Kombinationen af motion og sociale foreningsfællesskaber har kolossal betydning – både for vores dannelse, vores livskvalitet og for vores mentale og fysiske sundhed. Alligevel er København så voldsomt udfordret på idrætsfaciliteter, at mange må hænge på en venteliste, før de kan komme til at spille fodbold, gå til gymnastik eller lære at svømme.

Efterslæbet så stort, at København har færre faciliteter pr. indbygger end noget andet sted i landet. Faktisk er der omtrent tre gange så mange indbyggere pr. idrætsfacilitet i hovedstaden end gennemsnittet på landsplan.

”Der er alvorligt behov for en kraftig opgradering af idrætsfaciliteterne i København, ellers frygter vi, at alt for mange børn og unge aldrig bliver en del af fællesskaberne i idræts- og foreningslivet. Og det vil være katastrofalt. I forvejen er der langt færre børn, som dyrker foreningsidræt i København sammenlignet med resten af landet” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund og fortsætter:

”København har længe haft en stor underkapacitet. Men udfordringerne stiger markant med befolkningstilvæksten og udbygningen af nye boligområder, hvor idrætsfaciliteter ikke er blevet prioriteret. Derudover forudser vi, at der kommer et efterslæb efter corona-krisen, som har understreget foreningslivets betydning for den mentale og fysiske sundhed”.

Ventelister giver risiko for social slagside
DIF har gennem flere årtier arbejdet målrettet på at sikre tilstrækkeligt med idrætsfaciliteter over hele landet, da kapaciteten er vigtig i både by og land. Organisationen håber derfor, at de kommende kommuneaftaler fortsat tilgodeser idrætsområdet.

I København er investeringerne til idrætsfaciliteter øget de seneste år, og derudover er der indgået en samarbejdsaftale mellem DIF, DGI og Københavns kommune under titlen ’Verdensby i bevægelse’. Aftalen løber frem til 2024 og bygger videre på eksisterende samarbejder inden for bl.a. byudvikling og social bæredygtighed, aktivering af flere københavnere, datadrevne indsatser og øget samarbejde mellem kommunale institutioner og civilsamfund.

Men København halter så langt bagefter, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats.

”Statistikkerne taler deres tydelige sprog, og en del københavnere lever deres idrætsliv på en venteliste. Det gør særlig ondt, når børn ikke kan komme i gang med at gå til svømning, fodbold, gymnastik eller hvad der ellers fanger dem, som en god start på et liv med motion og fællesskaber. Situationen er alvorlig. Udfordringerne med de manglende idrætsfaciliteter kan også ende med at give social slagside. Gennem årene har flere undersøgelser nemlig vist, at det fysiske aktivitetsniveau falder med lavere socioøkonomisk status. Derfor appellerer vi til Christiansborg om at give en ekstra håndsrækning til København på dette område” fastslår Niels Nygaard.

FAKTA

• Foreningsdeltagelsen er generelt lavere i København sammenlignet med landsgennemsnittet
• Kun 45% af de københavnske 0-18-årige er aktive i foreningslivet mod 74% på landsplan
• København ligger som den laveste af alle kommuner i facilitetsindekset hos Idrættens Analyseinstitut
• De høje grundpriser i København fører til store omkostninger ved facilitetsbyggeri. Kombineret med det kommunale anlægsloft lægger det en betydelig dæmper på de politiske bestræbelser på at indhente facilitetsefterslæbet.
• København vokser med 10.000 borgere om året, og helt nye boligområder skyder frem. Alligevel er der ingen demografiregulering af de kommunale midler til kultur og fritid.

Der er omtrent tre gange så mange indbyggere pr. facilitet i København, som i resten af landet*:

Store idrætshaller:

I København er der 12.762 indbyggere pr. hal på 20x40 meter. Landsgennemsnit: 3.497

I København er der 15.193,26 indbyggere pr. bane. Landsgennemsnit: 3.638,66

Fodboldanlæg:

I København er der 5.146 indbyggere pr. bane. Landsgennemsnit: 1.271,79

* Aktuelle tal fra Facilitetsdatabasen, Idrættens Analyseinstitut pr. 22. maj 2021