Ekstra sikring af trailere på godstog
27.1.2021 16:10:53 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Siden hændelsen på Storebælt for to uger siden, har der været stop for kørsel med lastbiltrailere på lommevogne over Storebælt.
Havarikommissionen har i forbindelse med deres undersøgelse konstateret, at lommevognens (skamlens) lås i enkelte af de gennemførte test ikke havde nogen, eller kun havde begrænset, låseeffekt ved træk i lodret retning, selv om låsen var i korrekt låsestilling og skamlens lås var velfungerende, vedligeholdt og smurt som foreskrevet. På den baggrund har Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udvidet forbuddet mod kørsel med trailere på lommevogne til hele landet.
På baggrund af de informationer der foreligger nu, vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen endvidere nu kræve, at gods fremover skal spændes fast ud over at være låst ved den såkaldte kongetap. Før det sker, kan transport af trailere på lommevogne ikke genoptages.
- Sikkerhed skal komme først. Samtidig er det på alle måder vigtigt, at vi kan transportere gods via jernbanen. Det er en praktisk, miljøvenlig og normalt en meget sikker måde at klare transporten på. Vi skal ikke have alt ud på landevejen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at trafikstyrelsen arbejder på en løsning, der helt lavpraktisk giver en ekstra sikring af godset. Vi kan se, at der har være flere tilfælde, hvor der er tvivl om kongetappen er nok, og mens den tvivl bliver undersøgt til bunds, går vi nærmest bogstaveligt talt med livrem og seler, siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:
- Vi er opmærksomme på, at denne ekstra sikkerhed vil medføre meromkostninger for godstransporten på jernbane, men der må ikke herske tvivl om sikkerheden.
Transportministeriet har også netop offentliggjort den første foreløbige redegørelse om hændelsen 13. januar. Her kan man læse om forløbet og de initiativer, som myndighederne arbejder med på nuværende tidspunkt.
Derudover arbejder Havarikommissionen med en gennemgribende undersøgelse af hændelsen – en undersøgelse, som ofte varer måneder.
- Havarikommissionen skal have arbejdsro til at komme helt til bunds i den konkrete hændelse. Samtidig er det min holdning, at vi selvfølgeliglig sideløbende skal kigge på, hvad vi kan gøre for at forbedre sikkerheden, og fortælle åbent om det arbejde, i det omfang vi kan. Derfor vil jeg også løbende orientere transportordførerne og offentligheden om sagen, siger Benny Engelbrecht.
Nøgleord
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum