Ekspertgruppe skal komme med forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats
Regeringen ønsker at tænke beskæftigelsesindsatsens forfra. Borgeren skal i centrum, og der skal gives frihed til både sagsbehandlere og ledige samtidig med, at udgifterne skal reduceres med 3 mia. kroner i 2030.
Regeringen har derfor nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen skal over det næste år undersøge og komme med forslag til modeller for en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed.
Ekspertgruppen vil have en tæt dialog med kommuner, borgmestre, a-kasser, private aktører, borgere og andre interessenter. Den brede vifte af input skal bidrage til, at den kommende reform står på et stærkt fagligt fundament, og der i størst mulige omfang er taget højde for utilsigtede følgevirkninger.
Der er derudover nedsat en følgegruppe af centrale interessenter og aktører, som løbende vil komme med indspark til ekspertgruppen. Ekspertgruppen vil samtidig i sit arbejde prioritere en åben arbejdsgang med mulighed for offentlig debat og input udefra.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Der er behov for at lave en gennemgribende reform af hele beskæftigelsesindsatsen, hvor vi ser alt for mange eksempler på, at folk kommer i klemme. Vi ønsker et mere værdigt system og så skal vi have fokus på kerneopgaven – at få mennesker i arbejde. Jeg vil gerne takke Claus Thustrup Kreiner for at påtage sig den store opgave, og jeg glæder mig til at læse resultaterne af arbejdet om et års tid.
Formand for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner, siger:
- Jeg er stolt over at blive betroet denne store opgave, som betyder så meget for så mange mennesker – både på den ene og den anden side af bordet. Jeg er også klar over, at det ikke bliver nogen let opgave. Et år kan lyde af meget, men der er mange grene og knopskydninger, som vi i ekspertgruppen skal dykke ned i. Jeg er spændt på arbejdet, og jeg er sikker på, at gruppen i fællesskab nok skal komme frem til nogle anbefalinger, som politikerne kan arbejde videre med.
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats skal afrapportere i juni 2024.
Ekspertgruppe skal komme med forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats (bm.dk)
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 202422.3.2024 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
I januar 2024 var der 3.009.100 lønmodtagere i job. Det er 3.900 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden januar 2023 er der dermed samlet set kommet 33.600 nye beskæftigede til.
Beskæftigelsesministeriet offentliggør fremover egne ledighedstal – ledigheden er omtrent uændret i februar21.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledighedstallene for februar viser, at ledigheden i årets anden måned ligger på omtrent 86.800 fuldtidsledige. Det er 200 flere sammenlignet med måneden før, hvilket betyder, at udviklingen i ledigheden er omtrent uændret.
Nedrivning af asbest vil fremover kræve autorisation20.3.2024 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover må nedrivning af asbest kun udføres af virksomheder, der har en autorisation. Det nye krav skal være med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige stof.
Fra 1. maj får tvillingeforældre længere orlov19.3.2024 13:13:24 CET | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har tirsdag besluttet at give hver forælder til tvillinger 13 ugers ekstra orlov.
Ny aftale: Sygemeldte skal fremover til 60.000 færre samtaler i jobcentret14.3.2024 11:03:08 CET | Pressemeddelelse
Torsdag er der indgået en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum