Dyrenes Beskyttelse

Ekstraordinært mange dyr fik nye hjem i oktober

Del
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til langt flere dyr i oktober måned end i årets øvrige måneder. 67 pct. flere dyr sammenlignet med gennemsnittet for de resterende 11 måneder.
På Dyrenes Beskyttelses internater oplever de i høj grad, at det er herreløse katte og killinger, der bliver indleveret.
På Dyrenes Beskyttelses internater oplever de i høj grad, at det er herreløse katte og killinger, der bliver indleveret.

Katte, hunde, kaniner og fugle. I oktober måned 2018 fik langt flere dyr fra Dyrenes Beskyttelses internater nye hjem sammenlignet med årets øvrige måneder. Hele 715 forskellige dyr fik nye hjem sammenlignet med et gennemsnit på 429 dyr i årets øvrige måneder. Det svarer til en stigning på 67 pct.

”På vores syv internater sidder masser af dejlige dyr, der har haft en hård start på livet og, som efter at være blevet plejet af vores dygtige medarbejdere og frivillige, er klar til en ny start. Nogle er blevet tilovers, mens andre er blevet forsømt og nogle endda vanrøgtet. Fælles for dem alle er, at de har brug for den tid og omsorg, der skal til for at have et kæledyr,” siger chef for familiedyr Jens Jokumsen.

Sammenlignet med oktober måned sidste år blev der i oktober 2018 formidlet nye hjem til 16,4 pct. flere dyr. I alt har 4574 dyr fået nye hjem fra Dyrenes Beskyttelses internater i de første ti måneder af 2018.

En overvægt af katte

Det er kattene, der står for den sørgelige rekord at være dét dyr, der er flest af på landets internater. På Dyrenes Beskyttelses internater oplever de i høj grad, at det er herreløse katte og killinger, der bliver indleveret. Men heldigvis er det også kattene, der i stor stil får et nyt hjem. Hele 554 katte fik nye og kærlige hjem i oktober måned. En stigning på 42 katte-adoptioner, hvis man sammenligner med oktober sidste år.

Det store antal herreløse katte gør dog, at Dyrenes Beskyttelse anbefaler private katteejere at neutralisere deres kat, så der ikke bliver endnu flere hjemløse katte:

”Vi har rigtig mange forskellige dyr siddende på vores internater i hele landet, men der er helt klart flest katte. Derfor er det så vigtigt, at man får neutraliseret sin kat, hvis man køber den privat,” siger Jens Jokumsen.

Har man lyst til at adoptere et dyr fra Dyrenes Beskyttelse, så sidder der stadig både katte, hunde og andre dyr rundt omkring på landets internater og venter på at få en ny og kærlig ejer.

Nøgleord

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

På Dyrenes Beskyttelses internater oplever de i høj grad, at det er herreløse katte og killinger, der bliver indleveret.
På Dyrenes Beskyttelses internater oplever de i høj grad, at det er herreløse katte og killinger, der bliver indleveret.
Download
Oktober blev højdespringer sammenlignet med alle årets tidligere måneder i forhold til adopterede dyr fra Dyrenes Beskyttelses internater. Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Oktober blev højdespringer sammenlignet med alle årets tidligere måneder i forhold til adopterede dyr fra Dyrenes Beskyttelses internater. Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Download
Det er langt flere katte end hunde og andre dyr der har fået nye hjem i de første ti måneder af 2018. Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Det er langt flere katte end hunde og andre dyr der har fået nye hjem i de første ti måneder af 2018. Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye