende tilbud til sine rejsende, der planlægger at besøge Dubai i nærmeste fremtid. Booker man en returrejse med Emirates fra Danmark til Dubai i perioden 18. august til 7. september 2025 og rejser i perioden 25. august – 8. oktober, får man en gratis heldagsbillet til Aquaventure World i Atlantis, The Palm, Dubai. Aquaventure er kendt som en af Dubais mest populære attraktioner med mere end 105 vandrutsjebaner, attraktioner og oplevelser i verdensklasse. Her kan man både få adrenalinen til at pumpe på Raging Rapids eller nyde roen på den en kilometer lange private strand – en verdensberømt destination med noget for enhver smag. Parken huser også verdens største børneområde med 22 hektar fyldt med aktiviteter – blandt andet verdens første børne-rallyracer og en spektakulær tornado-rutsjebane. Læs mere Det med småt For at gøre brug af tilbuddet skal rejsende booke en returrejse med Emirates til Dubai via emirates.com, Emirates

Verdens største luftfartsselskab vokser22.7.2025 13:27:40 CEST | Pressemeddelelse

Emirates Group igangsætter storstilet rekrutteringsindsats for at styrke både udvikling og vækst. Koncernen planlægger at ansætte over 17.300 fagfolk fordelt på 350 forskellige stillingstyper allerede i år. Luftfartsselskabet er også på udkig efter dansk arbejdskraft. 22. august 2025: Emirates Group har sat gang i en global rekrutteringskampagne som led i næste fase i koncernens markante vækstplaner. I løbet af dette regnskabsår (april 2025-marts 2026) planlægger luftfartskoncernen at ansætte ikke mindre end 17.300 nye medarbejdere – det er lige så mange, som der bor i Svendborg eller nok til at fylde 58 Airbus A350-fly. De kommende stillinger er fordelt på 350 forskellige typer jobs over hele koncernen – fra Emirates, verdens største og mest rentable internationale luftfartsselskab, til dnata, koncernens globale leverandør af services til luftfarts- og rejsebranchen, herunder catering, bagagehåndtering og fragt. Der skal især rekrutteres i stort antal til stillinger som kabinepersonal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye