De Danske Bilimportører

Elbilerne stormer frem i EU

Del
Udbredelsen af elbiler i EU fortsætter i 3. kvartal, hvor andelen af elbiler har været 2 procentpoint større end i 2. kvartal.

Mens andelen af elbiler af de samlede nyregistreringer udgjorde 9,9 procent i 2. kvartal, er der i 3. kvartal kommet endnu flere elbiler på de europæiske veje. Elbilerne har stået for 11,9 procent af de nyregistrerede personbiler, mens plug-in hybriderne har stået for 8,5 procent. Det giver også de opladelige biler en samlet andel af nyregistreringerne på mere end 20 procent. Både andelen af benzin- og dieselbiler er faldet i forhold til 2. kvartal, mens hybridbilernes andel er uændret.

Tendenserne i 3. kvartal er en del af en udvikling mod grønnere transport, hvilket passer godt ind i de nye regler, som EU har vedtaget, om, at alle nye person- og varebiler fra 2035 skal være nulemissionskøretøjer. Det vil sige, at alle nyregistrerede biler fra 2035 og frem skal køre på el eller brint.

"De elektriske biler bliver en større og større del af det samlede bilmarked i EU. Det er vigtigt, at EU's medlemslande imødekommer efterspørgslen med gode vilkår for elbilerne og en bedre ladeinsfrastruktur" siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Danmark er et af de førende lande

Også i Danmark har elbilerne haft et godt 3. kvartal. Mere end hver 5. nye bil har været en elbil og de opladelige biler har udgjort 38,6 procent af nyregistreringerne. Det er en fremgang i forhold til 2. kvartal, hvor 15,8 procent af de nye biler var elbiler, mens de opladelige biler udgjorde 33,7 procent.

Pressefoto

Klik her

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører

Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om De Danske Bilimportører

De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V

+45 39 16 23 23https://www.bilimp.dk/

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye