Ingeniørforeningen, IDA

Elever bygger lodrette haver på Danmarks første Engineering Day

Del
Danmarks første Engineering Day løber af stablen fra 6.-10. november på skoler over hele landet. 'Ambitionen er, at Engineering Day skal blive en årlig landsdækkende begivenhed i stil med Skolerne Motionsdag – bare med naturvidenskab og teknologi i centrum,' forklarer Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør hos Engineer the future.
Genrebillede til Engineering i skolen. Fotograf Jesper Balleby
Genrebillede til Engineering i skolen. Fotograf Jesper Balleby

Det kommer til at summe af ideer og opfinderånd, når danske skolelever deltager i Danmarks første Engineering Day, der afholdes rundt om på landets skoler, sciencecentre og ingeniøruddannelser i uge 45 - fra 6.-10. november.

Eleverne skal finde deres indre ingeniør- eller naturvidenskabsmand frem og udtænke nye løsninger på en række forskellige praktiske problemer.

Formålet er at booste begejstringen for teknologi og naturvidenskab og sætte elevernes naturfaglige viden i spil på nye måder, så de oplever sig selv som medskabere og innovatører, fortæller Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future, der sammen med Naturvidenskabernes Hus står bag Engineering Day.

’Vores ambition er at gøre Engineering Day til en tilbagevendende landsdækkende begivenhed i stil med Skolerne Motionsdag – bare med naturvidenskaben og teknologien i centrum. En årlig dag, hvor elever arbejder hands on med naturfagene og oplever, hvordan de kan bruges i praksis. Det kan være med til at øge motivationen og styrke elevernes naturvidenskabelige og teknologiske dannelse,’ forklarer Ghita Wolf Andreasen.

Naturvidenskabernes Hus fokuserer især på lærerne, fortæller direktør Nanna Seidelin. For når lærerne er inspirerede, kan de også inspirere eleverne:

’Som vi altid gør, så arbejder vi for at inspirere lærerne til en mere praktisk og problemorienteret tilgang til naturfag, som kan gøre undervisningen mere vedkommende for eleverne. Til Engineering Day skal eleverne samarbejde om at udtænke og designe fremtidens løsninger. Med engagerede lærere på sidelinjen, så er jeg sikker på, at eleverne får et unikt indblik i, hvilken forskel de kan gøre med viden om naturfag og teknologi,’  siger Nanna Seidelin.

Engineer the future og Naturvidenskabernes Hus har udviklet konkrete opgaver og lærervejledninger, som lærerene kan bruge på Engineering Day. Eleverne skal blandt andet bygge lodrette haver og udtænke ideer til, hvordan man kan designe bygninger, der gør det muligt at dyrke afgrøder i højden.

Omkring 400 lærere fra skoler rundt om i hele landet har bedt om at få opgaverne tilsendt med det formål at deltage i Engineering Day.  

Derudover foregår Engineering Day på følgende sciencecentre og ingeniøruddannelser:  Enigma, Mind Factory by Ecco, Naturvidenskabernes Hus, Science Museerne, SDU, Tycho Brahe Planetarium, Universe, Universitarium/AAU, VIA University College, Økoloariet.

Engineering Day arrangeres af Engineer the future og Naturvidenskabernes Hus. Projektet er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden.

 

Genrebilleder fra projektet Engineering i skolen kan hentes på https://engineerthefuture.dk/engineering-i-skolen/presse

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:
• Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør Engineer the future, tel. 24 60 75 01
• Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus, tel. 29 41 11 33
• Sara Rosendal, kommunikationsansvarlig, Engineer the future, tel. 23 37 34 94
• Bjørn Kock Lærkedahl, kommunikationschef Naturvidenskabernes Hus, tel. 51 19 49 44

Billeder

Genrebillede til Engineering i skolen. Fotograf Jesper Balleby
Genrebillede til Engineering i skolen. Fotograf Jesper Balleby
Download

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye