"Ekstremt tilfredsstillende": Naturmedicin kan måske løse problem hos disse hjertepatienter

Under forrige sommers EM-slutrunde stod alt pludselig stille. Den vibrerende summen og spænding i luften forsvandt på sekunder, da fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om i Parken, døde og blev genoplivet på direkte tv. Og på et øjeblik blev millioner af mennesker uhyggeligt bevidste om hjertekarsygdomme, som er den hyppigste dødsårsag ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Når hjertet fejler for idrætsudøvere, skyldes det ofte sygdommen ARVC.
Sygdommen tegner sig nemlig for halvdelen af de gange, hvor idrætsudøvere får hjertestop under fysisk aktivitet.
Nu er forskere fra Københavns Universitet blevet klogere på en af de mekanismer, der driver sygdommen. De har faktisk også et løsningsforslag, fortæller professor Alicia Lundby, hvis forskningsgruppe står bag det nye studie.
”For det første afslører vi en helt ny mekanisme i sygdommen, som man ikke kendte til før. Det er simpelthen et nyt lag, ingen vidste noget om,” siger hun.
Den hidtil ukendte mekanisme er en fejl helt inde i kernen af de hjerteceller, der er ansvarlige for sammentrækningen af hjertemusklen. Det sætter gang i en kædereaktion, der gør, at cellerne dør.
”Ud fra den nye viden har vi fundet et molekyle, der kan medvirke til at bremse sygdomsudviklingen,” siger Alicia Lundby, der er ansat på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
I studiet har hun og kollegaerne undersøgt biopsiprøver fra hjerter hos raske personer og hos patienter med en arvelig variant af ARVC. Her har de udført en dybdegående kortlægning af de molekylære forskelle i hjerterne – en såkaldt molekylær profilering. På baggrund af den har de opstillet hypoteser om, hvorfor det går galt, og det har de efterfølgende testet i både musemodeller og i stamceller.
Studiet er udkommet i det mest anerkendte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation.
Molekyle fra tulipantræ som behandling?
Forskerne fandt ud af, at hvis de kunne aktivere et bestemt molekyle, der hedder sirtuin3, så kunne de måske bremse sygdomsudviklingen. Det satte jagten ind efter et molekyle, der har den funktion.
Honokiol er et naturprodukt, som udvindes fra tulipantræets bark og blade. Det har været en del af den traditionelle medicin i dele af Asien, hvor man har anvendt det for eksempel som et smertestillende middel.
”Da vi testede honokiol i vores musemodel, så bremsede det ganske rigtig sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamceller. Det er enormt tilfredsstillende at tage et studie hele vejen fra basale målinger, der karakteriserer et væv, fortolke resultaterne og forudsige, hvad der kan afhjælpe udviklingen, og dernæst vise at det virker. For mig er det essensen af, hvad jeg ønsker, at min forskning bidrager med, nemlig at belyse mekanismerne bag hjertesygdomme,” siger Alicia Lundby.
”Når man laver den type undersøgelser, som vi gør, hvor vi analyserer flere tusinde proteiner ad gangen, så følger der et enormt stort arbejde med at forstå, hvad de ændringer vi måler rent faktisk betyder. Den del af arbejdet kræver, at man dykker ned i den videnskabelige litteratur. Og så læser og læser og læser man. Og taler med kollegaer, tænker, og læser igen. Det er et detektivarbejde, som tager mange måneder. Og som både er stimulerende og til tider også frustrerende! For det er bestemt ikke ligetil.”
Det store arbejde stopper ikke her. Forskerne har nemlig allerede sat gang i et opfølgende studie, der skal undersøge den nye opdagelse nærmere.
”Vi mener, at det fund vi har gjort er meget væsentligt og vi er meget interesserede i at afdække om det kan gavne patienter. Første skridt for os er at vi nu undersøger, om det er en generel mekanisme i ARVC sygdommen, eller om det kun gælder de patienter, der har en arvelig variant af sygdommen,” fortæller hun.
Læs hele studiet ’Loss of Nuclear Envelope Integrity and Increased Oxidant Production Cause DNA Damage in Adult Hearts Deficient in PKP2: A Molecular Substrate of ARVC’ her.
Nøgleord
Kontakter
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkProfessor Alicia Lundby
Tlf:+45 35 32 50 49alicia.lundby@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Hvad er ARVC?
Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (den engelske forkortelse er ARVC) er en tilstand, hvor noget af hjertemusklen gradvist erstattes af fedt og bindevæv. ARVC kan give pludselige forstyrrelser i hjerterytmen, i værste fald hjertestop og død.
De mest almindelige symptomer på ARVC kan være åndenød, svimmelhed, hjertebanken eller smerte i brystet. Nogle får slet ikke symptomer.
40 procent af de hjerteceller der har genetiske mutationer, som er forbundet med sygdommen ARVC, kommer fra en fejl i PKP2-genet. ARVC kan være arvelig, og ud over det arvemæssige kender vi ikke meget til årsagen.
Første skridt i behandlingen er at undgå hård fysisk belastning som for eksempel konkurrencesport. Medicin kan også være en mulighed. Nogle får anbefalet at få en pacemaker, andre en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) til at hjælpe med at holde styr på hjerterytmen.
Kilde: sundhed.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
