Elbiler skal hjælpe med at stabilisere elnettet
26.1.2023 14:30:04 CET | Clever | Pressemeddelelse

I dag kører der flere end 230.000 elbiler og plugin-hybrider på de danske veje, og det er regeringens ambition, at det tal skal stige til 1 mio. grønne biler i 2030. Men lader alle elbiler samtidig, kommer det danske elnet under pres, og vi vil opleve flere strømafbrydelser.
Hos ladeoperatøren Clever står selskabets kunder alene for en procent af det samlede strømforbrug i Danmark, og derfor er der en lavthængende frugt at plukke, når det kommer til at hjælpe elnettet godt på vej til at geare den grønne omstilling:
”Skal endnu flere vælge elbilen til i fremtiden, så kræver det, at vi hjælper elnettet med at geare dem. Derfor har vi i dag indviet et kæmpebatteri med en kapacitet på 1,5 MWh i Køge, som kan bruges til systemydelser. Den seneste måneds tid har vi testet, hvordan batteriet taler sammen med elnettet og på sigt også med de elbiler, der lader på vores ladenetværk”, fortalte Mads Harder-Lauridsen fra Clever til indvielsen tidligere i dag.
En vigtig spiller i arbejdet med den grønne omstilling
Batteriet i Køge er kun begyndelsen på endnu flere batterier, der med tiden kobles til elnettet, og inden længe har Clever endnu et på vej ved selskabets lynladestation i Odense. Og det er positivt for den grønne omstilling, fortalte Rasmus Horn Langhoff, formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, til indvielsen:
”Det er regeringens ambition, at Danmark skal være klimaneutral allerede i 2045, men det stiller også krav til os alle sammen. Derfor er det vigtigt, at virksomheder som Clever går foran og investerer i et batteri som det, der nu står her i Køge. Det er nemlig en vigtig spiller i arbejdet med at lykkes med den grønne omstilling.”
Med et stigende antal elbiler på vejene er der behov for flere løsninger som batteriet i Køge – de kan nemlig rykke ved den grønne omstilling, lød det fra Knud Pedersen, der er bestyrelsesformand i netselskaberne Cerius og Radius:
”Den grønne omstilling er i fuld gang, og der er ingen tvivl om, at batterier som det her i Køge er helt afgørende for den indsats. De er kommet for at blive, og det er rigtig positivt, at nogle for alvor kaster sig ud i at prøve kræfter med nye løsninger, som kan hjælpe elnettet med at klare endnu mere vedvarende energi i fremtiden.”
Elbilister kan hjælpe med at få mere vedvarende energi i elnettet
Behovet for løsninger, der kan hjælpe elnettet til at håndtere en mere elektrificeret hverdag, vokser i takt med, at andelen af vedvarende energi øges, og det stiller krav til energi- og forsyningsbranchen, forklarede Mads Harder-Lauridsen til de fremmødte i Køge:
”For at undgå fremtidige strømafbrydelser skal der være balance mellem forbrug og produktion af el. Stiger forbruget, så skal produktionen kunne følge med, og det sker ved, at Energinet udbyderen systemydelser, som kæmpebatteriet kan levere. Det betyder, at hvis elnettet er ved at blive overbelastet, så kan Energinets system tale med batteriet i Køge, som på få millisekunder kan til- og frakoble sig elnettet ved at lagre energi, og så kan det også sende noget af den tilbage til elnettet. Koblet med vores elbiler kan vi bremse opladninger i ganske kort tid, så vores kunder er med til at stabilisere elnettet.”
Via Clevers app kan selskabets kunder benytte intelligent opladning til elbilen, og med den seneste version giver Clever elbilisterne en opladningsplan, som tager højde for kørselsbehovet. Ud fra det kan den intelligente opladning udregne en ladeplan, der indtænker elpris, CO2-aftryk og belastning af elnettet., og dermed bliver det muligt at lade elbilen, når der er mere vedvarende energi i elnettet.
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med snart 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


