Emirates

Emirates' A380 flyver igen mellem Dubai og Tokyo

Del
Japan kræver ikke længere en negativ corona-test og selvkarantæne for indrejsende. Derfor genindsætter flyselskabet Emirates verdens største passagerfly, Airbus A380, på ruten mellem Dubai og Tokyos Narita-lufthavn fra den 15. november.
Emirates øger kapaciteten markant på ruten Dubai - Narita
Emirates øger kapaciteten markant på ruten Dubai - Narita

Fra 15. november er verdens største passagerfly, Airbus A380 med plads til næsten 500 passagerer på tre klasser, tilbage på Emirates' rute mellem Dubai og Tokyos Narita-lufthavn.

Emirates' største fly indsættes på ruten som svar på den stærkt øgede efterspørgsel, efter Japan har fjernet de generelle indrejserestriktioner – corona-test og selvisolation. Den ekstra kapacitet skal imødekomme den ophobede efterspørgsel efter rejser til Japan og samtidig give rejsende flere valgmuligheder og fleksibilitet ved at supplere selskabets daglige service til Osaka, der fortsat flyves med selskabets Boeing 777.

Netop Emirates' Osaka-rute har i øvrigt været åben under hele pandemien for at kunne transportere væsentlig luftfragt mellem Japan og andre globale markeder via Emirates fragt-hub i Dubai.

Rejsende fra over 60 lande, blandt andet Danmark, kan nu rejse visumfrit til Japan, men rådes til at tjekke adgangskravene først fx. her. Japan og hovedstaden Tokyo er er en vigtig destination i Asien, og Morten Balk, der er dansk landechef for Emirates, forventer stor interesse fra både ferie- og forretningsrejsende:

"Der har manglet kapacitet til Japan på grund af landets skrappe indrejseregler. Det retter vi nu op på ved at indsætte A380'eren. Japan er stadig en 'eksotisk' feriedestination for danskerne, men for erhvervslivet er det en vigtig rute. Uden indrejserestriktioner vil efterspørgslen stige fra begge typer rejsende. Desuden får rejsende fra København kun et kort transitophold i Dubai International inden afgang til Tokyo/Narita, hvilket især forretningsrejsende sætter pris på. Og så er det bestemt værd at bemærke, at der ikke længere er krav om mundbind på Emirates' fly," siger Morten Balk.

Emirates A380

Emirates A380-oplevelsen er stadig noget helt særligt. Det er verdens største passagerfly, og den version, der nu indsættes på ruten til Tokyo/Narita, er udstyret med alle Emirates' signaturprodukter. Det gælder for eksempel 14 lukkede First Class-suiter og 76 Business Class-sæder med masser af plads til at slappe af og sove helt udstrakt. På 1. sal er der desuden Emirates’ ikoniske Onboard Lounge, Shower Spa med brusebad for rejsende på First Class samt det prisvindende underholdningssystem, ice, der tilbyder passagerer på alle klasser over 5.000 kanaler med on-demand underholdning. 

I øjeblikket er Emirates' Superjumbo indsat på flere end 30 destinationer over hele verden – og flere vil blive annonceret i den nærmeste fremtid.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Emirates øger kapaciteten markant på ruten Dubai - Narita
Emirates øger kapaciteten markant på ruten Dubai - Narita
Download
Emirates Airbus A380 - verdens største passagerfly
Emirates Airbus A380 - verdens største passagerfly
Download

Information om Emirates

Emirates
Emirates



Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye