"Ekstremt tilfredsstillende": Naturmedicin kan måske løse problem hos disse hjertepatienter
15.9.2022 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Under forrige sommers EM-slutrunde stod alt pludselig stille. Den vibrerende summen og spænding i luften forsvandt på sekunder, da fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om i Parken, døde og blev genoplivet på direkte tv. Og på et øjeblik blev millioner af mennesker uhyggeligt bevidste om hjertekarsygdomme, som er den hyppigste dødsårsag ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Når hjertet fejler for idrætsudøvere, skyldes det ofte sygdommen ARVC.
Sygdommen tegner sig nemlig for halvdelen af de gange, hvor idrætsudøvere får hjertestop under fysisk aktivitet.
Nu er forskere fra Københavns Universitet blevet klogere på en af de mekanismer, der driver sygdommen. De har faktisk også et løsningsforslag, fortæller professor Alicia Lundby, hvis forskningsgruppe står bag det nye studie.
”For det første afslører vi en helt ny mekanisme i sygdommen, som man ikke kendte til før. Det er simpelthen et nyt lag, ingen vidste noget om,” siger hun.
Den hidtil ukendte mekanisme er en fejl helt inde i kernen af de hjerteceller, der er ansvarlige for sammentrækningen af hjertemusklen. Det sætter gang i en kædereaktion, der gør, at cellerne dør.
”Ud fra den nye viden har vi fundet et molekyle, der kan medvirke til at bremse sygdomsudviklingen,” siger Alicia Lundby, der er ansat på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
I studiet har hun og kollegaerne undersøgt biopsiprøver fra hjerter hos raske personer og hos patienter med en arvelig variant af ARVC. Her har de udført en dybdegående kortlægning af de molekylære forskelle i hjerterne – en såkaldt molekylær profilering. På baggrund af den har de opstillet hypoteser om, hvorfor det går galt, og det har de efterfølgende testet i både musemodeller og i stamceller.
Studiet er udkommet i det mest anerkendte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation.
Molekyle fra tulipantræ som behandling?
Forskerne fandt ud af, at hvis de kunne aktivere et bestemt molekyle, der hedder sirtuin3, så kunne de måske bremse sygdomsudviklingen. Det satte jagten ind efter et molekyle, der har den funktion.
Honokiol er et naturprodukt, som udvindes fra tulipantræets bark og blade. Det har været en del af den traditionelle medicin i dele af Asien, hvor man har anvendt det for eksempel som et smertestillende middel.
”Da vi testede honokiol i vores musemodel, så bremsede det ganske rigtig sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamceller. Det er enormt tilfredsstillende at tage et studie hele vejen fra basale målinger, der karakteriserer et væv, fortolke resultaterne og forudsige, hvad der kan afhjælpe udviklingen, og dernæst vise at det virker. For mig er det essensen af, hvad jeg ønsker, at min forskning bidrager med, nemlig at belyse mekanismerne bag hjertesygdomme,” siger Alicia Lundby.
”Når man laver den type undersøgelser, som vi gør, hvor vi analyserer flere tusinde proteiner ad gangen, så følger der et enormt stort arbejde med at forstå, hvad de ændringer vi måler rent faktisk betyder. Den del af arbejdet kræver, at man dykker ned i den videnskabelige litteratur. Og så læser og læser og læser man. Og taler med kollegaer, tænker, og læser igen. Det er et detektivarbejde, som tager mange måneder. Og som både er stimulerende og til tider også frustrerende! For det er bestemt ikke ligetil.”
Det store arbejde stopper ikke her. Forskerne har nemlig allerede sat gang i et opfølgende studie, der skal undersøge den nye opdagelse nærmere.
”Vi mener, at det fund vi har gjort er meget væsentligt og vi er meget interesserede i at afdække om det kan gavne patienter. Første skridt for os er at vi nu undersøger, om det er en generel mekanisme i ARVC sygdommen, eller om det kun gælder de patienter, der har en arvelig variant af sygdommen,” fortæller hun.
Læs hele studiet ’Loss of Nuclear Envelope Integrity and Increased Oxidant Production Cause DNA Damage in Adult Hearts Deficient in PKP2: A Molecular Substrate of ARVC’ her.
Nøgleord
Kontakter
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkProfessor Alicia Lundby
Tlf:+45 35 32 50 49alicia.lundby@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Hvad er ARVC?
Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (den engelske forkortelse er ARVC) er en tilstand, hvor noget af hjertemusklen gradvist erstattes af fedt og bindevæv. ARVC kan give pludselige forstyrrelser i hjerterytmen, i værste fald hjertestop og død.
De mest almindelige symptomer på ARVC kan være åndenød, svimmelhed, hjertebanken eller smerte i brystet. Nogle får slet ikke symptomer.
40 procent af de hjerteceller der har genetiske mutationer, som er forbundet med sygdommen ARVC, kommer fra en fejl i PKP2-genet. ARVC kan være arvelig, og ud over det arvemæssige kender vi ikke meget til årsagen.
Første skridt i behandlingen er at undgå hård fysisk belastning som for eksempel konkurrencesport. Medicin kan også være en mulighed. Nogle får anbefalet at få en pacemaker, andre en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) til at hjælpe med at holde styr på hjerterytmen.
Kilde: sundhed.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
AI skulle lette lægernes arbejde – i stedet bruger de timer på at rette fejl17.3.2026 12:44:38 CET | Pressemeddelelse
AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler. Men i praksis ender læger med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
