Region Hovedstaden

Ekspertråd anbefaler opgradering som planlagt

Del
Uafhængigt ekspertråd anbefaler, at Region Hovedstaden gennemfører den planlagte opgradering af Landspatientregisteret og Sundhedsplatformen 2. februar.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden nedsatte i november 2018 et uafhængigt ekspertråd bestående af ledere med erfaring fra implementering af større IT-systemer i enten offentlige eller private virksomheder. Rådet rådgiver regionens ledelse om opgraderingen af det nye Landspatientregister (LPR3) og Sundhedsplatformen, og har nu givet grønt lys til den planlagte opgradering 2. februar.

Ekspertrådet kommer med anbefalingen på baggrund af, at der meldes om væsentlige forbedringer indenfor fx uddannelse og test. Statsrevisorerne fremsatte sidste sommer en skarp kritik af bl.a.  uddannelse og test forud for implementeringen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital. Sammen med ekspertsrådets anbefaling til at gennemføre opgraderingen som planlagt, er der også afdækket en række risici i den netop offentliggjorte rapport (link). Risikoemnerne handler om bl.a. governancestruktur, idriftsættelse, test, kompetencer og uddannelse - og ekspertrådet kommer samtidig med nogle anbefalinger.

"På baggrund af det vi ved - og selvfølgelig under forudsætning af, at planerne holder - så anbefaler ekspertrådet, at Region Hovedstaden gennemfører opgraderingen af LPR3 og SP2018. Vi anbefaler samtidig et skarpt ledelsesmæssigt fokus og teamwork fra alle aktører," siger Lillian Mogensen, der er formand for ekspertrådet.

Den konkrete beslutning om igangsætning skal vurderes løbende i januar måned ud fra den dagsaktuelle status og konkrete risikovurdering, og processen følges tæt af ekspertrådet. Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden er tryg ved ekspertrådets meget grundige gennemgang af Region Hovedstadens forberedelser til den store landsdækkende opgradering.

"Vi har som ledelse naturligvis været meget optagede af ikke at begå de samme fejl, som Rigsrevisionens rapport fra sidste juni påpegede. Ud over en kæmpe indsats fra alle involverede medarbejdere er vi taknemmelige for ekspertrådets rådgivning og dedikerede indsats. Deres bidrag er i virkeligheden ikke kun repræsenteret i rapporten, men er kommet til udtryk gennem de justeringer og opstramninger, vi løbende har foretaget ift. projektet som naturlig udløber af den sparring og rådgivning, vi har modtaget fra ekspertrådet gennem de seneste to måneder, siger han.

Eksempler på anbefalinger, som Region Hovedstaden har handlet på:

Uddannelse: Koncernledelsen har løbende fulgt tæt op på indholdet af evalueringerne, antal deltagere og antallet af certificerede - efter anbefaling fra rådet.

Test: Center for IT og Medicoteknik, CIMT,  har efter anbefaling fra rådet brugt ekstra kræfter på at teste de løsninger, der er udviklet undervejs i projektet. Derudover har CIMT bl.a. hyret en ekspert i, hvordan man optimerer tilrettelæggelsen og afvikling af test.

Kommunikation: På anbefaling fra rådet med flere har koncerndirektionen og regionsformanden intensiveret mødeaktiviteten med vigtige interessentgrupper så som patientforeninger og faglige organisationer for at fortælle om den planlagte opgradering, ligesom ledelserne på hospitalerne har opprioriteret dialogen med lokale faggrupper og tillidsrepræsentanter i samarbejdsudvalgene.

Radiologi: Allerede i december nedsatte regionen efter møder med ekspertrådet en taskforce, der har arbejdet i døgndrift med de udfordringer, der blev forudset med radiologiløsningen, herunder integrationen til systemer, der ligger udenfor LPR3/SP2018-programmet.

"Vi er glade for samarbejde med ekspertrådet og har aftalt, at de også skal bistå os i det kommende halve år. Vi vil blandt drøfte med ekspertrådet, hvordan vi kan arbejde bedre og mere systematisk med, at vores læger og sygeplejersker rent faktisk får og bruger de forbedringer, som vil komme med de initiativer, som allerede er taget, og som kommer med det kommende forbedringsarbejde, som jo fortsætter efter februar," siger Jens Gordon Clausen.

Fakta – ekspertrådets sammensætning

  • Formand for ekspertrådet er Lilian Mogensen, som er tidligere koncerndirektør i ATP og direktør i Udbetaling Danmark. De øvrige medlemmer af rådet er Kim Østrup, tidligere vicedirektør i IBM, Lars Mathiesen, tidligere IT-direktør i Nykredit, Erik Andreassen, tidligere IT-underdirektør i Danske Bank, Thomas Rysgaard, direktør i kommunernes IT-fællesskab Kombit, Erik Jylling, læge og sundhedsdirektør Danske Regioner.
  • Ekspertrådet er nedsat af Region Hovedstaden, og skal først og fremmest rådgive regionenens koncerndirektion og politikere – men der vil være dialog og koordinering med Region Sjælland, som også har Sundhedsplatformen.
  • Ekspertrådet vil frem mod januar hovedsageligt fokusere på opgraderingen til Sundhedsplatformen og overgang til LPR3 til februar 2019 - og vil i foråret fokusere på arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen. 
  • Se kommissorium for ekspertrådet
  • Ekspertrådets medlemmer ydes et honorar, der er sammenligneligt med vederlag i tilsvarende råd. 

Yderligere information:

  • Koncerndirektør Jens Gordon Clausen, via pressevagten tlf.: 7020 9588

  • Formand for ekspertrådet Lillian Mogensen, via pressevagten tlf.: 7020 9588

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye