
Elektrificeringen buldrer frem – men regeringens strategi viser ingen klar retning mod mål
Danmark og resten af verden lykkes kun med at bekæmpe klimaforandringerne, hvis vi sætter grøn strøm til energiforbruget. Det viser alle fremskrivninger, analyser og undersøgelser nationalt og internationalt. Derfor kvitterer Dansk Energi for, at regeringen har offentliggjort en elektrificeringsstrategi, der tydeligt viser elektrificeringens vigtige klimarolle. Men organisationen undrer sig over, at strategien er sparsom på konkrete politiske mål og tiltag, der fremrykker elektrificeringen.
- El er klimakampens kraftigste våben, og energisektoren står midt i en kæmpe opgave, hvor vi er i fuld gang med at udskifte kul, olie og gas med grøn strøm, så vi kan møde energikundernes fremtidige behov. Det er derfor supergodt, at regeringen tydeligt anerkender elektrificeringens vigtige rolle. Men vi mangler konkrete mål, og det får vi ikke med regeringens strategi, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi og fortsætter:
- Vi skal opstille ladestandere. Vi skal levere grøn el og udbygge elnettet til varmepumper, så danskerne kan skrotte olie- og gasfyret. Og vi skal producere store mængder el til Power-to-X, så transportvirksomhederne kan få grønne brændsler til deres fly, skibe og lastbiler. Vi er i fuld gang. Men vi kan ikke levere el til varmepumper, millioner af elbiler og Power-to-X i 2040 med et snuptag – det kræver indsatser allerede i dag.
Derfor ser Lars Aagaard frem til, at regeringen ifølge strategien til efteråret vil præsentere en række nye tiltag, og han opfordrer regering og folketing til at nedbryde de barrierer, der står i vejen for elektrificeringen og samtidig sætte en klar politisk ambition for, hvor hurtigt elektrificering af energiforbruget skal ske.
- Energibranchen skal føre regeringens strategi ud i livet og gøre den til virkelighed. Men uden ambition og uden konkrete mål risikerer energibranchen at investere for meget, for lidt eller for sent, så det er vigtigt, at der nu politisk arbejdes for, at strategien får en konkret plan for at nå i mål.
Elektrificering på tværs af sektorer
Danmark er verdensførende, hvad angår produktion af grøn energi, og det skal vi fortsat være, mener Lars Aagaard, der dog ser bekymret på, at udbygningstakten af grøn el går for langsomt, senest med meldingen om, at udbuddet af Hesselø er sat på pause. Samtidig skal farten sættes op, når det handler om at gøre energiforbruget elektrisk. Og derfor opfordrer han regering og Folketinget til hurtigt at arbejde videre med konkrete og ambitiøse tiltag, der kan fremme elektrificering på tværs af sektorer.
Ifølge regeringens Klimapartnerskab for energi og forsyning skal elforbruget fordobles frem mod 2030 på bekostning af et lavere forbrug af fossile brændsler. Det er især varmeproduktion og erhvervslivets energiforbrug, der skal elektrificeres. Og så skal antallet af elbiler passere mindst én million i 2030, ligesom den tunge transport i langt højere grad skal køre på el eller grønne Power-to-X brændsler produceret på el. Og dét burde regeringens elektrificeringsstrategi have indeholdt en ambition og en køreplan for.
- Der skal sættes et mål for, hvordan elektrificeringen skal bidrage til CO2-reduktioner i varmesektoren, i industrien og i transporten, og de mål skal være omdrejningspunktet for fremtidige politiske aftaler og tiltag. Især haster det med en grøn skattereform, så alle energikunder får et klart prissignal om, hvad det i fremtiden koster at bruge fossile brændsler frem for grønne. Kunderne skal vide, hvad der venter, så de allerede nu træffer de rigtige valg, siger Lars Aagaard.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.