Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principelle spørgsmål
En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere.
På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker.
Principelle spørgsmål
Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på de sociale medier efter hans opfattelse rejser en række principielle spørgsmål.
Ministerens profiler på Facebook og Twitter handler om hans aktiviteter både som minister og som privatperson og partipolitiker.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at embedsværket udarbejder udkast til opslag på de to profiler om ministerens aktiviteter som minister, og ministeriet anslår, at embedsværket har udarbejdet udkast til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to profiler. Hvis dette skøn er retvisende, vil ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022 have udarbejdet i alt over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.
”Der tegner sig dermed et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder personlig profilering og branding af deres minister – på private sociale profiler. Disse private profiler er kendetegnet ved, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke gælder, og at ministeren frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten på den pågældende profil. Det bør efter min opfattelse give anledning til nærmere at overveje rammerne for en sådan bistand fra embedsværket,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Ombudsmanden konstaterer, at den tidligere regering har meldt ud, at der vil blive nedsat et udvalg, der blandt andet skal belyse og vurdere embedsværkets bistand til ministre på de sociale medier – det såkaldte Demokratiudvalg. Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst til ombudsmanden, at Statsministeriet og Justitsministeriet påtænker at revidere de eksisterende retningslinjer i deres ”Notat om retlige forhold ved ministres brug af sociale medier.”
Ombudsmanden går ud fra, at spørgsmål om bl.a. omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler vil indgå i dette arbejde.
Læs ombudsmandens svar til klager.
FAKTA
Ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning og visse nærmere angivne private institutioner mv. (§ 7, stk. 1 og 4, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).
Ombudsmanden kan derfor kun behandle en klage over blokering af en person på de sociale medier, hvis blokeringen er sket som led i virksomhed udøvet af den offentlige forvaltning (eller en af de særlige private institutioner, der falder ind under ombudsmandens kompetence).
En minister kan handle som både forvaltningschef, regeringsmedlem, partipolitiker og privatperson. Det er kun, når ministeren handler som forvaltningschef eller regeringsmedlem, at ministeren udøver virksomhed omfattet af den offentlige forvaltning. En ministers handlinger som partipolitiker og som privatperson falder uden for ombudsmandens kompetence.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si
Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a
Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep
Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum