Elisa A. Liehn udnævnt til professor i translationel kardiologi på SDU og OUH
8.12.2021 09:50:50 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Elisa Liehn kommer fra en stilling som gruppeleder for teamet HeART. Heart Attack Research Team er et team, der forsker i hjertetilfælde på RWTH-universitetet i Aachen i Tyskland.
Elisa Liehn blev født i Craiova i Rumænien i september 1974, hvor hun studerede human medicin på Carol Davila University of Medicine and Pharmacy; det førende medicinske universitet i Rumænien.
Hun startede sin forskerkarriere på instituttet for cellebiologi og fik sin doktorgrad i september 2000 på baggrund af afhandlingen "Morphological and biochemical changes during the myocardial ischemia and reperfusion". Hun fortsatte derefter sin forskerkarriere ved instituttet for molekylær kardiovaskulær forskning på universitetshospitalet Universitätsklinikum Aachen i Tyskland. I 2007 fik hun sin ph.d.-grad på baggrund af afhandlingen "The role of CCR1 in the cardiovascular diseases" og fik af RWTH Aachen den såkaldte "Borchers-Plakette" for eksamen med udmærkelse.
Senere har Elisa A. Liehn med succes startet sin egen forskningsgruppe HeART , som fokuserer på at undersøge inflammation og helingsprocesser ved kardiovaskulære sygdomme samt udviklingen af nye terapeutiske strategier til behandling af aterosklerose (åreforkalkning) og myokardieinfarkt (blodprop i hjertet).
Dr. Liehn har sideløbende med sin forskningsaktivitet afsluttet sin uddannelse inden for intern medicin og kardiologi på kardiologisk afdeling på universitetshospitalet Universitätsklinikum Aachen i Tyskland. Gennem sin meget brede eksperimentelle og kliniske forskning og via et meget stort tværfagligt arbejde har hun en betydelig indflydelse på det kardiovaskulære område.
Elisa Liehn vil styrke den translationelle forskning (begrebet ”translationel” dækker over, at forskningen hurtigt kan omsættes til behandling af patienten) mellem OUH, IMM og Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU med sin tværfaglige og interdisciplinære tilgang, der muliggør, at de kardiovaskulære forskningsmiljøer ved OUH og SDU kan hjemtage midler fra flere nye og store kardio-vaskulære eksterne forskningspuljer.
Elisa A. Liehn har udgivet mere end 105 originale artikler og rapporter i anerkendte tidsskrifter, og hun har opnået mere end 4300 henvisninger (Web of Science) og et h-indeks på 36 (Web of Science). I 2012 blev hun af RWTH Aachen hædret med Friedrich-Wilhelm-prisen for enestående forskningsaktivitet.
Elisa Liehn er bosat i Odense.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
Tilskud med vitamin K og D kan bremse udviklingen af åreforkalkning31.8.2026 08:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har vist, at et tilskud med vitamin K2 og D3 bremser udviklingen af åreforkalkning hos patienter, som i forvejen har svær åreforkalkning.
Anne Binderkrantz bliver ny prorektor på SDU28.8.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet og har omfattende erfaring med forskning, uddannelsesledelse og strategisk universitetsarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

