Ekstraordinær indsats for behandling af voksensager bærer frugt
7.12.2022 10:02:38 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
På baggrund af en intern revisionsrapport af samtlige sager på voksenområdet, som viste for mange uregelmæssigheder i sagsbehandlingen, besluttede byrådet i februar at bevilge 2,5 mio. kr. til en ekstraordinær indsats og genopretning. Bevillingen blev anvendt til en ekstern konsulentvirksomhed med særlig faglig ekspertise til at behandle de i alt 161 sager, som kommunens administration ikke selv havde ressourcer til at behandle på grund af mangel på medarbejdere. Voksenområdet omfatter bl.a. hjælp til borgere med handicap.
Samtidig med dette initiativ blev det specialiserede område organiseret på en ny måde. Der blev blandt andet oprettet et nyt center og iværksat en ekstra indsats for at rekruttere nye medarbejdere og kvalitetssikre sagsbehandlingen fremadrettet.
Ni måneder senere er resultaterne dokumenterede og meget positive, siger Louise Mehnke, formand for Social- og Sundhedsudvalget:
”Alle stillinger i centeret på nær et vikariat er nu besat og vi har opbygget et godt team med de rette kompetencer, så vi sikrer en god sagsbehandling. Samtidig er det er vigtigt for os politikere at vide, at alle borgernes journaler nu er gennemgået og opdaterede, så alle får den rette støtte. Det skylder vi borgerne - og sådan tiltrækker og fastholder vi dygtige medarbejdere.”, siger Louise Mehnke og uddyber:
”Da vi i sin tid blev opmærksomme på problemerne på området og den store pukkel af sager, som havde fejl og mangler, besluttede vi straks at handle. Den bedste løsning viste sig at være køb af ekstern konsulenthjælp, så vores egne medarbejdere kunne koncentrere sig om at skabe den fremtidige organisering af området med mange nye kolleger og relevant kompetenceudvikling. Det har været en kæmpe opgave og kræver en fortsat målrettet indsats i 2023, men alle resultater viser, at vi nu er rigtig godt på vej og skal fortætte i samme spor”.
Udvalget vil fortsat følge det videre arbejde tæt i det kommende år.
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
