Elektrikerne ønsker kortere arbejdstid og højere pensionsbidrag
Arbejdstid, fleksibilitet, social dumping samt pensions- og seniorforhold er i centrum for mange elektrikeres ønsker til OK23

Der er fuld fart på i el-branchen, og der er mangel på arbejdskraft. Men står det til mange af elektrikerne, skal der indføres en fire dages arbejdsuge, og den skal være på mindre end 37 timer …
Man skal også selv i højere grad kunne tilrettelægge sin arbejdstid – i løbet af dagen, ugen og året. I øvrigt skal arbejdsgivernes bidrag til pensionen hæves, og det samme skal mindsteløn, tillæg og lønnen generelt, og social dumping skal bremses.
Det er fagbladet Elektrikeren, der i den nye udgave fortæller om resultaterne af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, som Dansk El-Forbund (DEF) har gennemført blandt medlemmerne. Spørgsmålene handlede dels om ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger i 2023, dels om ønsker og forventninger til arbejdslivet mere generelt.
Diskussionen om krav til OK23 har desuden været rejst på arbejdspladser og i lokale DEF-afdelinger, og medlemmerne har også haft mulighed for at bidrage på en særlig OK23-hjemmeside. Undersøgelsen og de øvrige tilkendegivelser indgår i det arbejde, som forbundets forhandlingsudvalg starter her i august. Processen vil ende med en indstilling til DEF’s hovedbestyrelse, som udtager de endelige hovedkrav til OK23.
Forbundssekretær Christian Rosenkvist Elgaard, der har været politisk ’tovholder’ for undersøgelsen, siger:
– Generelt er svarene ikke overraskende. Men vi har fået bekræftet meget, vi vidste, og vi har fået mange flere nuancer med i billedet. Det styrker argumentationen, når vi skal forhandle med arbejdsgiverne, og det er helt bogstaveligt guld værd.
Der er flere detaljer fra undersøgelsen i artiklen på side 6 i fagbladet Elektrikeren.
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Fiberbranchen har fået sin første kvindelige tillidsrepræsentant1.6.2022 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbunds særlige indsats for medlemmer i fiberbranchen har givet positive resultater på mange områder
Vestlige elektrikere appellerer forgæves til russiske kolleger27.4.2022 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund opfordrer på vegne af vestlige elektrikerforbund det russiske søsterforbund til at tage afstand fra invasionen af Ukraine. Den militære indsats er nødvendig, lyder svaret i et tre sider langt brev
Stærke kvinder trives i elfaget8.3.2022 09:41:16 CET | Pressemeddelelse
8. marts: Masser af kollegial respekt til to af fagets kvinder. I fagbladet Elektrikeren fortæller de om de valg, de har truffet undervejs
Forbund mobiliserer forud for OK2326.1.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrikerne sætter alle sejl til i optakten til overenskomstforhandlingerne i 2023
Faglig voldgift underkendte GPS-bortvisning14.12.2021 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
GPS-registreringer kan ikke stå alene som dokumentation for arbejdstid: Dansk El-Forbund vandt sag mod virksomhed på vegne af bortvist elektriker
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum