E.ON Danmark

Elbilister kan hurtiglade gratis hos E.ON i uge 28

Del

I en af sommerferiens allerførste uger kan elbilister tanke gratis strøm fra E.ONs 37 hurtigladere, der er placeret langs motorvejsnettet og i København og Aarhus. Det gratis tilbud gælder i uge 28 - fra den 11. - 17. juli. Elbilister skal blot taste koden: "2816", når de står ved hurtigladeren, hvorefter de kan tanke uden beregning.

E.ON PR foto - hurtiglader ved Karlslunde på Sjælland
E.ON PR foto - hurtiglader ved Karlslunde på Sjælland

"Vi vil gerne skabe ekstra opmærksomhed om de mange lademuligheder, der faktisk er i Danmark, og vi har tidligere haft succes med lignende kampagner. Derfor tilbyder vi nu igen danske elbilister gratis strøm på vores mange hurtigladere i hele uge 28, når de skal rundt i sommerlandet og besøge attraktioner, familie eller venner i elbilen", siger Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON Danmark.

Alle hurtigladerne oplader med strøm fra vedvarende energi og kan lade elbiler op til 80% på bare 20-25 minutter. Hver hurtiglader kan lade to elbiler ad gangen. Med E.ONs 'e-Mobility' app er det ligeledes muligt at se driftsstatus og tilgængelighed på hver enkelt oplader i netværket.

"Vi har et mål om, at flere danskere skal skifte til elbil, og derfor her vi opsat hurtigladere jævnt fordelt langs det danske motorvejsnet. På den måde sikrer vi, at elbilisterne opnår større mobilitet på tværs af landet", slutter Susanne Tolstrup, og understreger, at sommertilbuddet kun gælder ved opladning på E.ONs hurtigladere.

Foruden hurtigladere langs motorvejsnettet tilbyder E.ON opladning ved cirka 1.100 ladepunkter rundt om i danske byer og ved attraktioner så som: Zoologisk Have i København, Givskud Zoo, Legoland, Lalandia i Billund, Randers Regnskov, Aalborg Zoo, Faarup Sommerland og Tivoli i København. Der er altså rig mulighed for også at lade sin elbil, mens man er ude at opleve.

Yderligere information: Kontakt Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON Danmark, på 30 38 61 12.

Fakta om E.ONs hurtigladere:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (AC/DC)
  • Det tager kun 20-25 min. at lade op til 80%

E.ON tager del i den grønne omstilling. I Danmark producerer og sælger vi bæredygtig fjernvarme, vindenergi og biogas. Og vi sælger og rådgiver om el og gas, energieffektivisering og grøn mobilitet som (bio)gas til transport og opladning til elbiler. Vi er en del af verdens største privatejede energiselskab E.ON SE med 33 millioner kunder og 58.000 medarbejdere (2015).

Billeder

E.ON PR foto - hurtiglader ved Karlslunde på Sjælland
E.ON PR foto - hurtiglader ved Karlslunde på Sjælland
Download
e.on hurtiglader. Lokation Karlslunde
e.on hurtiglader. Lokation Karlslunde
Download

Vedhæftede filer

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON tilbyder grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet13.6.2017 08:00nyhed

Det skal være nemmere at være elbilist og tage del i den grønne omstilling. E.ON har de seneste par år tilbudt alle elbilister at oplade gratis under Folkemødet, og i år er ingen undtagelse. Tager man elbilen til Folkemødet, kan man derfor se frem til at oplade sin elbil gratis i Allinge fra torsdag til søndag. E.ON opstiller fem ladestandere med to udtag på Circle K-tankstationen, hvilket betyder, at op til ti elbiler har mulighed for at oplade på samme tid. ”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste tre år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Dette er en positiv udvikling, som vi støtter 100 procent op omkring. Vi arbejder for at gøre det nemmere at være elbilist i Danmark og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs ladenetværk er certificeret vindenergi. Derfor bidrager man både til den grønne omstil

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum