Lolland Kommune

Elever løber for god sag

Del
Det handler om meget mere end motion, når elever fra Distriktsskolen Øst i Lolland Kommune deltager i Venskabsløbet fredag den 13. oktober kl. 9-12 på Maribo Stadion. Hver eneste tilbagelagt runde betyder nemlig penge til Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark.

Venskabsløbet er et løb for grundskoler, som er blevet til i et samarbejde mellem Red Barnet og Mobilselskabet Call me – Tal ordentligt.

I Lolland Kommune deltager Østofte-, Rødby-, og Holebyafdelingen i Venskabsløbet på skolernes motionsdag, og her gælder det for hver elev om at løbe så mange runder á 400 meter som muligt. Ikke kun til gavn for dem selv, men også for andre børns skyld. Formålet med løbet er nemlig at samle penge ind til Red Barnets arbejde for at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn i Danmark.

Indsamlingen foregår ved, at familie, virksomheder eller andre interesserede sponsorerer eleverne med et valgfrit beløb for hver runde en elev løber. Hele indsamlingen går til Red Barnets arbejde, og de 25 % af beløbet går direkte til den lokale Red Barnet oplevelsesklub i Maribo. 

”Venskabsløbet er en fantastisk mulighed for at kombinere glæden ved at bevæge sig med glæden ved i fællesskab at hjælpe andre.  Som ambassadørskole for Red Barnet arbejder vi dagligt med både elevernes egen trivsel og med at øge deres opmærksomhed på, at andre børn også skal have det godt. Derfor glæder vi os meget til at deltage i Venskabsløbet og få en hyggelig dag med frisk luft, bevægelse og forhåbentlig en masse tilskuere, som har lyst til at støtte op om det gode formål,” fortæller distriktschef Henrik Andreasen.

Alle har mulighed for at indbetale til indsamlingen på løbets hjemmeside: www.venskabsloebet.redbarnet.dk. Det nemmeste er at gøre det, når eleven har løbet, og sponsoren har regnet ud, hvilket beløb han eller hun bidrager med. Virksomheder kan også indbetale her og efterfølgende få et webbanner, der kan bruges på virksomhedens hjemmeside og/eller et diplom til at hænge i virksomheden.

Indsamlingen vil være åben til og med 1. november.

Nøgleord

Kontakter

Henrik Andreasen
Distriktschef, Distriktsskolen Øst
Tlf. 20 67 82 51


Kim Bentø Hansen
Lærer, Distriktsskolen Øst, Holebyafdelingen
Tlf. 61 69 33 45


Dorthe Rysgaard
Lærer, Distriktsskolen Øst, Østofteafdelingen
Tlf. 25 14 48 51

Billeder

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye