Ekstra penge til fyrede i mindre virksomheder
8.12.2020 08:21:01 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Corona-krisen har ramt mindre og mellemstore virksomheder hårdt. Derfor har regeringen og RV, SF, EL og Alternativet besluttet at etablere en særlig pulje i 2021 på 30 millioner kroner, så opsagte medarbejdere og ejere af mindre virksomheder i corona-ramte erhverv kan få hjælp til at komme i job, hvis virksomheden lukker helt eller delvist.
Normalt kan jobcentrene kun sætte tidligt ind med hjælp ved større afskedigelsesrunder af stor betydning for et lokalområde, men nu kan hjælpen også komme afskedigede i mindre virksomheder til gode. Dermed vil virksomheder i fx mink-branchen kunne få hjælp, hvilket de ikke kan med den nuværende varslingspulje, fordi de fleste minkfarme har under 20 ansatte.
Hjælpen skal have fokus på, at de opsagte kommer hurtigst muligt videre til et andet job og kan gives allerede i opsigelsesperioden eller i perioden med afvikling af virksomheden og fortsætte efter personen er blevet ledig. Eventuel opkvalificering skal desuden ske inden for områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft. Alternativt skal der være en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at personen bliver ansat uden løntilskud, hvis den pågældende gennemfører et bestemt kursus. Det gælder uanset om man er på dagpenge, kontanthjælp eller forsørger sig selv.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Vi er stadig hårdt ramt af corona-krisen, og mange har mistet deres job allerede. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få os så sikkert igennem krisen som muligt, og derfor skal det selvfølgelig også være muligt for de mindre virksomheder at få hjælp til en tidlig indsats. Det gør vi med denne særlige pulje. Det er jeg glad for, at RV, SF, EL og Alternativet også er enige i.
Tilskud fra puljen kan – ligesom inden for den nuværende varslingspulje - blandt andet bruges til jobsøgningskurser på op til to uger, opkvalificering på op til otte uger, herunder efter- og videreuddannelse, samt til at frikøbe jobcentermedarbejdere til at koordinere indsatsen. Det er det enkelte jobcenter, der ansøger Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) om tilskud fra puljen. I den forbindelse vil jobcentret skulle redegøre for, at der er tale om en virksomhed ramt af coronakrisen.
Den almindelige varslingspulje får desuden tilført 100 millioner kroner, så bevillingen er på ca. 106 millioner kroner i alt til næste år.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
