Ekspertudvalg om arbejdsmiljø afleverer anbefalinger til regeringen
27.9.2018 12:30:28 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget om arbejdsmiljø har i dag afleveret deres rapport til regeringen med anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
Ekspertudvalget om arbejdsmiljø har nu afsluttet sit arbejde, og udvalgets formand Pia Gjellerup har i dag præsenteret udvalgets anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
Fælles for anbefalingerne er, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad skal tage udgangspunkt i de enkelte arbejdspladser og deres udfordringer med arbejdsmiljøet.
Udvalget anbefaler bl.a., at indsatsen målrettes mere mod de arbejdspladser, der har størst risiko for problemer. Arbejdstilsynet skal desuden kunne tilbyde mere vejledning og indgå forpligtende aftaler med virksomheder, der vil arbejde for et bedre arbejdsmiljø – og ikke alene fokusere på påbud.
Derudover skal arbejdsmiljøreglerne være tilgængelige og forståelige for virksomhederne, ligesom det anbefales, at regeringen og arbejdsmarkedets parter fastsætter fælles mål for arbejdsmiljøet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Vi skal passe godt på de 2,8 millioner mennesker i Danmark, der hver dag går på arbejde. Det er dem, der får vores samfund til at hænge sammen, og de har selvsagt krav på et godt og trygt arbejdsmiljø. Desværre kan vi se, at stadig flere ansatte overbelastes fysisk og psykisk, og det er en uacceptabel udvikling. Derfor har jeg også set meget frem til at modtage udvalgets anbefalinger til, hvordan vi alle i fællesskab kan forbedre arbejdsmiljøet ude på landets arbejdspladser.
- Jeg vil gerne takke udvalget for dets store og vigtige arbejde. Det er danskernes arbejdsmiljø, der er på spil, og derfor har der været brug for at få vendt hver en sten og se, hvordan indsatsen kan skrues bedre sammen. Jeg vil nu præsentere anbefalingerne for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og efterfølgende indkalde til politiske forhandlinger om anbefalingerne.
Ekspertudvalget om arbejdsmiljø er sammensat af en formand (Pia Gjellerup), fire sagkyndige eksperter og fire repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Det var Troels Lund Poulsen, der sidste år besluttede at nedsætte ekspertudvalget. Det skete, efter at en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viste, at den hidtidige indsats ikke førte til de ønskede resultater i forhold til de politisk fastsatte 2020-mål på arbejdsmiljøområdet. Ekspertudvalget fik blandt andet til opgave at kortlægge de alvorligste udfordringer med arbejdsmiljøet og undersøge effekterne af virkemidlerne. Herudover skulle udvalget gentænke arbejdsmiljøindsatsen, herunder se på arbejdsmiljøsystemets organisering og belyse de væsentligste udfordringer med at efterleve lovgivningen.
Læs mere her
Kontakter
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
