Folketingets Ombudsmand

Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principelle spørgsmål

10.11.2022 10:00:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere.

På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker.

Principelle spørgsmål

Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på de sociale medier efter hans opfattelse rejser en række principielle spørgsmål.

Ministerens profiler på Facebook og Twitter handler om hans aktiviteter både som minister og som privatperson og partipolitiker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at embedsværket udarbejder udkast til opslag på de to profiler om ministerens aktiviteter som minister, og ministeriet anslår, at embedsværket har udarbejdet udkast til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to profiler. Hvis dette skøn er retvisende, vil ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022 have udarbejdet i alt over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.

”Der tegner sig dermed et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder personlig profilering og branding af deres minister – på private sociale profiler. Disse private profiler er kendetegnet ved, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke gælder, og at ministeren frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten på den pågældende profil. Det bør efter min opfattelse give anledning til nærmere at overveje rammerne for en sådan bistand fra embedsværket,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden konstaterer, at den tidligere regering har meldt ud, at der vil blive nedsat et udvalg, der blandt andet skal belyse og vurdere embedsværkets bistand til ministre på de sociale medier – det såkaldte Demokratiudvalg. Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst til ombudsmanden, at Statsministeriet og Justitsministeriet påtænker at revidere de eksisterende retningslinjer i deres ”Notat om retlige forhold ved ministres brug af sociale medier.”

Ombudsmanden går ud fra, at spørgsmål om bl.a. omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler vil indgå i dette arbejde.

Læs ombudsmandens svar til klager.

FAKTA

Ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning og visse nærmere angivne private institutioner mv. (§ 7, stk. 1 og 4, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).

Ombudsmanden kan derfor kun behandle en klage over blokering af en person på de sociale medier, hvis blokeringen er sket som led i virksomhed udøvet af den offentlige forvaltning (eller en af de særlige private institutioner, der falder ind under ombudsmandens kompetence).

En minister kan handle som både forvaltningschef, regeringsmedlem, partipolitiker og privatperson. Det er kun, når ministeren handler som forvaltningschef eller regeringsmedlem, at ministeren udøver virksomhed omfattet af den offentlige forvaltning. En ministers handlinger som partipolitiker og som privatperson falder uden for ombudsmandens kompetence.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens tilsyn afdækker udfordringer ved akutanbringelse af børn og unge i ikkegodkendte tilbud30.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Blandt de mest sårbare borgere i samfundet er børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det gælder ikke mindst børn og unge, der bliver akutanbragt – f.eks. fordi de ikke længere kan bo på deres tidligere anbringelsessted eller hjemme hos deres forældre. Hvis kommunen ikke kan finde et egnet sted, som er godkendt af socialtilsynet, kan den anbringe barnet eller den unge midlertidigt i et såkaldt ikkegodkendt tilbud. Det sker ofte ved at inddrage en privat virksomhed, som varetager tilbuddet, og i fysiske rammer, som den private virksomhed råder over eller lejer til formålet (f.eks. et sommerhus). Tilbuddet bliver i sagens natur ofte etableret med kort varsel. Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold. ”Børn og unge, der med kort

Kommentarbokse til ministers bogudkast kunne ikke undtages fra aktindsigt som fejlsendte30.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Justitsministeriet kunne ikke undtage oplysninger, der var sendt til embedsværket i forbindelse med bistand til presseformidling ved tidligere justitsminister Peter Hummelgaards udgivelse af bogen ”Der er noget, vi skal tale om” fra aktindsigt med den begrundelse, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Det udtaler ombudsmanden efter at have behandlet en klage fra en journalist over ministeriets afgørelse. Den tidligere justitsministers særlige rådgiver havde til brug for den nævnte bistand med presseformidling videresendt en tidligere mailkorrespondance med ministeren sammen med et udkast til bogen til en pressemedarbejder i ministeriets almindelige embedsværk. Bogudkastet var forsynet med en række kommentarbokse fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet. Ministeriet undtog visse oplysninger i mailkorrespondancen og alle oplysninger i kommentarboksene fra aktindsigt med henvisning til, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Bogudkast

Grønlands Fængsler placerer kvindelige indsatte på særskilt afdeling i Fængslet i Nuuk26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ved et tilsynsbesøg i Fængslet i Nuuk blev ombudsmanden opmærksom på, at mandlige og kvindelige indsatte var anbragt på samme afdeling i den lukkede del af fængslet. Af sikkerhedsmæssige grunde havde de indsatte på afdelingen kun fællesskab med andre indsatte af samme køn, hvilket medførte, at de alene havde mulighed for fællesskab uden for deres celler på skift i perioder af to timers varighed. Ombudsmanden bad Grønlands Fængsler om at redegøre for sine overvejelser om ordningen. På baggrund af ombudsmandens henvendelse har Grønlands Fængsler ændret forholdene og placeret de kvindelige indsatte i deres egen afdeling i fængslet, med den virkning at alle indsatte som udgangspunkt har adgang til de respektive fællesarealer i deres afdelinger i hele tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 21.00. ”Det har stor betydning for de indsattes trivsel og dagligdag, at de har mulighed for at være sammen med andre og for at benytte fællesarealer. Jeg er derfor tilfreds med, at de kvindelige indsatte i Fæn

Kritisabelt af kommune, at unge på døgninstitution ikke fik den undervisning, de har ret til9.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I efteråret 2025 var ombudsmanden på tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely, der er en sikret døgninstitution for unge, som ligger i Middelfart Kommune. Under tilsynet fortalte de unge ombudsmandens besøgshold, at de ikke fik tilbudt undervisning. Ifølge ledelsen på stedet var undervisningen reduceret, hvilket skyldtes lærermangel. Elever i et specialundervisningstilbud som Egely har samme ret til at modtage undervisning, som elever i folkeskolen almindeligvis har. Middelfart Kommune skal lave en kvalitetsaftale med stedet og føre tilsyn med, at undervisningen har den fornødne kvalitet og overholder kravene i folkeskoleloven. Middelfart Kommune oplyste over for ombudsmanden, at den ikke havde været bekendt med, at der manglede lærere og undervisning på Egely. Kommunen kunne heller ikke gøre rede for, i hvilken periode der havde manglet lærere – eller hvilken undervisning, der havde fundet sted i den periode. Ombudsmanden må imidlertid på baggrund af tilsynet og sin undersøgel

Ombudsmanden: Skattestyrelsens særlige telefonnummer til ikke-digitale borgere er et fint initiativ6.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening har ombudsmanden blandt andet sat fokus på styrelsens vejledning af ikke-digitale borgere. Ombudsmanden har som led i sin undersøgelse spurgt til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til årsopgørelsesperioden i 2026 med henblik på at vurdere ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne. Som svar har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at den i tilknytning til sin øvrige vejledningsindsats i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning. ”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Om

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye