Det Kongelige TeaterDet Kongelige TeaterDet Kongelige Teater

Elsker dig for evigt – nu på Det Kongelige Teater

Del
Billetterne bliver revet væk i Musikhuset Aarhus, så nu åbner vi billetsalget til genopsætning af "Elsker dig for evigt" på Det Kongelige Teaters Takkelloft i Operaen fra den 11. – 16. december 2018.

Det bliver en ganske særlig danseoplevelse, når sanger Pernille Rosendahl sammen med musiker Søren Vestergaard går på scenen med Black Box Dance Company’s dygtige dansere. Vil du sikre dig billet, skal du være klar torsdag den 9. november kl. 10.00.

Danseforestillingen er skabt efter Susanne Biers mesterværk Elsker dig for evigt. Over en halv million danskere så i 2002 filmen i biografen. Nu kan Elsker dig for evigt opleves som dans. Omdrejningspunktet for forestillingen er stadig Joachim, der er blevet lam efter en trafikulykke. På scenen opleves en blanding af den virkelighed og fantasi, som han oplever, og tager publikum med på en rejse mellem barsk realisme og episk, absurd drømmeri.

Dansernes smukke og poetiske -men også hudløst ærlige- formidling af Joachim og hans omgivelser fanget af skæbnen, kravler direkte ind under huden på publikum. 

Sangen, musikken og koreografien understøtter og bringer fremdrift i handlingen. Pernille Rosendahls nye soloalbum Darkbird er forestillingens musikalske klangbund, og hendes let genkendelige stemme og stærke tilstedeværelse på scenen skaber musikalsk nerve og nærvær.

Det er den internationalt anerkendte koreograf og kunstnerisk leder af Black Box Dance Company, Marie Brolin-Tani, der har skabt koreografien. Kostumerne er designet af Åsa Ghjerstad – kendt fra mode- og teaterverdenen. Koreografien, kostumerne og forestillingens brug af projektioner, video og film skaber et helt særligt univers og en stærk publikum-oplevelse.

Læs mere om forestillingen her: link til hjemmeside.

Forestillingen er et samarbejde mellem Black Box Dance Company, Musikhuset Aarhus og Aarhus 2017.

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye