"Ekstremt tilfredsstillende": Naturmedicin kan måske løse problem hos disse hjertepatienter
15.9.2022 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Under forrige sommers EM-slutrunde stod alt pludselig stille. Den vibrerende summen og spænding i luften forsvandt på sekunder, da fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om i Parken, døde og blev genoplivet på direkte tv. Og på et øjeblik blev millioner af mennesker uhyggeligt bevidste om hjertekarsygdomme, som er den hyppigste dødsårsag ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Når hjertet fejler for idrætsudøvere, skyldes det ofte sygdommen ARVC.
Sygdommen tegner sig nemlig for halvdelen af de gange, hvor idrætsudøvere får hjertestop under fysisk aktivitet.
Nu er forskere fra Københavns Universitet blevet klogere på en af de mekanismer, der driver sygdommen. De har faktisk også et løsningsforslag, fortæller professor Alicia Lundby, hvis forskningsgruppe står bag det nye studie.
”For det første afslører vi en helt ny mekanisme i sygdommen, som man ikke kendte til før. Det er simpelthen et nyt lag, ingen vidste noget om,” siger hun.
Den hidtil ukendte mekanisme er en fejl helt inde i kernen af de hjerteceller, der er ansvarlige for sammentrækningen af hjertemusklen. Det sætter gang i en kædereaktion, der gør, at cellerne dør.
”Ud fra den nye viden har vi fundet et molekyle, der kan medvirke til at bremse sygdomsudviklingen,” siger Alicia Lundby, der er ansat på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
I studiet har hun og kollegaerne undersøgt biopsiprøver fra hjerter hos raske personer og hos patienter med en arvelig variant af ARVC. Her har de udført en dybdegående kortlægning af de molekylære forskelle i hjerterne – en såkaldt molekylær profilering. På baggrund af den har de opstillet hypoteser om, hvorfor det går galt, og det har de efterfølgende testet i både musemodeller og i stamceller.
Studiet er udkommet i det mest anerkendte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation.
Molekyle fra tulipantræ som behandling?
Forskerne fandt ud af, at hvis de kunne aktivere et bestemt molekyle, der hedder sirtuin3, så kunne de måske bremse sygdomsudviklingen. Det satte jagten ind efter et molekyle, der har den funktion.
Honokiol er et naturprodukt, som udvindes fra tulipantræets bark og blade. Det har været en del af den traditionelle medicin i dele af Asien, hvor man har anvendt det for eksempel som et smertestillende middel.
”Da vi testede honokiol i vores musemodel, så bremsede det ganske rigtig sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamceller. Det er enormt tilfredsstillende at tage et studie hele vejen fra basale målinger, der karakteriserer et væv, fortolke resultaterne og forudsige, hvad der kan afhjælpe udviklingen, og dernæst vise at det virker. For mig er det essensen af, hvad jeg ønsker, at min forskning bidrager med, nemlig at belyse mekanismerne bag hjertesygdomme,” siger Alicia Lundby.
”Når man laver den type undersøgelser, som vi gør, hvor vi analyserer flere tusinde proteiner ad gangen, så følger der et enormt stort arbejde med at forstå, hvad de ændringer vi måler rent faktisk betyder. Den del af arbejdet kræver, at man dykker ned i den videnskabelige litteratur. Og så læser og læser og læser man. Og taler med kollegaer, tænker, og læser igen. Det er et detektivarbejde, som tager mange måneder. Og som både er stimulerende og til tider også frustrerende! For det er bestemt ikke ligetil.”
Det store arbejde stopper ikke her. Forskerne har nemlig allerede sat gang i et opfølgende studie, der skal undersøge den nye opdagelse nærmere.
”Vi mener, at det fund vi har gjort er meget væsentligt og vi er meget interesserede i at afdække om det kan gavne patienter. Første skridt for os er at vi nu undersøger, om det er en generel mekanisme i ARVC sygdommen, eller om det kun gælder de patienter, der har en arvelig variant af sygdommen,” fortæller hun.
Læs hele studiet ’Loss of Nuclear Envelope Integrity and Increased Oxidant Production Cause DNA Damage in Adult Hearts Deficient in PKP2: A Molecular Substrate of ARVC’ her.
Nøgleord
Kontakter
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkProfessor Alicia Lundby
Tlf:+45 35 32 50 49alicia.lundby@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Hvad er ARVC?
Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (den engelske forkortelse er ARVC) er en tilstand, hvor noget af hjertemusklen gradvist erstattes af fedt og bindevæv. ARVC kan give pludselige forstyrrelser i hjerterytmen, i værste fald hjertestop og død.
De mest almindelige symptomer på ARVC kan være åndenød, svimmelhed, hjertebanken eller smerte i brystet. Nogle får slet ikke symptomer.
40 procent af de hjerteceller der har genetiske mutationer, som er forbundet med sygdommen ARVC, kommer fra en fejl i PKP2-genet. ARVC kan være arvelig, og ud over det arvemæssige kender vi ikke meget til årsagen.
Første skridt i behandlingen er at undgå hård fysisk belastning som for eksempel konkurrencesport. Medicin kan også være en mulighed. Nogle får anbefalet at få en pacemaker, andre en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) til at hjælpe med at holde styr på hjerterytmen.
Kilde: sundhed.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Sprogbarrierer og kulturclash: Frustrationer hos ukrainske flygtninge over det danske sundhedsvæsen3.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere ukrainske flygtninge har søgt alternativ lægehjælp og modtaget medicin fra hjemlandet på trods af hurtig adgang til det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer at frustrerede patienter falder igennem, påpeger forskere.
Researchers to teens: get to bed – it’s good for your blood sugar1.7.2026 09:15:38 CEST | Press release
If you’re 18, getting a bit more sleep could matter more than you think. New research from the University of Copenhagen and COPSAC shows that even in healthy young people, longer nights of sleep are linked to more stable blood sugar levels the next day. What’s more, the relationship appears to go both ways. The findings suggest that sleep may play an important role in our metabolism long before conditions such as diabetes develop.
Forskere til teenagere: I seng med jer – det gavner jeres blodsukker!1.7.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror. Ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.
Diagnoser i ADHD og autisme stiger: Ny forskning peger på bredere diagnoser som en vigtig forklaring1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere bliver diagnosticeret med ADHD og autisme end tidligere, men et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at den genetiske risiko faktisk er faldet de seneste 20 år.
Nye datacentre kræver helhedsorienteret blik1.7.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
