Elektrikere er gode kollegaer
26.2.2019 05:10:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Fordommene om den hårde tone blandt håndværkere får et gevaldigt skud for boven i undersøgelsen ”Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der netop er blevet offentliggjort. Undersøgelsen viser, at der som elektriker er god mulighed for at få en anerkendende bemærkning fra arbejdsmakkeren, når man har udført en opgave.
Ud af 74 adspurgte faggrupper og flere end 37.000 svarpersoner er elektrikere i toppen, når det gælder samarbejde om løsninger på forskellige problemstillinger. Adspurgt ”Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, som kræver løsninger?” svarer elektrikerne sig ind som nummer 2 på listen over faggrupper – kun overgået af it-teknikere.
Hos brancheorganisationen TEKNIQ glæder man sig over resultaterne i undersøgelsen.
”Vi ved, at gode sociale relationer på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes arbejde og trivsel. Tallene er også glædelige i en tid, hvor vi ved, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er skønt at kunne vise, at elbranchen er et godt sted at arbejde,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, og fortsætter:
”Jeg tolker også undersøgelsen som, at vores medlemsvirksomheder er dygtige til at skabe nogle gode rammer og en god kultur på arbejdspladsen,” siger Tina Voldby.
Branche med høj trivsel
På spørgsmålet ”Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det bedst mulige resultat”, kommer elektrikerne ind på en sjetteplads på listen over de mest hjælpsomme faggrupper.
Og det ser endnu bedre ud, når det gælder anerkendelse, hjælp og samarbejde blandt kollegaer. Således placerer de sig som nummer fire ud af samtlige faggrupper på spørgsmålet ”Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet”.
Elektrikernes tilgang til kollegial anerkendelse overrasker ikke lektor og ph.d. Klaus T. Nielsen fra Center for Arbejdslivsforskning på RUC.
”Vi er i en periode, hvor det psykiske arbejdsmiljø generelt fylder mere på arbejdspladserne. Vi snakker mere og mere om trivsel i hele samfundet. I bygge- og installationsbranchen har det psykiske arbejdsmiljø tidligere ikke fyldt så meget – måske også fordi fysisk nedslidning og ulykker er så vigtigt og derfor har skygget for vores opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø,” siger Klaus T. Nielsen og uddyber:
”Når det drejer sig om elektrikere, er der tale om en faggruppe af veluddannede håndværkere med stor respekt omkring deres fag – så hvorfor skulle de ikke også vise den respekt over for hinanden,” siger Klaus T. Nielsen.
<Faktaboks>
Elektrikernes arbejdsmiljø
- Deltagerne i undersøgelsen havde fem svarmuligheder på spørgsmålene: 1) Aldrig, 2) Sjældent, 3) Sommetider, 4) Ofte og 5) Altid.
- Med en gennemsnitscore på mellem 4,2 og 4,4 i deres besvarelser svarede gennemsnittet af de adspurgte elektrikere således enten ’Ofte’ eller ’Altid’ på, hvor ofte de anerkender og hjælper hinanden og samarbejder om løsninger.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 46.650 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum