Danmarks Statistik

Eksport af grønne varer og tjenester steg i 2014

Del

Virksomhedernes eksport af grønne varer og tjenester er opgjort til 72 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 9 pct. eller 6 mia. kr. i forhold til året før. Industrien stod for en eksport på 62 mia. kr. i 2014. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 1.029 mia. kr.

Det viser Danmarks Statistiks nye publikation Grønne varer og tjenester 2014, der opgør værdien af varer og tjenester, som enten har til formål at beskytte miljøet eller reducere den miljøbelastende anvendelse af ressourcer. Statistikken er en del af Danmarks Statistiks nye grønne nationalregnskab.

59.000 arbejdspladser i produktion af grønne varer og tjenester

Der er omkring 59.000 arbejdspladser knyttet til produktionen af grønne varer og tjenester. En tredjedel af arbejdspladserne er knyttet til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien. Ser man på den samlede beskæftigelse i landets virksomheder, er andelen af grønne jobs 2,8 pct.

 

Mest forskning og innovation i de grønne virksomheder

Der er en klar tendens til, at grønne virksomheder, defineret som virksomheder hvor mindst 25 pct. af omsætningen er fra grønne produkter, er mere aktive med forskning og udvikling (FoU) end tilsvarende virksomheder. Hvor 9 ud af 100 beskæftigede i 2013 arbejdede med FoU i større grønne virksomheder, er det kun 5 ud af 100 i de sammenlignelige ikke-grønne virksomheder.

77 pct. af de grønne virksomheder var innovative i 2013 mod 66 pct. blandt de ikke-grønne virksomheder. Der er også en lidt større andel af virksomheder med patenter og andre intellektuelle rettigheder, når de større grønne virksomheder sammenlignes med de større ikke-grønne virksomheder. Hvor 38 pct. af de grønne virksomheder havde IP-rettigheder, var det tilsvarende tal 32 pct. for de ikke-grønne.

Du kan finde publikationen på www.dst.dk/publ/Groenvaretjeneste. For yderligere information kan du kontakte Ole Olsen på tlf.: 39 17 38 63 eller olo@dst.dk.

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum