Ekstra mange tider til vaccination i Region Sjælland
22.11.2021 17:25:17 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland planlægger at åbne en række nye vaccinationscentre i den nærmeste fremtid. Med de nye centre vil regionen være i stand til at vaccinere op til 55.000 borgere om ugen. Regionen har allerede godt gang i vaccinationerne og har de seneste uger vaccineret op mod 20.000 borgere om ugen, og i denne uge er man klar til at tage i mod 35.000 rundt om i regionens vaccinationscentre.
Udover de nye centre fortsætter regionens øvrige vaccinationscentre, så der fortsat er mindst ét vaccinationscenter i hver af regionens 17 kommuner. Borgernes tilslutning til vaccination mod COVID-19 er generelt høj i Region Sjælland, hvor 88,6 procent af alle inviterede har fået mindst ét stik.
Behov for ekstra kapacitet til børn og revaccinationer
Det forventes, at de nationale sundhedsmyndigheder snart vil anbefale vaccination af børn i aldersgruppen 5-11 år. Dertil kommer behovet for revaccination af de hundredtusindvis af borgere, der har fået første og andet stik. Samlet set medfører det et behov for at kunne vaccinere flere i den kommende tid.
- Alle, der vil vaccineres, skal vaccineres. Formålet med de nye centre er at skabe yderligere tilgængelighed og åbne for endnu flere tider til borgerne. Ambitionen er, at når man får invitationen, skal man kunne få en tid inden for en uge, siger Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen og vaccinationsansvarlig i Region Sjælland, og fortsætter:
- Vi er nu i gang med at se på, hvordan vi kan give borgerne det bedst mulige tilbud i forhold til placering, størrelse på faciliteter og parkering ved de nye centre. Det betyder, at vi endnu engang kommer til at trække på vores gode samarbejde med ikke mindst kommunerne i forhold til at finde egnede lokaler, siger Trine Holgersen.
Region Sjælland forventer, at de konkrete byer og adresser vil være på plads i løbet af denne uge. Samtidig opfordrer regionen alle borgere, der endnu ikke er vaccineret, til at gøre brug af de muligheder, regionen stiller til rådighed.
Stadig maksimalt 25 kilometer til nærmeste vaccinationscenter
Der vil fortsat være tilbud til borgerne om vaccination indenfor en radius af maksimalt 25 kilometer –uanset hvor i regionen, man bor. Etableringen af større vaccinationscentre vil ikke ændre ved dette princip, da det tværtimod vil give alle borgere flere muligheder for at finde en tid. Kapaciteten udvides udover brug af nye og større lokaliteter også ved at udvide åbningstiderne og kapaciteten på de eksisterende steder.
Fakta:
- Kapacitetsforøgelsen sker i samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder. Der er tale om en national indsats, så der sker en tilsvarende kapacitetsforøgelse i de øvrige fire regioner.
- Med de nye centre vil Region Sjælland være i stand til at vaccinere op til 55.000 borgere om ugen. Det er en markant opskalering i forhold til den nuværende kapacitet på 35.000 ugentlige vaccinationer.
- 88,6 procent af alle inviterede i Region Sjælland har fået mindst ét stik.
- Der vil fortsat være tilbud til borgerne om vaccination indenfor en radius af maksimalt 25 kilometer –uanset hvor i regionen, man bor.
- De nye centre vil udelukkende foretage vaccinationer (og ikke test).
Kontakter
Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, 21 16 23 45
Pressevagten i Region Sjælland, 57 87 50 52
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
