Eksperterne i vildrede om Vild med dans: ’Nærmest som at slå med en terning!’

Det kom mildest talt bag på Danske Spils eksperter, da radioværten Nicholas Kawamura som den første blev stemt ud af årets Vild med dans sidste fredag. I det hele taget er det ikke helt gået, som eksperterne troede, men Danske Spils oddssættere mener alligevel, at de i denne uge rammer plet med deres forudsigelser - selv om det umiddelbart igen ser ud til at være svært at spå om resultatet af TV2’s danseprogram.
”Vi har måtte vende og dreje det og selvfølgelig også respektere seernes stemmer og de kvalificerede dommeres vurderinger. Og med alt det i mente, så mener vi, at Andrea Lykke er ’favorit’ til at blive den næste, der må forlade programmet. I sidste uge landede Andrea midt i feltet rent dommerstemme-mæssigt, og da det også virker til, at den brede befolkning helst stemmer på andre dansere, så er hun nødt til at være vores favorit til at blive stemt ud i denne uge,” siger oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen.
Historisk tæt
Han advarer dog om, at det er meget svært at forudse resultatet, fordi feltet simpelthen er historisk tæt i år.
”Vores forhåndsfavorit kom i omdans allerede i andet program! Og det var også en stor overraskelse for os, da Nicholas Kawamura slukøret måtte forlade konkurrencen, efter at han i første program havde gjort en rigtig flot figur. Vores næststørste favorit til at vinde fra start var Heidi Frederikke, men hun fik klart lavest karakterer af dommerne. Så vi er virkelig slået tilbage til start her, og det vidner om, at det er ekstremt svært at sætte odds på Vild med dans,” siger han.
”Jeg har efterhånden lavet Vild med dans i mange år, og jeg kan ikke huske et felt, hvor det har været SÅ svært at forudsige taberne og samtidig SÅ svært at vurdere en favorit. Derfor ligger vores odds meget, meget tæt. Det er jo nærmest som at skulle slå med en terning at skulle udlægge sandsynlighederne til næste udstemning,” siger Mathias Reimer Larsen.
Vild med dans sendes i aften kl. 20.00 på TV2.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: ”Afdansningsbal for Pusle – eller for Alfred”17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Vild med dans-ekspert har en klar forventning til, hvem der ryger ud af programmet på fredag – men han har sværere ved at udpege en storfavorit i toppen af feltet. ”Favoritterne ligger utroligt tæt,” siger han.
Havde million-kupon fra Lotto hængende på opslagstavlen i månedsvis15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt betale sig at tjekke sine kuponer en ekstra gang. Det opdagede en kvinde fra Århus for nyligt, da hun lige for en sikkerheds skyld fik dobbelttjekket Lotto kuponerne i supermarkedet.
I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk14.10.2025 09:20:04 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.
God start på efterårsferien: Her landede næsten fem millioner fra Danske Spil13.10.2025 09:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere delte næsten fem millioner kroner efter trækningerne i Lotto og Eurojackpot i weekenden. Se her, hvor de landede.
Danske Spil om Vild med dans: ”De er STORfavoritter til at ryge i omdans”10.10.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils oddssættere føler sig ret sikre på, hvem der skal i omdans i Vild med dans på fredag – og hvem der, trods en pauver indsats, klarer frisag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum