Teknologisk Institut

Emballage kan nu skræddersyes til den enkelte fødevare

Del

Det europæiske projekt PicknPack har over fire år udviklet et nyt og fleksibelt fødevare-emballagesystem, som individuelt kan pakke detailemballage. Konceptet kan reducere affald og opnå højere priser.

Med PicknPack kan fødevareproducenter individuelt og fuldautomatiseret pakke produkterne. Koncepter sparer ressourcer og øger indtjeningen.
Med PicknPack kan fødevareproducenter individuelt og fuldautomatiseret pakke produkterne. Koncepter sparer ressourcer og øger indtjeningen.

Det europæiske projekt PicknPack har over fire år udviklet et nyt, innovativt fødevare-emballage system, som automatiseret kan pakke alle typer af fødevareprodukter. Her måles kvaliteten af fødevaren inden varen pakkes i detailemballage, som er tilpasset varens aktuelle kvalitet.

- Med PicknPack kan forskellige fødevarer sorteres og pakkes på den samme produktionslinje, og systemet sikrer, at forbrugerne får den ønskede produktkvalitet samtidig med, at producenterne individuelt kan tilpasse emballagen til kunderne i detailledet. Derved kan man reducere affald og sikre højere priser, siger sektionsleder Søren Rahbek Østergaard, Teknologisk Institut.

I det fuldautomatiske system designes emballagens størrelse fra produkt til produkt. Produktet undergår undervejs automatisk kvalitetskontrol via sensorer, og der er mulighed for individuel mærkning af fødevarerne, idet den øverste folie på fødevarerne først printes umiddelbart inden den svejses på emballagen. Derudover giver PicnPack mulighed for at forsyne emballagen med sporbar RFID-mærkning og mærke varerne med QR kodning til forbrugerne.

- Trykket på folien tilpasses den detailkæde, hvor det emballerede produkt bliver solgt, hvilket kan være forskellig for hver enkelt pakning. Derved behøver producenterne ikke have et lager af forskellige emballagematerialer til forskellige detailkæder. De kan fleksibelt udskrive folie med de faktiske oplysninger om varen, siger Søren Rahbek Østergaard.

Projektet har fokuseret på tomater på stilke, druer og færdigretter. Men konceptet kan anvendes på næsten alle friske eller forarbejdede fødevarer, der er pakket i emballage med topfilm. Men nogle af de teknologier, der er udviklet i projektet, kan også bruges i andre emballager som pap og pose mv. Hele emballagesystemet kan arbejde under lave temperaturer og kan endda arbejde i en modificeret atmosfære, hvilket vil sikre en optimal kvalitet af slutproduktet.

PicknPack projektet er finansieret af EU's forskningsprogram og ledes af hollandske Wageningen University & Research. Desuden har Teknologisk Institut, Tecnalia Research & Innovation, Katholieke Universiteit Leuven, University of Manchester, Fraunhofer IVV, Lacquey, ITENE, AZTI, Marel, Cam-Tech, XaarJet, Marks & Spencer, og InnospeXion deltaget.

Læs mere og se video, som viser PicknPack under produktion her (link)

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Søren Rahbek Østergaard, Teknologisk Institut, mobil 7220 3180 - sos@teknologisk.dk .

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Med PicknPack kan fødevareproducenter individuelt og fuldautomatiseret pakke produkterne. Koncepter sparer ressourcer og øger indtjeningen.
Med PicknPack kan fødevareproducenter individuelt og fuldautomatiseret pakke produkterne. Koncepter sparer ressourcer og øger indtjeningen.
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum