Elisa Rimpler genvalgt som formand for BUPL
30.11.2018 16:08:18 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Det var en stolt og glad Elisa Rimpler, der fredag den 30. november blev genvalgt som pædagogernes formand. Det skete til stående klapsalver og uden modkandidater ved BUPL’s kongres i Nyborg.
”Jeg er glad for den tillid, som kongressen viser mig. Børneområdet er højt på den politiske dagsorden i øjeblikket. Dagtilbudsreformen og den styrkede pædagogiske læreplan er netop trådt i kraft, og den har en stor betydning for den måde, som pædagogerne arbejder på ude i daginstitutionerne. Men der er brug for flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, hvis dagtilbudsreformen skal blive en succes”.
”Vi går et spændende år i møde. Venstres Lars Løkke Rasmussen har lanceret sit ”barnets første 1000 dage” program med fokus på de mest sårbare børn. Socialdemokratiets Mette Frederiksen siger, at hun vil være børnenes statsminister. Der er med andre ord kamp om børnene, og det skal vi holde politikerne op på. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for bedre vilkår for pædagoger og børn,” siger Elisa Rimpler om genvalget.
Elisa Rimpler er 48 år og uddannet pædagog fra Esbjerg Seminarium i 1999. Hun blev i 2010 valgt som lokalformand for BUPL Sydjylland, og fire år senere blev hun valgt som formand for hele BUPL.
BUPL’s delegerede blev på kongressen enige om en ny, langsigtet professionsstrategi, der skal løfte pædagogernes faglighed. Professionsstrategien skal styrke pædagogernes vilkår, så pædagogernes bliver så stolte af deres fag, at de bedre kan sige fra i forhold til dårlige arbejdsvilkår og manglende tid til forberedelse. Det skal især ses i lyset af nedskæringerne på børneområdet de seneste år.
”Vi skal styrke faget indefra og stå imod de systemer og koncepter, der udvander den faglige dømmekraft. Vi skal kunne tage de komplekse, faglige valg i den enkelte situation, sådan at vi for alvor kan gøre en forskel for de børn og unge, vi har i hænderne. Men det er et langt sejt træk. Vi skal i højere grad bekræfte hinanden i, hvor vigtige vi er, og hvor betydningsfuldt vores fag er for samfundet”, siger Elisa Rimpler.
BUPL's næstformand Birgitte Conradsen blev også genvalgt på kongressen, da hun fik flere stemmer end modkandidaten Dorte Ellegaard, der til daglig er næstformand hos BUPL Nordsjælland. Lasse Bjerg Jørgensen blev genvalgt som hovedkasserer, mens Mette Skovhus Larsen og Lars Søgaard Jensen fortsætter som faglige sekretærer i BUPL's forretningsudvalg.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund BUPL blev oprettet i 1973, hvor de tre landsdækkende foreninger Dansk Barneplejeråd, Dansk Børnehaveråd og Foreningen af Fritidspædagoger blev slået sammen til ét forbund. Efter sammensmeltningen i 1973 var der ca. 6.000 medlemmer - kun en brøkdel af medlemstallet i dag. BUPL består i dag af 67.500 medlemmer.
For yderligere oplysninger:
Elisa Rimpler, formand i BUPL, tlf.: 40 23 20 69
Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 23 44 53 83
Læs mere om BUPL's kongres her: https://bupl.dk/om-bupl/bupls-organisering/kongressen/kongres2018/
Nøgleord
Kontakter
Elisa Rimpler, formand i BUPL, tlf.: 40 23 20 69
Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 23 44 53 83
Links
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
Pædagoger topper trist liste: Sværere at ansætte pædagoger end nogen anden faggruppe10.6.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at ansætte pædagoger. Rigtig mange ledere må derfor opgive at finde pædagoger til ledige stillinger. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
BUPL: Regeringsgrundlag er gode nyheder for børnene2.6.2026 16:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye regering fortjener ros for at have høje ambitioner for børnene. Det mener BUPL-formand Elisa Rimpler, som glæder sig over, at en ny regering har fokus på at løfte fagligheden i både daginstitutioner, skole og fritidsinstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum