Elbil Alliance om Eldrup-rapport: Nu skal der fart på de politiske forhandlinger
Transportkommissionens nye rapport viser, at Danmark står overfor en kæmpe opgave. Det kræver ifølge Elbil Alliancen, at politikerne hurtigt sikrer de rette rammer.
Ny rapport fra regeringens transportkommission med anbefalinger til fremtidens ladeinfrastruktur er landet. Den indeholder en række forslag til at fremme den grønne transport og peger på barrierer, som skal fjernes, så ladeinfrastrukturen kan blive udrullet hurtigt og effektivt.
– Vi står overfor en kæmpe opgave. Den politisk ambition om flere elbiler stiller helt nye krav til måden, vi indretter vores infrastruktur for transport på. Her skaber transportkommissionens rapport et rigtig godt afsæt for de videre politiske forhandlinger. Det er vigtigt, at politikerne følger hurtigt op på rapporten og skaber de rammer, der sikrer, at der kan foretages en hurtig, smart og effektiv udrulning af ladeinfrastruktur. Det er altafgørende, at vi er på forkant, så elbilisterne ikke river sig i håret over længden på køerne ved ladestanderne, siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.
Derfor glæder Dansk Elbil Alliance sig over, at transportkommissionen foreslår, at kommunerne skal have øgede muligheder for udbud og derigennem bidrage til investeringerne under jorden, og at kommunerne kan udarbejde parkeringsstrategier, der sikrer bedre udnyttelse af ladeinfrastrukturen i byerne.
– Det er meget vigtigt, at kommunerne får friere rammer til at styre og støtte investeringer i ladeinfrastruktur. Næste skridt er, at alle kommuner får lavet en strategi, så investeringerne kan komme op i gear, siger Lærke Flader.
Kommission: Brancheaftale tager hånd om konkurrencen
Elbilbranchen har netop indgået en aftale, der gør det mere enkelt for danskerne at oplade deres elbil uanset kundeforhold. Samtidig bliver det lettere for nye operatører at komme ind på markedet, og priserne bliver transparente. Transportkommissionen bakker initiativerne i brancheaftalen op og anbefaler et analysearbejde, der følger udviklingen på markedet. Det bakker elbilbranchen op om.
– At opbygge et netværk af offentlige ladestandere kræver store investeringer, og derfor har kun få virksomheder – indtil nu - valgt at foretage den investering. Men mange nye virksomheder er på vej ind på markedet, og investeringerne bliver nu øget markant. Derfor bliver konkurrencen hårdere, samtidig med at mange flere elbiler gør omsætningen på ladestanderne større, så priserne vil falde de kommende år, siger Lærke Flader.
Et andet forslag fra kommissionen er en lavere elafgift til private. Den anbefaling sikrer ligestilling af elafgiften mellem private og virksomheder, så private elbilejere uden kundeforhold også får adgang til en lavere elafgift.
– Vi er enige i, at alle elbilejere skal have adgang til den lave elafgift. Kommissionen peger på, at den lave elafgift til elbiler bør ske på baggrund af måling i ladestanderne. Det er vi enige i. Foruden sikker opladning peger den løsning nemlig i en grøn retning, hvor elbiler lader, når strømmen er grønnest, og kapaciteten i elnettet er størst, siger Lærke Flader.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkLærke FladerBranchechef, Dansk Elbil Alliance
Tlf:22 75 04 15lfl@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Elbil Alliance er brancheorganisationen for danske virksomheder med direkte kommerciel interesse i elbilers introduktion i Danmark.
Alliancen består af medlemsvirksomheder fra hele værdikæden for elbiler, herunder energiselskaber, komponentleverandører, operatører af ladeinfrastruktur, elbilproducenter, vidensinstitutioner og virksomheder, der bruger elbiler.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Dansk Energi om Klimarådets rapport: 2021 bliver afgørende for 2030-målet26.2.2021 10:39:10 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet giver med sin nye rapport det gule kort til regeringen og partierne bag klimaloven. Dansk Energi er enig i, at der er brug for at speede klimaindsatsen op og gøre planerne mere konkrete. Her bør en prisansættelse på CO2, udfasning af naturgas i boligopvarmningen og diesel i den tunge transport samt sammenhængende satsning på CO2-fangst og power-to-X stå øverst på listen over beslutninger.
Dansk Energi om Eldrup-rapport: Gode anbefalinger – nu skal regeringen følge op med handling12.2.2021 11:41:39 CET | Pressemeddelelse
Eldrupkommissionen sætter fokus på de håndtag, der kan sikre dynamik og fremdrift i udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler. Nu er det op til regeringen at samle rapporten op, og branchen håber på hurtig afklaring, siger Dansk Energi.
Politisk aftale er et gearskifte for udbygningen af havvind, men tempoet er for lavt4.2.2021 12:20:28 CET | Pressemeddelelse
Danmark er med ny aftale rykket tættere på at realisere to energiøer, der blev besluttet med sommerens klimaaftale, og et af danmarkshistoriens største OPP-projekter kan dermed skimtes i horisonten. Men i forhold til den aftalte udbygning af vindenergi er processen for langsom. Problematisk, mener Dansk Energi.
Milepæl: Nu skal vi tænke i strøm time for time12.1.2021 07:22:12 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere familier får i fremtiden en mindre samlet energiregning, når både bil og opvarmning bliver elektrisk, men kommer til at bruge over 20.000 kr. om året til strøm. Fra nytår kan alle måle elforbruget time for time, og vi kan både være grønne og spare penge ved at bruge strømmen, når der er rigeligt af den.
Rekordår: Strømmen har aldrig været grønnere22.12.2020 07:33:35 CET | Pressemeddelelse
Andelen af vedvarende energi i strøm er den højeste nogensinde, og CO2-indholdet er det laveste. 2020 er et helt elektrisk rekordår, som sætter en tyk grøn streg under, at el er en klimahelt.
Grøn skattereform øger farten – men kunderne får fortsat ingen afklaring om fremtidens energiregning8.12.2020 15:40:47 CET | Pressemeddelelse
Energikunder mangler fortsat klar besked om fremtidig beskatning af olie, kul og gas, og selvom afklaring ser ud til at komme hurtigere end regeringens udspil lagde op til, er det fortsat en udfordring. Det mener Dansk Energi om aftalen om Grøn skattereform og opfordrer samtidig til at øge tempoet yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum