Eksploderende køkkener, hyldest til bænke og dansende byrum

Street Cut er Næstveds helt egen internationale gadeteaterfestival, som vender byen på hovedet i dagene 12.-14. august. Her kan du fx. komme til at gå igennem en vidt åben dør - midt på gaden, møde en af verdens mest raffinerede marionetdukker, opleve byrum gennem dans og se et køkken eksplodere.
Tager man et kig på programmet, som er tilgængeligt på www.streetcutfestival.dk, falder det internationale bidrag hurtigt i øjnene. Her er der teatertrupper og –kompagnier fra både, Makedonien, Italien, Spanien, Frankrig, Catalonien og Portugal. Side om side med de udenlandske kunstnere får festivalen besøg af nogle af Danmarks dygtigste dansere, performere, cirkusartister og skuespillere.
Arrangørerne bag festivalen er Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstveds egnsteater Dansk Rakkerpak & Faster Cool. Sammen har de skabt et helt unikt kulturtilbud i Næstved.
-Det er et match made in heaven, fortæller den altid smilende Niels Peter Kløft, der er en del af den kunstneriske ledelse hos egnsteatret, og uddyber; samarbejdet der er opstået mellem vores to institutioner, er virkelig stærkt, og det synes jeg er tydeligt når man ser programmet, og så sandelig også når festivalen rent faktisk løber af stablen.
-Ja, det kræver et vist benarbejde at stable sådan en festival på benene, fortæller leder af kulturcentret, John Nørbjerg. -Straks efter én festival er overstået starter arbejdet med at planlægge, booke teatre, arrangere transport, catering, overnatning, at udbrede kendskabet til festivalen og alt det der skal til for at afvikle en festival året efter.
Benarbejdet har givet pote, og derfor kan gadeteaterfestivalen eksempelvis præsentere så anderledes forestillinger som franske La Cuisinère af Cie Tout En Vrac, hvor der decideret er ild, røg og eksplosioner i køkkenet, og danske perler som Cikaros og Kimones hyldest til den klassiske københavnerbænk i “Bænken”, og byrumsudforskningen du kan opleve i Krapüls “Ved siden af”.
Festivalåbning, teatralsk musikevent og Morgendiskotek
Gadeteaterfestivalen er ikke kun teater, men byder på flere helt anderledes oplevelser. Festivalen starter op med de første forestillinger fredag eftermiddag, men om aftenen bliver der sat spot på Dråben på Kvægtorvet, hvor den officielle åbning af festivalen finder sted.Her vil formand for kultur og idrætsudvalget i Næstved Kommune, Andreas Pourkamali, holde åbningstalen inden publikum kan nyde synet af egnsteatrets nyeste forestilling; ”Grænsen”, hvor der i vanlig Dansk Rakkerpak-stil er fuld fart på komikken og effekterne, men hvor der også er plads til alvoren og eftertænksomheden.
Lørdag aften spiller det internationale kunstnerkollektiv Ikarus Stage Art deres teatralske musikforestilling “Ekkoer af Fejring”. Den hypermusikalske gruppe skaber et magisk univers omkring sig, og når forestillingen er ovre, fortsætter kollektivet med at spille videre, for nu er det tid til dansefest med publikum.
Den eksperimentelle legeplads, der også tidligere har været at finde til Street Cut, vender også tilbage på festivalpladsen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. De skulpturelle installationer er sammensat af skrald og overflødige dingenoter, som det catalanske kunstnerkollektiv Quixot de 8 har sat sammen, for at udfordre dig på balance, rumlig forståelse og fysik.
Faster Cool sørger for at alle festivalgæster vågner op igen, når hun søndag formiddag fyrer den af med Morgendiskotek på festivalpladsen. Det betyder gadedans og lykke på dåse, så du får den bedste start på en super dag, med de bedste dansehits, fællesskab, overraskelser og højt humør.
Husk at alle aktiviteter er gratis at opleve. Se programmet med alle forestillinger og events på www.streetcutfestival.dk og sæt kryds i familiekalenderen den 12.-14. august.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen arbejder med en velsmagende nyhed og de sidste detaljer6.6.2025 13:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Den 8.–10. august 2025 er Næstved igen vært for den internationale gadeteaterfestival Street Cut – en gratis festival i det fri arrangeret af Dansk Rakkerpak i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter. I år byder festivalen ikke kun på et sprudlende program med danske og internationale artister – arrangørerne løfter også sløret for et helt nyt tiltag, der skal bringe publikum tættere sammen.
En ordløs kærlighedshistorie om demens og håb gæster Næstved20.5.2025 14:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende spanske teaterkompagni Kulunka Teatro kommer til Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 20. februar med André & Dorine. En rørende og tankevækkende oplevelse uden ord om det at miste og holde fast. Med fin humor og nænsomhed rammer forestillingen lige i hjertet hos alle, der kender demens tæt på.
Nikolaj Stokholm indtager Grønnegades Kaserne Kulturcenter med sit nye show2.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grin til tårerne triller, når hele Danmarks Stokkefar rammer Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 11. og 12. november 2026. Med sit kommende one man show "feat. Stokkefar" er Nikolaj Stokholm klar til endnu engang at levere komik i verdensklasse. Billetsalget er netop startet!
Dreamers’ Circus gæster Næstved på deres efterårsturné i 202521.3.2025 14:49:57 CET | Pressemeddelelse
Det internationalt anerkendte danske orkester Dreamers' Circus har netop offentliggjort deres danmarksturné i efteråret 2025, og Næstved er blandt de udvalgte byer på turnéplanen. Koncerten i Næstved finder sted den 26. september 2025, og billetsalget er netop startet.
Everybody's Talking – En uforglemmelig aften med tre musikalske legender14.3.2025 11:29:59 CET | Pressemeddelelse
Rocklegenden, popdrengen og Kongen af Ribe kommer til Næstved. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl går på scenen sammen, er der garanti for kammeratlige drillerier og en musikalsk oplevelse i særklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum