EM semifinale i London
3.7.2021 20:38:55 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
De britiske indrejserestriktioner betyder, at der er krav om 10 dages karantæne for indrejsende også selvom man er vaccineret, og fodboldfans med en EM-billet til en fodboldkamp der spilles indenfor karantæneperioden kan blive afvist ved grænsen. Danskere bosiddende i Storbritannien vil dog have mulighed for at købe billet og se kampen på Wembley. Der bor omkring 30.000 danskere i Storbritannien.
Ikke-nødvendige rejser til Storbritannien frarådes
Det meste af Storbritannien er orange i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, hvilket betyder, at ikke-nødvendige rejser frarådes pga. høj risiko for smitte med coronavirus. Dette gælder dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede med fast bopæl i Danmark samt deres medrejsende børn under 18 år. Tre regioner i det nordlige England og Skotland er røde, hvor alle rejser således frarådes og der gælder skærpede rejserestriktioner.
Omfattende krav til test og isolation for danskere ved indrejse til Storbritannien
Rejsende til Storbritannien skal udfylde en registreringsformular online med info om kontaktoplysninger, opholdsadresse og andre informationer om rejsen. Den kan udfyldes fra 48 timer før ankomst og skal fremvises i forbindelse med ombordstigning på fly, færge eller tog til Storbritannien.
Før afrejse og i forbindelse med registreringen skal rejsende bestille og betale for en PCR-test taget to dage efter ankomst og otte dage efter ankomst imens man er i isolation. Du kan finde testudbydere på denne hjemmeside. Rejsende skal endvidere kunne præsentere en negativ COVID-19 test, som er foretaget højest 72 timer forud for afgang. Hvis man ikke kan fremvise en negativ test, kan det medføre en bøde på GBP 500. Indrejsende til England skal i 10 dages selvisolation, som regnes fra dagen efter indrejse. Rejsende vil efter minimum fem dages selvisolation kunne købe en privat test, hvis potentielle negative resultat vil kunne fritage for yderligere karantæne (læs mere om hvordan du kan bryde din karantæne på denne side). Find mere information om testkrav på den britiske regerings hjemmeside.
Selvom du er færdigvaccineret, er du ikke undtaget indrejserestriktioner ved indrejse til Storbritannien. Det danske coronapas anerkendes ikke som dokumentation for COVID-19 vaccination.
De britiske myndigheder oplyser, at fodboldfans der ankommer til Storbritannien for at se Danmarks semifinale og ikke påtænker at opfylde kravet om karantæne inden kampen, vil blive nægtet indrejse til Storbritannien og således kan blive afvist ved grænsen. Hvis ikke dette efterleves, kan der være et bødekrav på GBP 10.000 og billetten vil blive annulleret. Fodboldfans fra Tyskland, Tjekkiet og Kroatien har været i samme situation, hvor det således ikke har været muligt at indrejse.
Den røde risikovurdering gælder for fire regioner af Storbritannien
Grundet den betydelige risiko for at blive smittet med bekymringsvarianten Delta er hele Skotland og tre regioner i England røde. Det gælder North East, North West (bl.a. Manchester og Liverpool), Yorkshire and the Humber. Siden lørdag den 3. juli kl. 16 har Udenrigsministeriet frarådet alle rejser til disse regioner.
Hvis du rejser med fly til Danmark fra en lufthavn, der ligger i de nævnte områder, skal du forud for ombordstigning have en negativ PCR-test, som maksimalt må være 72 timer gammel på afrejsetidspunktet. Når du ankommer til Danmark skal du testes i lufthaven og gå i isolation i 10 dage. Det gælder både vaccinerede og ikke-vaccinerede. Tidligere smittede skal ikke vise test ved flyet eller testes i lufthavnen, men skal gå i isolation i 10 dage.
Nyttige links
Du kan læse mere om de britiske rejserestriktioner på den danske ambassades hjemmeside
Her er adgang til Udenrigsministeriets rejsevejledning for Storbritannien.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
For yderligere oplysninger om billetsalg mv. henvises til DBU påwww.dbu.dk
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål fra pressen kan stilles til pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
