Eleverne trives bedre i folkeskolens frihed  

Kortere skoledage, mere energi, plads til små hold, mere ro og bedre tid til den enkelte. Det er nogle af de ord, som skolernes elever og voksne bruger, når de skal forklare, hvorfor eleverne trives bedre i den skoledag, som velfærdsaftalens frihedsforsøg har åbnet for.

I en stor evaluering af forsøgets første år står det klart, at elever, ansatte og forældre oplever en positiv forandring i trivslen. Evalueringen bygger på samlet knap 5000 besvarelser af et spørgeskema og mere uddybende interviews med grupper af elever og voksne. Spørgsmålene har fokuseret på, hvordan forandringerne og de nye muligheder bliver oplevet af alle dem, der er tæt på skolerne hver dag. Det er eleverne i udskolingen, der er blevet spurgt, fordi de bedst kan forholde sig til spørgsmålene og sammenligne skolelivet før og under frihedsforsøget. For at sikre sammenhængen i undersøgelsen er det også de ældste elevers forældre, der har deltaget.

Elever er gladere for at gå i skole

Når det gælder trivslen, er svarene positive over hele linjen. Eleverne er gladere for at gå i skole, og de har et bedre fællesskab i klassen. De møder voksne, der har bedre tid til dem, og det virker godt, at der er færre forskellige voksne omkring eleverne. Det er nemmere at spørge en voksen om hjælp, og de kan bedre løse opgaverne.

”Jeg er meget glad for, at undersøgelsen slår positivt ud på trivslen. Man kan kun lære noget og udvikle sig, hvis man har det godt både med sig selv, med kammeraterne og de voksne i skolen. Derfor er elevernes trivsel hele fundamentet for den gode undervisning. Evalueringen viser, at de forandringer, som skolerne har sat i gang, gør børnene mere glade og tilfredse med deres hverdag i skolen, og det er selvfølgelig det bedste udgangspunkt at arbejde videre med i frihedsforsøget,” siger formanden for Børn & Skoleudvalget, Diana Mose Olsen.

Undervisning er mere spændende

Også forandringen af undervisning og læring er blevet undersøgt, og her svarer særligt skolernes ansatte og elevernes forældre overvejende positivt, mens eleverne selv ligger lidt lavere. Fra skolens voksne lyder det, at de kan se og mærke på elevernes engagement, at undervisningen er mere spændende, lige som en mere praktisk tilgang til undervisningen rykker på elevernes læring. Det er eleverne enige i, mens de også ønsker sig mere bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen. Elevernes egen indflydelse på skoledagen ligger alle på sinde, og her bliver der ikke oplevet den store forandring.

Sammenhængen mellem skole og fritid – både i klub og derhjemme – er også blevet bedre. På grund af den kortere skoledag har eleverne fået mere tid til venner, afslapning, fritidsaktiviteter og job, men til gengæld oplever de, at der er flere lektier. På skolerne giver ledere og ansatte udtryk for, at der er mere tid til fordybelse og aktiviteter i SFO og klub.

Særligt ledere og ansatte oplever et bedre samarbejde mellem skole og hjem, mens forældrene ikke ser så stor en forandring.

Mere frihed og tillid

Evalueringen viser en række positive forandringer for skolernes ledere og ansatte. Der er større frihed til selv at planlægge opgaverne, mere overskud, en højere grad af tillid og flere oplevelser af at være god til sit arbejde. Det er nemmere lokalt at påvirke den enkelte skoles retning, og der er gode fællesskaber og en anerkendende kultur både lokalt og i skolevæsenet generelt.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi undervejs i frihedsforsøget undersøger, hvordan de nye tiltag og muligheder virker, og det bruger vi evalueringen til. Den giver os nogle indikationer på, hvad der er godt, og hvor vi kan forbedre os. Vi kan se, at nogle af forandringerne måske først opleves hos ledere og ansatte, og så går der lidt tid, før det slår igennem hos elever og forældre. Det er naturligt, fordi det selvfølgelig er en proces at forandre så stort et maskineri som folkeskolen. Dog er det tydeligt at, friheden har skabt positive forandringer, og det bygger vi nu videre på i vores arbejde med fremtidens folkeskole,” siger skolechef Morten Mærsk Schmidt.